Fritte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Fritte ?
Furets albinos champagne et zibeline sable.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Carnivora (Rovdyr)
Familie: Mustelidae
(Mårfamilien)
Slægt: Mustela (Væseler)
Art: M. putorius (Ilder)
Underart: M. p. furo
Videnskabeligt underartsnavn
Mustela putorius furo
Linnaeus, 1758

Fritten (Mustela putorius furo) er en underart af ilderen. I daglig tale kalder mange dog en fritte for en ilder. Den domesticerede fritte har været et medlem af den menneskelige husstand i et par tusinde år.[1]

Kilde til tamme fritter[redigér | redigér wikikode]

Den domesticerede fritte menes at være en tam vestlig eller østeuropæisk ilder. De østeuropæiske steppeildere (Mustela eversmanni) og de vesteuropæiske ildere (Mustela putorius) er meget ens i udseende og knoglestruktur. Ilderen kan "krydsavle" og producere frugtbare afkom med en af disse arter. Den indenlandske ilder er ikke en tam form af den sort-fodede ilder (Mustela nigripes) der var hjemmehørende i det vestlige USA. Den sort-fodede ilder blev fornylig udryddet i naturen, men er gradvist ved at blive genindført gennem opdræt i fangenskabs-programmer.[2]

I øjeblikket er der stadig kontrovers om hvilke arter af ilderen den tamme ilder faktisk kom fra. Undersøgelser er blevet udført hvor man sammenligner kraniets struktur, pelsfarven og adfærd i alle tre arter.

Bevis for domesticering[redigér | redigér wikikode]

Et stærkt bevis på at et dyr virkelig er domesticeret er at det kun bevarer nogle af de karakteristiske træk ved den "tidligere udgave" af arten. Dette sker gennem selektiv avl og det tjener til at gøre dyret mere føjeligt og i stand til at blive manipuleret af mennesker. Der har været omfattende undersøgelser udført på de adfærdsmæssige forskelle mellem vild-ilderen og tam-ilderen, der indikerer at der faktisk er en ændring i adfærd. I almindelighed viser tam-ilderen mindre frygt for mennesker og mindre frygt for et ukendt miljø end vild-ilderen. Desuden var tam-ilderen længere tid om at vænne sig til en gentagen støj de blev udsat for end vild-ilderen.

Hvis den vilde ilders hvalpe er taget fra deres mor før de åbner deres øjne og derefter opfostres af et menneske vil de tage aftryk på det menneskelige og blive forholdsvis tamme. De kan forblive tamme hvis der er fortsat kontakt med mennesker. I modsætning til mink og væsler, der er opfostret af mennesker, kan blive tam for en kort periode, men normalt vil vende tilbage til en vild tilstand når de er udvoksede. Denne føjelige adfærd ved at blive opflasket kan være en nøgle til hvorfor ilderen kunne domesticeres overhovedet.

Kilde[redigér | redigér wikikode]


Dyr Stub
Denne artikel om dyr er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.