Fruerlund (Flensborg)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fruerlunds beliggenhed i Flensborg
For alternative betydninger, se Fruerlund. (Se også artikler, som begynder med Fruerlund)
Fruerlundgaard

Fruerlund (sønderjysk Frulunj) er en bydel i det nordøstlige Flensborg ved Lautrupsbækken. Bydelen afgrænses mod vest af Flensborg Fjord, mod nord af Mørvig, mod sydøst af Engelsby og mod syd af Jørgensby.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Fruerlund er første gang nævnt 1468 (Dipl. Flensb. 246). Navnet er sammensat af frue og -lund og har poetisk karakter[1]. Det forekommer også andetsteds som skov- eller bebyggelsesnavn. Navnet står ikke i beytdning Jomfrue Maria, som tidligere antaget, skønt Vor Frue Kirken havde besidelser i omegnen[2].

Fruerlund menes at have været en lille udflytterby af den forhenværende landsby Adelby. I 1800-tallet bestod bebyggelsen af to gårde samt parcellen Busesig[3]. Lidt nord for de to gårde etablerede sig med Fruerlundskov (Fruerlundholz) en lille kådnerby nær Klosterskov. Dertil kommer Fruerlundløkke (Fruerlundlücke) i vest samt Fruerlundgård og Fruerlundmølle i syd. I 1869 blev Fruerlund oprettet som selvstændig kommune. I 1910 blev Fruerlund sammen med Tved, Tvedskov og Engelsby indlemmet i Flensborg kommune. Med opførelsen af ny parcelhuskvarterer indgik Fruerlund ejerlav efterhånden i et sammenhængende boområde, som er knyttet til Jørgensbys og Engelsbys tætte bebyggelse. Især Fruerlundskov er præget af etageboliger fra 1960erne[4]. Med til bydelen hører nu også Kilseng og Blæsbjerg (Blasberg) med folkeparken. Mørvig derimod blev udskilt som ny bydel. I den danske periode indtil 1864 hørte landsbyen under Adelby Sogn (Husby Herred, Flensborg Amt)[3].

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Karl Weigand: Flensburg-Atlas. Die Stadt Flensburg in der deutsch-dänischen Grenzregion in Geschichte und Gegenwart. Flensborg 1978.
  • Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007. Flensborg 2007.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, sider 261 og 255
  2. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, 1979, side 36
  3. ^ a b M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 238
  4. ^ Gerret Liebing Schlaber: Fra opland til bydele. Flensborg 2009, side 134

Koordinater: 54°48′2″N 9°27′32″Ø / 54.80056°N 9.45889°Ø / 54.80056; 9.45889