Fuglefjeld

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fuglefjelde ved BeinisvørðSuðuroy
Bulbjerg

Et fuglefjeld er et fjeld med en stejl side, med mange afsatser. Fjeldsiden er ofte ved kysten og kan være eroderet, så den øverste del rager længere ud end den nederste. For at fuglene vil bruge fjeldet til redebygning skal der være mange afsatser, der er velegnede til redepladser. Et fuglefjeld vil ofte være domineret af en enkelt fugleart. I en koloni af fugle ligger rederne ofte meget tæt. Hvis der er mange individer vil mange overleve fordi rovdyr, herunder rovfugle kun kan gøre et lille indhug i bestanden. I gamle dage var fuglefjeldene i Norge, Færøerne, Island og Grønland en vigtig fødekilde for lokalbefolkningen.

Fuglearterne etablerer sig på fjeldhylderne, alt efter deres naturlige tilbøjeligheder. Nogle steder er det let at komme ned til hylderne, men de fleste steder er det nødvendigt med en særlig line. Æggene samles i en kort periode og fangsten af voksne fugle fra juni til sidst i juli. På Færøerne var det almindeligt, at lige efter at lunderne i juni var kommet, fangede dem i deres huler øverst på fjeldsiden.

Færøske fuglefængere med deres Fleygastong

En almindelig fangstmetode på Færøerne og Island, er at fange fuglene med Fleygastong. (islandsk: fuglaháfur). Fuglefængeren finder et sikkert sted i fuglefjeldet i den rigtige vindretning, så fuglene flyver mod ham, og han ketcher fuglene og fanger dem i nettet. En dygtig fanger kan fange flere hundrede på en dag.

Det eneste fuglefjeld i Danmark er Bulbjerg i Thy, hvor ca. 200 rider har ynglet siden 1974. Enkelte par mallemukker har siden 1990'erne også opholdt sig på fuglefjeldet, dog uden endnu at have ynglet.

Fugle der yngler på fuglefjelde i Nordatlanten[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]