Fusion (musik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Fusion (flertydig).

Fusionsmusik er en musikstil, hvor elementer fra flere anerkendte stilarter bliver inddraget.

Mest brugt om fusion mellem jazz og rock, en musikstil som havde sin storhedstid fra slutningen af 1960'erne frem til midten af 1990'erne.

Jazzrock

Gruppen Weather Report var i 1970'erne og 1980'erne blandt de førende fusionsorkestre.

Jazzrocken prøver at forene elementer fra jazzen: komposition,improvisation, teknik, musikalsk udtryk med rockens evne til nå et bredt publikum ved f.eks ikke-akustiske instrumenter (el-bas, synthesizere, forvrænget guitar), spektakulært sceneshow, og en gennemskuelig/enkel komposition.

Jazzrocks historie

Fra slutningen af 1960'erne havde den eksperimentelle jazz eller frijazzen nået et musikalsk højdepunkt med artister som John Coltrane og ikke mindst Miles Davis.

Bevidstheden om musikkens sociale funktion var samtidig stigende i takt med ønsket fra det sorte mindretal om at møde den hvide kultur på lige fod. Jazzmusikken havde nu et vigtigt budskab at formidle, da jazzen i sig selv ikke var "sort" musik – kun opfundet af sorte.

I tiden frem til midten af 1970'erne var dominerende kunstnere: guitaristen John McLaughlin, pianisten Joe Zawinul (Weather Report med bl.a. Jaco Pastorius (bas) og Wayne Shorter (sax)), Chick Corea (piano) og Herbie Hancock (keyboards).

I Danmark, som hidtil havde virket som en magnet på repræsentanter for den traditionelle jazz, begynder folk som Palle Mikkelborg og Kenneth Knudsen på eksperimenterne.

I 1980'erne fik fusionsmusik stor folkelig udbredelse med ugentligt program på DR P3. Fusionsmusikken bl.a. i form af funk-musikken var populær pga. dens gennemslagsevne, men fik også drøje hug af traditionalisterne blandt jazzkendere, da enkle figurer (licks) og store stadionkoncerter anså at have "invaderet" jazzgenren. Instrumentteknologien var også et element, der drev jazz'en hen mod en "mainstream"-identitet.

Miles Davis gik eksempelvis fra sin akustiske dæmper til brug af forvrænger- og ekkopedal i sit trompetspil, men udviklingen gav alligevel flere europæiske musikere inspiration til at forsøge sig i fusion/jazzrock-genren.

I Danmark var grupper som Kamikaze, Burnin Red Ivanhoe, Sneakers, Frontline påvirket af den komplekse komposition og de lyriske jazz-akkorder.

Kendte fusionsnavne

Se også