Fyrkarakter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En østlig kompasafmærkning har en fast hvid fyrkarakter på enten Q(3) eller VQ(3)

Fyrkarakter kaldes den måde hvorpå et fyr, et fyrskib eller et sømærke lyser og er mørkt på så de kan identificeres.

Fyrkaraktererne for fyr angives i søkort med særskilte betegnelser som fastsættes af International Association of Lighthouse Authorities (IALA-AISM). Fyrkarakteren Gp Oc(3) 10s 15m 10M angiver eksempelvis at lyset er tændt længere tid end det er slukket (Gp Oc) i grupper af tre (3) med en periode på ti sekunder (10s). Fyret formørkes med andre ord tre gange i hurtig rækkefølge hvert tiende sekund. Endvidere fremgår det at fyrets lys er femten meter over havniveau og fyret kan ses på ti sømils afstand (10M). Fyret kan altså ses på cirka 19 kilometers afstand forudsat god sigt og at observatøren er på mindst 5 meters højde.

I fyrkarakteren angives lysets farve med bogstaverne W (white) for hvid, R (red) for rød og G (green) for grøn. Sekundangivelserne angiver fyrkarakterens periode, den tid det tager for fyrkarakteren at færdiggøre sin cyklus og starte forfra. Et vinkelfyr benytter ofte alle tre farver for at markere hvornår man ligger korrekt i en sejlrende. Når man ligger korrekt i sejlrenden vil fyret lyse hvidt, men kommer man for langt mod bagbord ændrer lyset sig til rødt og kommer man for langt mod styrbord bliver lyset grønt. Ved at styre fartøjet således at man har sin bagbords lanterne (rød) mod fyrets røde lys bevæger fartøjet sig mod den hvide sektor og vice versa med den grønne fyrvinkel og den grønne lanterne.

Lyskarakterer[redigér | redigér wikikode]

Lyskaraktererne vil sige hvordan, lyset blinker, formørkes eller lyser kontinuerlig. Dette gøres for at kunne genkende de forskellige lysmærker fra hinanden.

Table I
Type Undertype Forkortelse Beskrivelse Eksempel Illustration
1. Fast
F Vedvarende fast lys. F R Light Code F R.gif
2. Formørkelse
Den samlede periode hvor fyret er tændt er længere end den samlede periode det er slukket (okklusioner)
2.1 Enkelt-formørkelse Oc En enkelt regelmæssig repeterende mørk periode. Oc R 6s Light Code Oc R 6s.gif
2.2 Gruppeformørkelse Oc(x) En gruppe af mørke perioder regelmæssigt repeterende. Oc(2) G 8s Light Code Oc (2) G 8s.gif
2.3 Sammensat gruppeformørkelse Oc(x+y) Som gruppeformørkelse, bortset fra at efterfølgende grupper i samme periode har forskelliugt antal formørkelser. Oc(2+3) W 18s Light Code Oc(2+3) W 5s.gif
3. Isofase
Iso Varigheden af den lyse periode den samme som den mørke. Iso R 4s Light Code Iso R 4s.gif
4. Blink
Den samlede periode med lys er indre end den samlede mørke periode.
4.1 Enkelt-blink
Fl Regelmæssige blink med en rate under 50 blink per minut. Fl G 5s Light Code Fl G 5s.gif
4.2 Langt blink L.Fl Et langt blink på mere end 2 sekunder regelmæssigt repeterende. L.Fl W 10s Light Code LFl 10s.gif
4.3 Gruppeblink
Fl(x) En regelmæssigt repeterende gruppe af blink. Fl(3) R 15s Light Code Fl(3) R 15s.gif
4.4 Sammensat gruppeblink Fl(x+y) Som gruppeblink, men med mere end en gruppe af blink. Fl(2+1) W 15s Light Code Fl(2+1) W 5s.gif
5. Hurtigblink
Blink med en rate på mellem 50 og 79 blink i minuttet.
5.1 Enkelt hurtigblink
Q Hurtigblink regelmæssigt repeterende. Q W Light Code Q W.gif
5.2 Gruppehurtigblink
Q(x) En gruppe af hurtigblink repeteret regelmæssigt Q(3) G 9s Light Code Q (3) G 9s.gif
5.3 Afbrudt hurtigblink
I.Q De repeterende blink regelmæssigt afbrudt af en mørk periode af konstant varighed. I.Q R 14s Light Code IQ R 14s.gif
6. Meget hurtigt blink
Blink med repetion mellem 80 og 159 blink i minuttet.
6.1 Meget hurtige enkeltblink
VQ Meget hurtige blink regelmæssigt repeteret. VQ W Light Code VQ.gif
6.2 Meget hurtige gruppeblink
VQ(x) Grupper af et fast antal hurtige blink gentaget regelmæssigt. VQ(3) G 4s Light Code VQ (3) G 4s.gif
6.3 Afbrudte meget hurtige blink
I.VQ Rækken af meet hurtige blink regelmæssigt afbrudt af mørke perioder af konstant varighed. I.VQ R 9s Light Code IVQ R 9s.gif
7. Ultrahurtigt
Blink gentaget med en rate på mere end 160 blink per minut.
7.1 Ultrahurtigt enkeltblink
UQ Ultrahurtige blink uden ophold. UQ W Light Code UQ.gif
7.2 Afbrudt ultrahurtigt blink
I.UQ Rækken af ultrahurtige blink afbrudt af mørk perioder af fast varighed. I.UQ R 6s Light Code IUQ R 6s.gif
8. Morsekode
Mo(x) De enkelte blink har tydeligt forskellig længde og udgør tilsammen en eller flere bogstaver i morsekode. Mo(K) G 6s Light Code Mo(K) G 6s.gif
9. Fast og blink
F.Fl Kombination af et fast lys med blink i kraftigere lysstyrke. Blinkene kan have en hvilken som helst af ovenstående karakterer. F.Fl Y 5s Light Code FFl Y 5s.gif
10. Alternerende
Al Lys der skifter regelmæssigt mellem to eller flere farver.
Note - kan også anvendes sammen med de fleste af ovennævnte fyrkarakterer.
Al WR 3s Light Code Al WR.gif

Forkortelser for de internationale beskrivelser[redigér | redigér wikikode]

Lyskarakterer og egenskaber kan beskrives i prosa, som for eksempel "Blinkende hvidt lys hvert tredje sekund" eller "Fast lys med to formørkelser hvert 5. sekund". Lister over lys og søkort anvender imidlertid forkortelser. Notationen for forkortelsen er lidt forskellig fra den ene fyrliste til den anden, med punktummer lagt til eller fjernet, men almindeligvis følges et mønster, som ligner på det følgende:

  • En forkortelse for type lys, for eksempel "Fl." (fra engelsk "flashing") for blinkende, "F." for fast lys og "Oc." for såkaldt okkulterende lys (formørkelsesfyr) hvor lyset har blink efter et gentagende mønster.
  • Farven på lyset, for eksempel "W" for hvid, "G" for grøn, "R" for rød, "Y" for gul. Hvis ingen farve er angivet, underforstås generelt hvidt lys eller at kortet viser farvesektorer.
  • Cyklusperioden, for eksempel "10s" betyder ti sekunder.
  • Yderligere parametre kan omfatte:
* Højden på lyset, også omtalt som lyshøjde, almindeligvis baseret på højvande, for eksempel "15m" for 15 meter over havet.
* Rækkevidden, hvor lyset er synligt, for eksempel "10M" for 10 sømil.[1]

Et eksempel på en komplet beskrivelse af lyskarakter er "Oc (3) W 10s 15m 10M". Dette betyder, at lyset indeholder en gruppe med okkulterende lys, hvor en gruppe på tre formørkelser gentages hvert 10. sekund. Videre er lyset hvidt, lyshøjden er 15 meter over højvande og er synligt i 10 sømil (18,52 km).

Beskrivelse af lyskaraktererne[redigér | redigér wikikode]

Fast lys[redigér | redigér wikikode]

Et fast lys med forkortelsen "F" (Fixed) er et kontinuerlig og jævnt lys.[1]

Blinkende lys[redigér | redigér wikikode]

Et blinkende lys er et rytmisk lys, hvor den totale varighed af lyset i hver periode er klart kortere end den totale varighed af mørket. Videre er alle lysglimt af samme varighed. Det er mest brugt for enkeltblinkende lys, som kun giver enkle lysblink som gentages med jævne mellemrum; da benyttes forkortelsen "Fl". (Flashing) Det kan også bruges sammen med en gruppe af blink, som gentages regelmæssigt, da med forkortelser som "Fl. (2)", som står for to blink i hver gruppe. En anden mulighed er en sammensat gruppe, der successivt i perioden har forskellig antal blink, for eksempel "Fl. (2 + 1)", som angiver en gruppe på to blink efterfulgt af et blink.[1][2]

Et andet kendetegn er såkaldt langt lysblink, som er længere end to sekunder. Sådanne lys har forkortelsen "L.Fl" (fra engelsk «Long Flash»).[1][2]

Hvis hyppigheden af blink er stor, det vil sige 60 blink per minut,[3] betegnes dette som «hurtige blink», med forkortelsen «Q» (fra engelsk «quick»).[1][2]

Okkulterende lys[redigér | redigér wikikode]

Et okkulterende lys er et rytmisk lys, hvor varigheden af lys i hver periode er længere end den totale varighed af mørke (formørkelsen). Med andre ord er det det modsatte af et blinkende lys, hvor den totale varighed af mørke er længere end varigheden av lyset. Sådanne fyr ser ud til at blinke af snarere end at blinke på. Forkortelsen er "Oc" (fra engelsk "occulting"). På samme måde som for et blinkende lys, kan et okkulterende lys have kun én enkelt periode med mørke. Det er også almindeligt, at flere perioder med mørke grupperes og gentages med jævne mellemrum. Et eksempel er en gruppe med tre formørkelser, forkortet "Oc(3)". Formørkelsen kan også være en sammensat gruppe, for eksempel "Oc(2 + 1)", med to formørkelser af samme længde efterfulgt af en sidste med anden længde.[1][2]

Isofase lys[redigér | redigér wikikode]

En isofase lys med forkortelsen "Iso" er et lys, som har mørke og lyse perioder af samme længde. Præfikset fra det græske ord "iso-" (som betyder "samme" eller "ens").[1][2]

Hurtig lys[redigér | redigér wikikode]

Et hurtigt lys med forkortelsen "Q" er et særtilfælde af et blinkende lys med stor hyppighed (normalt 50 eller 60 blink i minuttet).[2]

Hvis sekvensen af blink bliver afbrudt af regelmæssigt gentagne formørkelser af konstant og lang varighed, bliver lyset betegnet "afbrudte hurtige blink" med forkortelsen "IQ" (fra engelsk "interrupted quick").[2]

En serie med hurtige blink efterfulgte af en mørkeperiode har notation som for eksempel "Q(9)" for ni hurtige blink. På engelsk kaldes dette for "quick group flashes".[1][2]

Morsekode[redigér | redigér wikikode]

Et lys med morsekodekarakteristik er lysperioderne sådanne, at det opstår to klart uens varigheder (som prikker og streger i morsealfabetet). Grupper af lys sættes sammen for at repræsentere et bokstav eller et tegn i morsekoden. For eksempel giver "Mo.(A)" en lyskarakteristik, hvor hver cyklus med lys vises for en kort periode (prik) efterfulgt af en lang periode (streg), altså morsekoden for bokstaver "A".[1][2]

Fast og blinkende[redigér | redigér wikikode]

Et fast og blinkende lys, forkortet "F. Fl" eller "FFI" (fra engelsk "fixed" og "flash"), er en karakteristik med fast lys med lille intensitet kombineret med et blinkende lys med stor intensitet.[1][2]

Alternerende[redigér | redigér wikikode]

Et vekslende lys, forkortet "Al" (fra engelsk "Alternating"), er et lys, som viser vekslende farver. Et eksempel er "Al WGB", som betyder, at lyset veksler mellem hvidt, grønt og blåt lys.

Nedenfor følger en tabel som viser de forskellige grundkarakterer fyr kan have med et eksempel for hver grundkarakter. Farverne og antal blink (cifrene i parentes) kan variere i et uendelige.

Navn Forkortelse Forklaring
Fixed light FW Fast lys (hvidt). FaroFija01.PNG
Flashing light Fl Lysblink, sædvanligvis 0,7 sekunder langt. LuzFaroDestellos06.PNG
Group-flashing light Fl(3) Lysblink i grupper. Cifrene i parentes angiver antal blink i hver gruppe GrupoDestestelosMuyRapidos15.PNG
Quick light Q Hurtigt lysblink, 50-79 blink per minut. LuzFaroDestellosRapidos10.PNG
Very quick light VQ Meget hurtigt lysblink, 80-149 blink per minut LuzFaroDestellosMuyRapidos14.PNG
Continuous ultra quick light UQ Ultrahurtigt lysblink - 150 eller flere blink per minut. LuzFarosDestellosUltraRapidos17.PNG
Long-flashing light LFl Mindst 2 sekunder langt lysblink, hvor mørkeperioden er mindst tre gange så lang som lysperioden LuzFaroDestelloLargo07.PNG
Group-long-flashing light LFl(3) RWG Grupperet blink af Long-flashing light-karakter. LuzFaroColorGrupoOcultacion29B.png
Isophase light Iso lys- og mørkeperioder er lige lange. LuzFaroIsofase05.PNG
Occulting light Oc Fyret lyser længere end mørkeperioden. FaroOcultacion02.PNG
Group-occulting light Oc(2) Grupperet mørkeperioder af Occulting-light-karakter. LuzFaroOcultacion03.PNG
Morse Code light Mo(4) Lysblink som viser morsesignaler, morsesignalet er angivet i parentes. LuzFaroMorse21.PNG
Composite group-flashing light (3+2) Tillæg til fyrkarakterer af typen Fl, Oc eller LFl. Lysblinkene er opdelt i 2 grupper. LuzFaroGruposDestellos09.PNG
Interrupted quick light IQ Regelmæssige lysblink af Q-karakter som pludselig ophører under resten af perioden. Kan forefindes på fyrkaraktererne Q, VQ eller UQ. DestellosUltraRapidosInterrumpidos18.PNG
Fixed and flashing light F Fl Konstant lys med regelmæssigt forstærket lysblink. LuzFaroFijaDestello22.PNG
Alternating light Al WR Vekslende farveblink. Bogstaverne efter betegnelsen viser farverne som vises under perioden.

LuzFaroColorDestellos Alternativos25.PNG

Extinguished (exting) Slukket fyr.
Occasional (occas) Lejlighedsvis tændt fyr.

Sektorlys og farver[redigér | redigér wikikode]

Farvet lys fortæller om sikre eller usikre farvande[redigér | redigér wikikode]

Sektorfyr for indsejlingen til Kiel i Tyskland. Kortet viser, hvor sektorerne med forskellig lysfarve ligger. Man kan ikke stole alene på de farver, man ser, men også bruge kortet. Der kan være farlige farvande også i hvid sektor, og desuden kan rød og grøn sektor også have områder med ufarlige farvande.
Et skib, som sejler i sejlrenden mod et fyr vil almindeligvis kunne gå trygt i hvid sektor. Rød og grøn markerer usikre farvande. Ved at se på kortet ved man også i hvilken retning, man skal styre for at komme tilbage til hvid sektor.

Fyrlysets forskellige farver fremkommer ved, at der placeres farvet glas foran lyset (afskærmning). Resultatet bliver, at fyret udstråler sektorer med lys, som har en anden farve end hvid. Der bruges oftest røde og grønne sektorer for usikre farvande, altså områder hvor der er grunde, skær, holme, vrag, næs og øer i farvandet.[1] Ved sikker navigering bør man som en enkel regel have hvidt lys både foran og agter, altså både fra fyr, som man styrer mod og sejler fra. Som illustrationen til højre viser, vil man normalt komme i rød sektor, hvis man styrer for langt til bagbord (venstre), og grøn sektor, hvis man kommer for langt til styrebord (højre).[4]

Over hinanden lygter[redigér | redigér wikikode]

I snævre indsejlinger, sunde og passager bruges såkaldte over hinanden lygter. Disse er sat op således, at lygten længst væk fra sejlrenden er højere end den nærmeste. Når en observatør ser begge lyse over hinanden, går skibet i lige linje mod lygterne og skibet kan sejle trygt på denne kurs. Over hinanden lygter har ofte uens karakter, og ofte har de rødt lys.[5]


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g h i j k U.S. Lighthouse Society. "Gary Riemenschneider: "Glossary"" (PDF) (engelsk). Arkiveret (PDF) fra originalen 18. december 2016. Hentet 2015-06-25. 
  2. ^ a b c d e f g h i j Kartverket sjødivisjonen og INTERNATIONAL HYDROGRAPHIC ORGANIZATION). "Symboler og forkortelser i norske sjøkart" (PDF) (norsk). Arkiveret (PDF) fra originalen 5. september 2015. Hentet 2015-06-26. 
  3. ^ U.S. Department of Homeland Security / United States Coast Guard. "CHARACTERISTICS OF LIGHTS" (PDF) (engelsk). Arkiveret (PDF) fra originalen 18. december 2016. Hentet 2015-06-25. 
  4. ^ livredd.no. "Kapitel 6: Sjømerker" (PDF) (norsk). Arkiveret (PDF) fra originalen 4. marts 2016. Hentet 2015-06-26. 
  5. ^ Ulseth, Gunnar; Hans Dragsnes. Navigasjon og navigasjonsmidler (norsk). s. 51. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]