Fyrkarakter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En østlig kompasafmærkning har en fast hvid fyrkarakter på enten Q(3) eller VQ(3)

Fyrkarakter kaldes det måde hvorpå et fyr, et fyrskib eller et sømærke lyser og er mørkt på så de kan identificeres.

Fyrkaraktererne for fyr angives i søkort med sæskilte betegnelser som fastsættes af International Association of Lighthouse Authorities (IALA-AISM). Fyrkarakteren Gp Oc(3) 10s 15m 10M angiver eksempelvis at lyset er slukket længere tid end det lyser (Gp Oc) i grupper af tre (3) med en periode på tio sekunder (10s). Fyren fomørkets med anre ord tre gange i hurtig rækkefølge hver tiende sekund. Endvidere fremgår det at fyrets lys er femten meter over havniveau og fyret kan ses på ti nautiske mil (10M). Fyret kan altså ses på cirka 19 kilometers afstand forudsat god sigt og at observatøren er på mindst 5 meters højde.

I fyrkarakteren angives lysets farve med bogstaverne W (white) for hvid, R (red) for rød og G (green) for grøn. Sekundangivelserne angiver fyrkarakterens periode, den tid det tager for fyrkarakteren at færdiggøre sin cyklus og starte forfra. Et vinkelfyr benytter ofte alle tre farver for at markere hvornår man ligger korrekt i en sejlrende. Når man ligger korrekt i sejlrenden vil fyret lyse hvidt, men kommer man for langt mod bagbord ændrer lyset sig til rødt og kommer man for langt mod styrbord bliver lyset grønt. Ved at styre fartøjet således at man har sig bagbords lanterne (rød) mod det fyrets røde lys bevæger fartøjet sig mod den hvide sektor og vice verse med den grønne fyrvinkel og den grønne lanterne.

Lyskarakterer[redigér | redigér wikikode]

Lyskaraktererne vil sige hvordan, lyset blinker, formørkes eller lyser kontinuerlig. Dette gøres for at kunne genkende de forskellige lysmærker fra hinanden.

Forkortelser for de internationale beskrivelser[redigér | redigér wikikode]

Lyskarakterer og egenskaber kan beskrives i prosa, som for eksempel "Blinkende hvidt lys hvert tredje sekund" eller "Fast lys med to formørkelser hver 5. sekund". Lister over lys og søkort anvender imidlertid forkortelser. Notationen for forkortelsen er lidt forskellig fra den ene fyrliste til den anden, med punktummer lagt til eller fjernet, men almindeligvis følges et mønster, som ligner på det følgende:

  • En forkortelse for type lys, for eksempel "Fl." (fra engelsk "flashing") for blinkende, "F." for fast lys og "Oc." for såkaldt okkulterende lys hvor lyset har blink efter et gentagende mønster.
  • Farven på lyset, for eksempel "W" for hvid, "G" for grøn, "R" for rød, "Y" for gul. Hvis ingen farve er angivet, underforstås generelt hvidt lys eller at kortet viser farvesektorer.
  • Cyklusperioden, for eksempel "10s" betyder ti sekunder.
  • Yderligere parametre kan omfatte:
* Højden på lyset, også omtalt som lyshøjde, almindeligvis baseret på højvande, for eksempel "15m" for 15 meter over havet.
* Rækkevidden, hvor lyset er synligt, for eksempel "10M" for 10 nautiske mil.[1]

Et eksempel på en komplet beskrivelse af lyskarakter er "Oc (3) W 10s 15m 10M". Dette betyder, at lyset indeholder en gruppe med okkulterende lys, hvor en gruppe på tre formørkelser gentages hvert 10. sekund. Videre er lyset hvidt, lyshøjden er 15 meter over højvande og er synligt i 10 nautical miles (19 km).

Beskrivelse af lyskaraktererne[redigér | redigér wikikode]

Fast lys[redigér | redigér wikikode]

Et fast lys med forkortelsen "F" er et kontinuerlig og jævnt lys.[1]

Blinkende lys[redigér | redigér wikikode]

Et blinkende lys er et rytmisk lys, hvor den totale varighed af lyset i hver periode er klart kortere end den totale varighed af mørket. Videre er alle lysglimt af samme varighed. Det er mest brugt for enkeltblinkende lys, som kun giver enkle lysblink som gentages med jævne mellemrum; da benyttes forkortelsen "Fl". Det kan også bruges sammen med en gruppe af blink, som gentages regelmæssigt, da med forkortelser som "Fl. (2)", som står for to blink i hver gruppe. En anden mulighed er en sammensat gruppe, der successive grupper i perioden har forskellig antal blink, for eksempel "Fl. (2 + 1)", som angiver en gruppe på to blink efterfulgt af et blink.[1][2]

Et andet kendetegn er såkaldt langt lysblink, som er længere end to sekunder. Sådanne lys har forkortelsen "L.Fl" (fra engelsk «Long Flash»).[1][2]

Hvis hyppigheden af blink er stor, det vil sige 60 blink per minut,[3] betegnes dette som «hurtige blink», med forkortelsen «Q» (fra engelsk «quick»).[1][2]

Okkulterende lys[redigér | redigér wikikode]

Et okkulterende lys er et rytmisk lys der varigheden af lys i hver periode er længere end den totale varighed af mørke (formørkelsen). Med andre ord er det det modsatte af et blinkende lys, hvor den totale varighed af mørke er længere end varigheden av lyset. Sådanne fyr ser ud til at blinke af snarere end at blinke på. Forkortelsen er "Oc" (fra engelsk "occulting"). På samme måde som for et blinkende lys, kan et okkulterende lys have kun én enkelt periode med mørke. Det er også almindeligt, at flere perioder med mørke grupperes og gentages med jævne mellemrum. Et eksempel er en gruppe med tre formørkelser, forkortet "Oc(3)". Formørkelsen kan også være en sammensat gruppe, for eksempel "Oc(2 + 1)", med to formørkelser af samme længde efterfulgt af en sidste med anden længde.[1][2]

Isofase lys[redigér | redigér wikikode]

En isofase lys med forkortelsen "Iso" er et lys, som har mørke og lyse perioder af samme længde. Præfikset fra det græske ord "iso-" (som betyder "samme" eller "ens").[1][2]

Hurtig lys[redigér | redigér wikikode]

Et hurtigt lys med forkortelsen "Q" er et særtilfælde af et blinkende lys med stor hyppighed (normalt 50 eller 60 blink i minuttet).[2]

Hvis sekvensen af blink bliver afbrudt af regelmæssigt gentagne formørkelser af konstant og lang varighed, bliver lyset betegnet "afbrudte hurtige blink" med forkortelsen "IQ" (fra engelsk "interrupted quick").[2]

En serie med hurtige blink efterfulgte af en mørkeperiode har notation som for eksempel "Q(9)" for ni hurtige blink. På engelsk kaldes dette for "quick group flashes".[1][2]

Morsekode[redigér | redigér wikikode]

Et lys med morsekodekarakteristik er lysperioderne sådanne, at det opstår to klart uens varigheder (som prikker og streger i morsealfabetet). Grupper af lys sættes sammen for at repræsentere et bokstav eller et tegn i morsekoden. For eksempel giver "Mo.(A)" en lyskarakteristik, hvor hver cyklus med lys vises for en kort periode (prik) efterfulgt af en lang periode (streg), altså morsekoden for bokstaver "A".[1][2]

Fast og blinkende[redigér | redigér wikikode]

Et fast og blinkende lys, forkortet "F. Fl" eller "FFI" (fra engelsk "fixed" og "flash"), er en karakteristik med fast lys med lille intensitet kombineret med et blinkende lys med stor intensitet.[1][2]

Alternerende[redigér | redigér wikikode]

Et vekslende lys, forkortet "Al" (fra engelsk "Alternating"), er et lys, som viser vekslende farver. Et eksempel er "Al WGB", som betyder, at lyset veksler mellem hvidt, grønt og blåt lys.

Nedenfor følger en tabel som viser de forskellige grundkarakterer fyr kan have med et eksempel for hver grundkarakter. Farverne og antal blink (cifrene i parentes) kan variere i et uendelige.

Navn Forkortelse Forklaring
Fixed light FW Fast lys (hvidt). FaroFija01.PNG
Flashing light Fl Lysblink, sædvanligvis 0,7 sekunder langt. LuzFaroDestellos06.PNG
Group-flashing light Fl(3) Lysblink i grupper. Cifrene i parentes angiver antal blink i hver gruppe GrupoDestestelosMuyRapidos15.PNG
Quick light Q Hurtigt lysblink, 50-79 blink per minut. LuzFaroDestellosRapidos10.PNG
Very quick light VQ Meget hurtigt lysblink, 80-149 blink per minut LuzFaroDestellosMuyRapidos14.PNG
Continuous ultra quick light UQ Ultrahurtigt lysblink - 150 eller flere blink per minut. LuzFarosDestellosUltraRapidos17.PNG
Long-flashing light LFl Mindst 2 sekunder langt lysblink, hvor mørkeperioden er mindst tre gange så lang som lysperioden LuzFaroDestelloLargo07.PNG
Group-long-flashing light LFl(3) RWG Grupperet blink af Long-flashing light-karakter. LuzFaroColorGrupoOcultacion29B.png
Isophase light Iso lys- og mørkeperioder er lige lange. LuzFaroIsofase05.PNG
Occulting light Oc Fyret lyser længere end mørkeperioden. FaroOcultacion02.PNG
Group-occulting light Oc(2) Grupperet mørkeperioder af Occulting-light-karakter. LuzFaroOcultacion03.PNG
Morse Code light Mo(4) Lysblink som viser morsesignaler, morsesignalet er angivet i parentes. LuzFaroMorse21.PNG
Composite group-flashing light (3+2) Tillæg til fyrkarakterer af typen Fl, Oc eller LFl. Lysblinkene er opdelt i 2 grupper. LuzFaroGruposDestellos09.PNG
Interrupted quick light IQ Regelmæssige lysblink af Q-karakter som pludselig ophører under resten af perioden. Kan forefindes på fyrkaraktererne Q, VQ eller UQ. DestellosUltraRapidosInterrumpidos18.PNG
Fixed and flashing light F Fl Konstant lys med regelmæssigt forstærket lysblink. LuzFaroFijaDestello22.PNG
Alternating light Al WR Vekslende farveblink. Bogstaverne efter betegnelsen viser farverne som vises under perioden.

LuzFaroColorDestellos Alternativos25.PNG

Extinguished (exting) Slukket fyr.
Occasional (occas) Lejlighedsvis tændt fyr.

Sektorlys og farver[redigér | redigér wikikode]

Farvet lys fortæller om sikre eller usikre farvande[redigér | redigér wikikode]

Sektorfyr for indsejlingen til Kiel i Tyskland. Kortet viser, hvor sektorerne med forskellig lysfarve ligger. Man kan ikke stole alene på de farver, man ser, men også bruge kortet. Der kan være farlige farvande også i hvid sektor, og desuden kan rød og grøn sektor også have områder med ufarlige farvande.
Et skib, som sejler i sejlrenden mod et fyr vil almindeligvis kunne gå trygt i hvid sektor. Rød og grøn markerer usikre farvande. Ved at se på kortet ved man også i hvilken retning, man skal styre for at komme tilbage til hvid sektor.

Fyrlysets forskellige farver fremkommer ved, at der placeres farvet glas foran lyset (afskærmning). Resultatet bliver, at fyret udstråler sektorer med lys, som har en anden farve end hvid. Det bruges oftest røde og grønne sektorer for usikre farvande, altså områder hvor der er grunde, skær, holme, vrag, næs og øer i farvandet.[1] Ved sikker navigering bør man som en enkel regel have hvidt lys både foran og agter, altså både fra fyr, som man styrer mod og sejler fra. Som illustrationen til højre viser, vil man normalt komme i rød sektor, hvis man styrer for langt til bagbord (venstre), og grøn sektor, hvis man kommer for langt til styrebord (højre).[4]

Over hinanden lygter[redigér | redigér wikikode]

I trange indsejlinger, sunde og passager bruges såkaldte over hinanden lygter. Disse er sat op således, at lygten længst væk fra sejlrenden er højere end den nærmeste. Når en observatør ser begge lyse over hianden, går skibet i lige linje mod lygterne og skibet kan sejle trygt på denne kurs. Over hinanden lygter har ofte uens karakter, og ofte har de rødt lys.[5]


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g h i j k Gary Riemenschneider: "Glossary" (U.S. Lighthouse Society) (Engelsk) besøgsdato=25. juni 2015
  2. ^ a b c d e f g h i j Symboler og forkortelser i norske sjøkart (Kartverket sjødivisjonen og INTERNATIONAL HYDROGRAPHIC ORGANIZATION) besøgsdato 26. juni 2015
  3. ^ CHARACTERISTICS OF LIGHTS. U.S. Department of Homeland Security / United States Coast Guard. Besøgt 25. juni 2015.
  4. ^ Kapitel 6: Sjømerker. livredd.no. Besøgt 26. juni 2015.
  5. ^ Gunnar Ulseth og Hans Dragsnes: Navigasjon og navigasjonsmidler side 51.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]