Gammahenfald

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
ArtikelstumpStub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Gammahenfald betegner radioaktive henfald af exciterede atomkerner ved udsendelse af gammastråling. Al gammastråling, herunder gammastrålingen fra gammahenfald, betegnes også med det græske bogstav gamma, og består af fotoner, indimellem også kaldet -kvanter.

Gammahenfald er én af i alt tre radioaktive henfaldstyper, de to andre er betahenfald og alfahenfald.

Henfaldsprocessen[redigér | redigér wikikode]

En atomkerne befinder sig normalt i sin laveste energitilstand som kaldes grundtilstanden. Efter eventuelt et andet radioaktivt henfald, vil nogle kerner befinder sig i højere energitilstande som kaldes exciteret eller anslået. For at kernen kan komme af med sit overskud af energi, kan den udsende en foton.

I radioaktivt materiale forekommer gammahenfald altså, når en exciteret eller anslået atomkerne afvikler sit energioverskud. I modsætning til alfa- og betahenfald sker der ingen grundstofforvandling under et gammahenfald af radioaktive kerner. Gammahenfald optræder ofte i forbindelse med betahenfald, og gammastrålingen betegnes i den sammenhæng nogle gange som en "rest-stråling".

Et eksempel på et radioaktivt gammahenfald er henfaldet af en exciteret Barium-137 kerne: