Gammel Køgegård

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gammel Køgegårds klassicistiske hovedbygning er opført 1791 og de to sidefløje er fra 1856. Længen i bindingsværk (tv.) er rester fra en tidligere hovedbygning, opført i 1603

Gammel Køgegård er en gammel hovedgård. Gården ligger i Køge Sogn, Køge, Køge Kommune. Hovedbygningen er opført i 1603-1791. Gammel Køgegård Gods er på 880 hektar.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Navnet Gammel Køgegård kommer af, at det ældste middelalderlige Køge faktisk lå omkring en kirke cirka 200 m nord for gården. Der findes endnu rester i jorden; bl.a. af brolægning.

Hovedgården går tilbage til middelalderen. De nuværende bygninger har forskellige aldre, men spiller smukt sammen. Hovedbygningen er fra 1791. Parken er grundlæggende ældre, men meget flot – og pietetsfuldt – renoveret i 1967 af Else Collet og landskabsarkitekten C. Th. Sørensen.

Siden 1760 har Gammel Køgegård tilhørt Carlsen-Lange-familien, og siden 1912 Legatstiftelsen, som har sin helt sin egen historie. Bl.a. er det den, der har skabt og fredet Trylleskoven i Solrød Kommune, ligesom den gennem fredning af godset har sørget for at Køge har bevaret et så fantastisk naturvenligt kulturmiljø så tæt på centrum.

I den åbne del af parken ligger Grundtvig bisat i det monumentale gravmæle, Claras kirkegård (opkaldt efter en tidligere frue på gården).

Der er også andre kulturspor at finde rundt omkring i park og skov – bl.a. traceet efter den nedlagte Ringstedbane, og forskellige former for dyrkningsspor, ligesom de græssede enge jo i sig selv er levende landskabshistorie.

I de lidt ”fjernere” vestlige og nordlige dele ligger bl.a. spejderhytte, nedlagt militæranlæg og skydebane. Og en lille rest af en gyvelbevoksning på skrænten af en bakke med 2 gamle mindestøtter for tidligere ejere. Og et suttetræ, der for en gangs skyld ikke er helt inde i parken nær en institution, men inde i, hvad der ligner dyb skov.

Et særlig værdifuldt kulturhistorisk træk fra nyere tid er den naturgenopretning, der foregår. Ikke alene drives skovbrug m.m. efter naturvenlige idealer, men der er også blevet genetableret ådalsnatur (flere småsøer og den store fuglesø mellem parken og Ringstedvej), og godset deltager i pleje af ørredbestanden, og eksperimenterer med opsætning af isfuglekasser.[1]

Fredning[redigér | redigér wikikode]

Hovedbygningen fra 1791 med sidefløje fra 1856 og den sammenbyggede nordfløj af bindingsværk fra 1603 blev fredet i 1944. Hovedfløjen er en grundmuret rødstensbygning i to etager med kælder og helvalmet tegltag. Vinduerne er på begge etager nyere, traditionelt udførte, grønmalede krydspostvinduer med opsprosning.[2]Både parken og Vasegårdsmarkerne grænser direkte op til veje og huse i Køge by.

Naturfredning[redigér | redigér wikikode]

Et areal på næsten 400 hektar blev fredet i 1965 Gammel Køgegaard-fredningen falder naturligt i 5 dele omkring åsen: 1) Den skovklædte ås; 2) Selve gården med parken og de nærmeste driftsarealer; 3) Køge Å ådal langs åsens sydside; 4) Vasebækgårds jorder syd for Ringstedvej; og 5) skov og marker nord for Åsen. [1]

Ejere af Gammel Køgegård[redigér | redigér wikikode]

Det mens at gården oprindeligt tilhørte kronen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Om fredningen på fredninger.dk
  2. ^ Om Gammel Køgegård på kulturarv.dk


Koordinater: 55°27′34.08″N 12°9′55.75″E / 55.4594667°N 12.1654861°Ø / 55.4594667; 12.1654861