Georg Voigt
Georg Voigt | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
5. april 1827 ![]() Königsberg, Preussen ![]() |
Død |
18. august 1891 (64 år) ![]() Leipzig, Sachsen, Tyskland ![]() |
Far |
Johannes Voigt ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Albertus-Universität Königsberg ![]() |
Elev af |
Wilhelm Drumann ![]() |
Medlem af |
Det østrigske videnskabsakademi, Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1869), Bayerische Akademie der Wissenschaften ![]() |
Beskæftigelse |
Universitetslærer, nutidshistoriker, historiker, skribent ![]() |
Fagområde |
Historie, renæssancen ![]() |
Arbejdsgiver |
Leipzig Universitet, Universität Rostock, Ludwig-Maximilians-Universität München ![]() |
Arbejdssted |
München, Leipzig ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Georg Ludwig Voigt (født 18. april 1827 i Königsberg, død 18. august 1891 i Leipzig) var en tysk historiker, søn af Johannes Voigt.
Voigt forfattede et udmærket værk om humanismen i Italien (Die Wiederbelebung des klassischen Altertums, 1854, 3. oplag, 2 bind, 1893) og skildret Enea Silvio de' Piccolomini, als Papst Pius II, und sein Zeitalter (3 bind, 1856—63). Senere syslede han med den schmalkaldiske krig og skrev blandt andet: Moritz von Sachsen 1541—47 (1876).
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Voigt Georg i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)
|
![]() | Spire Denne biografi af en historiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | ![]() |