George F. Kennan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
George F. Kennan

George F. Kennan 1947.jpg

Personlig information
Født 16. februar 1904Rediger på Wikidata
MilwaukeeRediger på Wikidata
Død 17. marts 2005 (101 år)Rediger på Wikidata
PrincetonRediger på Wikidata
Hvilested Princeton CemeteryRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Humboldt-Universität zu Berlin,
Princeton Universitet,
St. John's Northwestern Military AcademyRediger på Wikidata
Medlem af American Academy of Arts and SciencesRediger på Wikidata
Beskæftigelse Politolog, universitetslærer, geopolitiker, diplomat, historiker, skribent, politikerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Albert Einsteins fredspris (1981),
Presidential Medal of Freedom (1989),
Four Freedoms Award - Freedom from Fear,
Den tyske boghandels fredspris (1982),
med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

George Frost Kennan (16. februar 190417. marts 2005) var en politisk rådgiver, diplomat, politolog og historiker fra USA. Han kendes bedst som "faderen til indæmningspolitikken," og som en nøglefigur den kolde krigs tilblivelse. Han skrev senere flere historiske værker om relationerne mellem Sovjetunionen og vesten.

I slutningen af 1940'erne inspirerede hans lange telegram fra Moskva, skrevet i 1946, og senere en artikel skrevet i 1947, til Truman-doktrinen, der lagde vægt på at inddæmme Sovjetunionen. Disse tekster blev hurtigt til fundamentale tekster i begrundelsen for den kolde krig, og Harry Trumans anti-sovjetiske politik. Kennan var også medvirkende til at udvikle flere koldkrigsprogrammer, heriblandt Marshall-planen.

Kort efter Kennans doktriner var blevet til officiel amerikansk udenrigspolitik, begyndte han at kritisere de politikker han tilsyneladende selv havde være fortaler for. I midten af 1948 var han overbevist om at situationen i Vesteuropa var forbedret så meget at man kunne påbegynde forhandlinger med Moskva. Forslaget gav ikke genklang i Trumans regering, og Kennan blev i stigende grad marginaliseret, specielt efter Dean Acheson blev udpeget til udenrigsminister i 1949. Efterhånden som USA's udenrigspolitik blev mere aggressiv og militaristisk, beklagede Kennan det han kaldte en fejlfortolkning af hans ideer.

I 1950 forlod Kennan udenrigsministeriet, og blev en ledende kritiker af USA's udenrigspolitik. Han var fortsat en ledende tænker i international politik, som fakultetsmedlem i Institute for Advanced Study fra 1956 frem til sin død i 2005.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]