Wisconsin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wisconsin
Wisconsins delstatsflag Wisconsins delstatssegl
(Wisconsins flag) (Wisconsins segl)
Kælenavn: The Badger State
Forkortelse: WI
Kort over USA med Wisconsin markeret
Hovedstad

Madison

Største by

Milwaukee

Guvernør

Scott Walker (R)

Areal

  - total
  - land
  - vand
  - andel vand

Nr. 23

169.639 km²
140.663 km²
28.977 km²
17,1 %

Befolkning

  - total

Nr. 20

5.556.506 (2006)

Befolkningstæthed

  - total


37,1 indb./km²

Indtrædelse i unionen

  - som nr.
  - dato


30
29. maj 1848

Tidszone Central: UTC -6/-5
Breddegrad 42°30'N til 47°3'N
Længdegrad 86°49'W til 92°54'W
Bredde

Længde
Topografi
  - højeste punkt
  - middelhøjde
  - laveste punkt

420 km

500 km
 
595 meter
320 meter
177 meter

.

Wisconsin er en stat i USA. Statens hovedstad er Madison, mens Milwaukee er den største by. Staten havde i 2006 ca. 5,5 millioner indbyggere.

Wisconsin blev optaget som USA's 30. stat den 29. maj 1848.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1634 nåede den første europæiske opdagelsesrejsende, franskmanden Jean Nicolet, Wisconsin og gjorde landgang ved Red Banks, nær nutidens Green Bay, i sin søgen efter en vej til Orienten. Frankrig kontrollerede området, indtil det blev overgivet til Storbritannien i 1763.

Wisconsin-territoriet

Wisconsin var en del af Northwest-territoriet fra 1788 til 1800. Herefter var delstaten en del af Indiana-territoriet (1800-1809), Illinois-territoriet (1809-1818) og Michigan-territoriet (1818-1836).[1] Bosættelserne begyndte, da to offentlige jordtildelingskontorer åbnede i 1834.[2] Wisconsin-territoriet blev dannet den 2. juli 1836 og blev til USA's 30 delstat den 29. maj 1848.

Mange bynavne som Mineral Point stammer fra perioden i 1820'erne til 1840'erne, for Wisconsin var en vigtig minestat. Da traktater med indianerne åbnede for muligheden for bosættelse, ankom tusindvis af minearbejdere, mange af dem fra Cornwall, til de sydvestlige egne, og på dette tidspunkt stod Wisconsin for mere end halvdelen af USA's produktion af bly. I 1840'erne var blyforekomsterne udtømte, og en del minearbejdere drog videre vestover til Californien. Statens kælenavn Badger State (grævlingestaten) stammer fra mineperioden, hvor minearbejderne og deres familier ofte boede midlertidigt i minerne og derfor blev sammenlignet med grævlinge. [3]

Mellem 1830 og 1860 ankom et stort antal indvandrere fra New England og New York og bragte viden om mælkelandbrug med sig. [4] Andre af disse indvandrere bosatte sig i byerne.

Endnu flere tyskere kom til området. De fleste blev landmænd. Skandinaver blev den tredjestørste etniske gruppe og ernærede sig som landbrugere og skovhuggere. Et stor dansk bosættelse i byen Racine udgjorde det eneste større bysamfund på det tidspunkt.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Navnet Wisconsin menes at komme fra fra det ojibwa-indianske ord Miskwasiniing, som betyder et sted med rød sten, som sandsynligvis var det, som Wisconsinfloden blev opkaldt efter, og som blev nedskrevet som Ouisconsin af franskmændene og ændret til dets nuværende form af englænderne.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Wisconsins parlament

Historisk set var meget af delstatens politik domineret af koalitioner blandt de forskellige etniske grupper. Den største kontrovers i denne henseende var sprogloven Bennett Law, som i 1890 fik tyskerne til at give deres støtte til Demokraterne i stedet for Republikanerne.

Delstaten har støttet den demokratiske kandidat ved de sidste fem præsidentvalg, men der var tæt løb ved valgene i 2000 og 2004, hvor Wisconsin var målet for intensive reklamekampagner, grundet statens status som svingstat. Al Gore vandt staten marginalt i 2000 med et flertal på 5.700 stemmer, og John Kerry vandt i 2004 med bare 14.000 flere stemmer. Republikanerne står stærkest i forstæderne og i Fox Valley, mens Demokraterne er stærkest i de store byer. De fleste mindre byer og landområderne har ikke nogen klar partipolitisk præference.

Wisconsins hovedstad er Madison.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Delstaten grænser til Montreal-floden; Lake Superior og Michigan mod nord, til Lake Michigan mod øst, til Illinois mod syd og til Iowa og Minnesota mod vest. Delstatens grænser udgøres bl.a. af Mississippi-floden og St. Croix-floden i vest og Menominee-floden i nordøst. Med dens beliggenhed mellem Great Lakes og Mississippi-floden har Wisconsin en varieret geografi.

Delstaten består af fem distinkte regioner. I nord findes Lake Superior Lowland, et bælte langs Lake Superior. Lige syd herfor ligger Northern Highland som er dækket af skov og tusinder af søer. I den centrale del af staten ligger Central Plain, som har sandstensformationer og landbrugsland. I regionen Eastern Ridges and Lowlands mod sydøst ligger mange af delstatens største byer. Mod sydøst ligger Western Upland, et landskab med blandet skov og landbrugsland.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Wisconsins klima er velegnet til kornavl med våde perioder om foråret og sommeren, hvor to tredjedele af den årlige nedbør falder. Staten er også kendt for sine kolde og snefulde vintre. Den højeste temperatur, der er målt i Wisconsin, 45,6 °C, blev målt i 1936. Den laveste temperatur blev målt i 1995 og var -48,3 °C.[5]

Byer[redigér | redigér wikikode]

Amter i Wisconsin

Mere end 68% af indbyggerne i Wisconsin bor i byområder.[6] Milwaukee er lidt større end Boston og udgør begyndelsen af en række af byer, som strækker sig ned langs den vestlige bred af Lake Michigan til Stor-Chicago og videre ind i det nordvestlige Indiana. Milwaukee er også den 22. største by i USA. [7] Madisons status som hovedstad og collegeby giver byen et kulturelt islæt, der er usædvanlig for en by af den størrelse.

Byer i Wisconsin med et befolkningstal på 50.000 eller mere var i 2005:

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

En farm i Wisconsin

I 2004 var Wisconsins bruttodelstatsprodukt 211,7 mia. USD, og den gennemsnitlige personlige indkomst 32.157 USD.

Wisconsins økonomi drives af fremstilling, landbrug og hospitalssektoren. Selv om fremstillingssektoren udgør den største del af delstatens indkomst, så anses Wisconsin ofte som en landbrugsstat. Wisconsin producerer flere mælkeprodukter end nogen anden delstat i USA undtagen Califonien og er førende i USA inden for ostefremstilling. Wisconsin er nummer to i USA efter Californien, hvad angår mælke- og smørproduktion og er nummer tre efter Idaho og Vermont mht. produceret mælk per indbygger. [8] Wisconsin er den førende delstat inden for fremstilling af majs til ensilage, tranebær, ginseng og grønne bønner. Wisconsin er også fremtrædende med hensyn til avl af havre, kartofler, gulerødder, kirsebær og ahornsirup.

Turisme er også et vigtigt erhverv i delstaten.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Delstaten har altid været etnisk heterogen. Et stort antal tyskere ankom mellem 1850 og 1900, især til Milwaukee, men også til byer og landområder i sydøst. Nordmænd bosatte sig i skov- og landbrugsområderne i nordvest. Også mindre grupper af belgiere, schwizere og finner bosatte sig.

I 2006 havde Wisconsin et anslået befolkningstal på 5.556.506, hvilket var en stigning på 3,6% siden 2000. I 2004 var der 229.800 personer i staten, der var født i udlandet (4,2% af befolkningen) og et anslået tal på 41.000 ulovlige immigranter – 18 % af udlændingene.

De fem største ophavsgrupper i Wisconsin er: tysk-amerikanere (42,6%), irsk-amerikanere (10,9%), polsk-amerikanere (9,3%), norsk-amerikanere (8,5%) samt britisk-amerikanere (6,5%).

Religion[redigér | redigér wikikode]

De religiøse tilhørsforhold i Wisconsin er:[9]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. "The Creation of Wisconsin Territory". Wisconsin Historical Society. http://www.wisconsinhistory.org/turningpoints/tp-014/?action=more_essay. 
  2. Kmetz, Deborah (1995). "U.S. General Land Office Survey Plat Maps". Exchange 37 (3). http://www.wisconsinhistory.org/localhistory/articles/plat_maps.asp. Hentet 2007-03-16. 
  3. "Badger Notables: Badger Nickname". UWBadgers.com - The Official Web Site of Badger Athletics. http://www.uwbadgers.com/traditions/notables_120.html. Hentet 2006-10-22. 
  4. "The Rise of Dairy Farming". Wisconsin Historical Society. http://www.wisconsinhistory.org/turningpoints/tp-028/?action=more_essay. Hentet 2007-03-16. 
  5. Benedetti, Michael. "Climate of Wisconsin". The University of Wisconsin-Extension. http://www.uwex.edu/sco/stateclimate.html. 
  6. Naylor. "Number and Percent of Total Population by Urban/Rural Categories for Wisconsin Counties: April 1, 2000" (PDF). State of Wisconsin, Department of Administration. http://www.doa.state.wi.us/docs_view2.asp?docid=418. 
  7. Davis, Chase. "City drops out of top 20". Milwaukee Journal Sentinel (Journal Communications). http://www.jsonline.com/story/index.aspx?id=337561. 
  8. "2001 Milk Production" (PDF). Marketing Service Bulletin (United States Department of Agriculture). February 2002. http://www.fmmacentral.com/PDFdata/msb0202.pdf. 
  9. Carroll, Brett E. (2000-12-28). The Routledge Historical Atlas of Religion in America. Routledge Atlases of American History. Routledge. ISBN 0-415-92137-6. 

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 44.5° N, 89.5° V