Godgørende diktatur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Et godgørende diktatur er en teoretisk regeringsform, hvori en autoritær leder udøver absolut politisk magt over staten, men menes at gøre dette for hele befolkningens bedste. En godgørende diktator kan eventuelt tillade en grad af økonomisk liberalisering eller demokratiske beslutninger, såsom gennem offentlige folkeafstemninger eller valgte repræsentanter med begrænset magt. Det kan ses som en republikansk form for oplyst despotisme.

Betegnelsen er blevet anvendt om ledere såsom Mustafa Kemal Atatürk (Tyrkiet),[1] Josip Broz Tito (Jugoslavien),[2] Lee Kuan Yew (Singapore),[3] Abdullah 2. af Jordan,[4] Paul Kagame (Rwanda) og Qaboos bin Said al Said (Oman).

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Benevolent Dictator? Thinking About MK Atatürk". Turkey File. 19. oktober 2009. 
  2. ^ Shapiro, Susan; Shapiro, Ronald (2004). The Curtain Rises: Oral Histories of the Fall of Communism in Eastern Europe. McFarland. s. 180. ISBN 0-7864-1672-6. 
    "...All Yugoslavs had educational opportunities, jobs, food, and housing regardless of nationality. Tito, seen by most as a benevolent dictator, brought peaceful co-existence to the Balkan region, a region historically synonymous with factionalism."
  3. ^ Miller, Matt (2012-05-02). "What Singapore can teach us". The Washington Post (engelsk). ISSN 0190-8286. Hentet 2015-11-25. 
  4. ^ Kifah and Jennifer (23. marts 2013). "King Abdullah II of Jordan, World Statesman?". 
ArtikelstumpStub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.