Grævling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grævling
Mäyrä Ähtäri 2.jpg
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia
Række Chordata
Klasse Mammalia
Orden Carnivora
Familie Mustelidae
Slægt Meles
Art M. meles
Videnskabeligt artsnavn
Meles meles
Linnaeus 1758
Kort
Grævlingens udbredelse.
Grævlingens udbredelse.
Hjælp til læsning af taksobokse

Grævling (Meles meles) er et kraftig bygget rovdyr fra mårfamilien, som er udbredt over hele Eurasien. Grævlingen var tidligere Danmarks største landrovdyr, indtil ulven gjorde sit indtog i 2012[1]. I Danmark lever grævlingen over hele landet, undtagen Bornholm og enkelte mindre øer. Den er mest talrig i Østjylland. Der anslås at leve 30.000-40.000 grævlinger i Danmark (1995).

Grævlingen er let at kende med sin karakteristiske sorte stribe over hovedet og kraftige bygning. Grævlingen går ikke i hi, men kan i kolde perioder sove flere dage i træk. Grævlingen måler 60-70 centimeter, hvortil kommer den 15-20 centimeter lange hale. Grævlingen kan veje op til 20 kilo.[2]

Grævlingen spiser både bær og mindre dyr, men foretrækker regnorme.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Grævlingerne lever i familiegrupper, kaldet klaner, som oftest tæller fra tre til 10 dyr, men som i nogle tilfælde kan rumme mere end 30 dyr. Klanen holder til i et territorium, som dyrene forsvarer mod andre artsfæller. Territoriet bliver markeret ved duftmarkeringer med sekret fra kirtler, der munder ud ved endetarmsåbningen, samt med urin og ekskrementer.

Boet er en underjordisk hule, grævlingegraven, der indeholder et eller flere redekamre og en eller flere indgangshuller. Oftest er graven beliggende på skråninger i løv- og blandingsskove, krat eller levende hegn. I nærheden er der lysninger, marker, overdrev og enge, hvor dyrene finder størstedelen af føden.

Grævlinger er overvejende nataktive. I sommerhalvåret starter dyrenes aktive periode omkring solnedgang og slutter omkring solopgang. I vinterhalvåret er dyrene som regel først aktive et par timer efter solnedgang og vender tilbage til graven et par timer før solopgang.

Hunnen bliver kønsmoden i treårsalderen, mens hannen allerede er kønsmoden som etårig. Fra tidspunktet, hvor hunnens æg, er blevet befrugtet, går der mellem to og otte måneder, før æggene sætter sig fast i livmoderen for at udvikles. Det kaldes forlænget drægtighed. Når æggene har sat sig fast, går der cirka to måneder, inden ungerne fødes. Det sker normalt i januar-marts i kuld på to-tre unger.

Grævlingejagt[redigér | redigér wikikode]

Grævlingen har stærke kæber og tænder og forsvarer sig voldsomt, hvis den angribes. En gammel skrøne gik ud på, at grævlingen kunne finde på at angribe jægere og bide sig fast i benene, som den først slap, når den hørte knoglerne knase, hvorfor grævlingejægere gik med trækul eller koks i støvleskafterne[3]. Grævlingen er nu fredet.

Kilder[redigér | redigér wikikode]