Strandenge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Strandeng med Engelskgræs i maj.

Strandenge er præget af havets nærhed. Dels er saltindholdet i luften højt, dels bliver engene ofte oversvømmet ved kraftige vinterstorme. Det gør, at plantevæksten domineres af arter, der tåler salt.

Dannelsesforhold[redigér | redigér wikikode]

Strandenge er egentlig et overgangsstadium til en buskvegetation, og de fastholdes kun ved kreaturafgræsning eller trafik.

Plantevækst[redigér | redigér wikikode]

Strandenge har en flora, som overvejende består af græsser og blomster, der tåler at blive oversvømmet og udsat for saltpåvirkning. På Ishøj Strand og Avedøre Holme findes naturtypen med blandt andet almindelig kællingetand, gul evighedsblomst, gul rundbælg, hvid stenkløver, kærsvinemælk, majgøgeurt, sandrottehale, slangetunge, strandkarse og vild hør[1].

Typiske planter på standenge:

Fugleliv[redigér | redigér wikikode]

Strandenge er ynglesteder for vade-, ande- og mågefugle, som dels fouragerer i vandsamlinger på engene, dels udnytter engene som rasteplads under højvande. Blandt ynglefugle er engpiber, gul vipstjert, lærke, almindelig ryle, stor kobbersneppe, brushane, klyde, rødben, uden for yngletiden er stanenge opholdssted for snespurv, bjerglærke, bjergirisk, gråsisken, tornirisk, grønirisk og stillits. Desuden er standenge fourageringsområde i vinterhalvåret for vintermusvåge, blå kærhøg og musvåge.[2]

Natura 2000[redigér | redigér wikikode]

Strandenge er en naturtype i Natura 2000 med betegnelsen 1330 Strandenge . Strandenge findes især ved fjorde og vige samt langs kyster med lavvandede områder, herunder i inddæmmede områder. Store, veludviklede strandenge findes i Vadehavet, Limfjorden, Isefjord og langs dele af Lollands kyster.[3] Strandenge er også en såkaldt § 3-naturtype, beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3[4][5]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Poul Evald Hansen: Ishøj Strand
  2. ^ Ferdinand, s. 77
  3. ^ Habitatbeskrivelser, årgang 2016 mst.dk p6
  4. ^ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 27. juni 2017
  5. ^ Fredshavn, Jesper; Bettina Nygaard, Rasmus Ejrnæs, Christian Damgaard, Ole Roland Therkildsen, Morten Elmeros, Peter Wind, Liselotte Sander Johansson, Anette Baisner Alnøe, Karsten Dahl, Erik Haar Nielsen, Helle Buur Pedersen, Signe Sveegaard, Anders Galatius & Jonas Teilmann (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 14. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.  Mere end en |pages= og |page= angivet (hjælp)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: