Greve de Laborde de Monpezat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgSpekulativ artikel
Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives, så fakta er understøttet af verificerbare kilder.

Greve de Laborde de Monpezat er en fransk ikke-adelig høflighedstitel (fransk: titre de courtoisie), der anvendes af familien de Laborde de Monpezat, hvor Prins Henrik var det mest fremtrædende medlem. Familiemedlemmerne kalder sig comte de Laborde de Monpezat eller marquis de Laborde de Monpezat for familiens ældste mandlige medlem (på dansk grev de Laborde de Monpezat), hvor "de Laborde" er mandslinjen og "de Monpezat" henviser til et gods eller større gård som Catherine d'Arricau, dame de Monpezat, Prins Henriks 5 x tipoldemor stammede fra. Titlerne er rent titulære høflighedstitler, dvs. at prinsen ikke er fransk adelig greve af noget grevskab. Der har været diskussion om familiens berettigelse til at føre høflighedstitlen, idet det i Frankrig kun accepteres at adelige bruger høflighedstitler, såkaldte titres de courtoisie. Høflighedstitler anvendtes i Frankrig af ubetitlede adelige, der gerne ville lade omverdenen vide at de var adelige og denne praksis accepteredes af ren høflighed, selv ved hoffet.[kilde mangler]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

I 1655 blev Prins Henriks 5 x tipoldefar Jean Laborde tildelt adelspatent af den franske konge Louis XIV. I ancien régime dvs. før 1792, var alle adelstitler feudale, altså bundet til et landområde. Da Labordes ejendom ikke lå i Frankrig men i Béarn, der var en fuldt selvstændig stat i det franske rige, betød det reelt at Louis XIV's adling ikke var fransk, men hørte under Béarn og dermed skulle godkendes af Béarns regering i Navarra. Dette afvistes hele to gange, i 1703 og 1707, hvilket reelt umuliggjorde adelskabet og familien blev altså dermed hverken adelig i Frankrig eller Béarn. Béarn værnede meget stædigt om sin selvstændighed, så det er nærliggende at antage at afvisningerne ikke havde noget med Laborde at gøre, men har været en politisk modstand mod at få en fransksindet adel ind ad bagdøren. Med andre ord kan adlingen være landet mellem to stole.

Konsekvens[redigér | redigér wikikode]

Da familien alligevel brugte grevetitlerne, er slægten opført i den franske Encyclopædi over den falske adel og den tilsyneladende adel,[1] men man kan mene at det alligevel er på sin plads at ære kong Louis XIV's adelsbrev, hvilket i hvert fald det danske kongehus har valgt, når de nævner slægtens medlemmer.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Dioudonnat, Pierre-Marie, Encyclopédie de la fausse noblesse et de la noblesse d'apparence, Paris, Sedopols, 1976–79 (2 vols)