Det danske kongehus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Fyrster
Crown icon.svg
Kongelige og fyrstelige titler
Fyrste - Konge - Kejser - Zar - Storfyrste - Storhertug
Dronning - Prins - Kronprins - Arveprins(esse)
Det danske kongehus
Slægten - Tronfølgen - Kongerækken
Kategori:Kongelige titler

Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller. I daglig tale anvendes betegnelsen dog ofte for alle kongefamiliens medlemmer.

Medlemmer af kongehuset har som regel titler og prædikater, der afspejler deres forhold til monarken eller tronen. For medlemmer af kongehuset gælder endvidere enkelte særlige retlige regler, der afviger fra den almindeligt gældende lovgivning. Ifølge Grundloven kan der ved lov fastsættes en årlig pengeydelse (årpenge), der udbetales til enkelte medlemmer af kongehuset.[1]

Personkreds[redigér | redigér wikikode]

Til den kongelige familie regnes i dag:[2]

Verdens næstældste-ældste monarki[redigér | redigér wikikode]

Det danske kongehus er et af verdens ældste monarkier. Rækkefølgen lyder nogenlunde således[fn 1]:

  1. Kejserriget Japan siden ca. 1. århundrede f.Kr. (ifølge legenderne siden år 660 f.v.t.), + 2050 år
  2. Kongeriget Danmark siden ca. år 700 eller tidligere,[fn 2] + 1300 år
  3. Sultanatet Oman siden år 751, 1266 år
  4. Kongeriget Marokko siden år 788, 1229 år
  5. Kongeriget Norge siden år 872, 1145 år
  6. Kongeriget Sverige siden år ?

Mange af de danske konger har særprægede tilnavne. Nogle konger regerede i jernalderen, men den indbyrdes rækkefølge kendes ikke. Nogle af dem er sagnkonger. Her kan nævnes Kong Dan, Kong Skjold, Frode Fredegod, Rørik Slyngebond, Amled (kendt som „Hamlet“ i Shakespeares skuespil), Vermund, Rolf Krake og Uffe hin Spage. Danmark har fra arilds tid har været styret af konger, som har haft hird (livgarde), embedsmænd (politiske rådgivere), statsreligion (den nordiske gudeverden, asatroen på Odin og Thor), militærvæsen (opdelinger af landet i skipæn, områder, der hver skulle stille med et fuldt bemandet og udrustet skib til ledingsflåden), handel og velstand (infrastruktur), rigeligt landbrug med gode fødevarer (almen sundhed), teknik (know-how), sprog og folkesind (kultur) og loyale undersåtter.

Kongen forsvarer sit land og folk[redigér | redigér wikikode]

Kongens fornemste opgave var at holde landet uden for krig og ulykke; men kunne det ikke undgås, var kongens opgave at forsvare sine landsmænd med væbnet magt. Kun et ordnet samfund kunne gennemføre det. For ikke at blive nedkæmpet og opslugt af en fremmed magt – politisk og religiøst – måtte en ophøjet og overordnet magt stå bagved: en konge. Kongen sørgede på den måde for sikkerhed, hvor borgerne måtte betale, hvis landet kom i nød. Indtil 1660 e.Kr. var de danske konger valgkonger. Dvs. de blev valgt på tinge af rigets stormænd. Det danske aristokrati har derfor ældgamle aner … med ældgamle konger, der går langt tilbage i tiden.

Prinser og prinsesser[redigér | redigér wikikode]

De danske kongelige blev gift med kongelige fra Europa. Tit var den danske konge søn af den forrige konge eller nært beslægtet. Den romerske forfatter Tacitus beskrev i år 98 e.Kr., at "... ofte udpegedes der ved hvert Valg en Person fra samme Slægt, som man antog var af Guddommelig Oprindelse ... en germansk Konge havde endnu en Betydningsfuld Funktion, idet han var Stammens selvskrevne Hærfører". Flere kongelige dynastier har hersket i Danmark. De to seneste er:

  • Det Oldenborgske Hus blev af kong Christian I blev indført i 1448 i Danmark. Han var søn af grev Dietrich den Lykkelige af Oldenborg og Delmenhorst og grevinde Hedvig, som var datter af grev Gerhard VI af Holsten, og søster til hertug Adolf af Slesvig. Kongen var således på mødrene side efterkommer i 6. slægtled af kong Erik Klipping. Kong Frederik VII var den sidste fra Det Oldenborgske Hus, idet han ingen børn fik. Han var søn af Christian VIII og dronning Charlotte Frederikke. I alt beklædte 16 oldenborgske konger den danske trone i 415 år.
  • Kong Christian IX blev den første i Det Glücksborgske Hus i 1863. Han var søn af hertug Frederik Wilhelm af Glücksborg m.m. og prinsesse Louise af Hessen-Kassel (en søster til kong Frederik V's dronning). Kongen stammede gennem hertug Hans den Yngre fra kong Christian III i direkte mandlig linje, og gennem sin mor fra Frederik V.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Kongehuset modtager årligt omkring 98 mio. kr. fra Staten. Dronning Margrethe modtager de 76 mio. kr. i apanage; heraf får prins Henrik 10% og Prinsesse Benedikte 1,5%.

Herudover modtager kronprins Frederik 18,7 mio. kr. og prins Joachim 3,3 mio kr. i årpenge. Kronprinsesse Mary modtager 10% af de årpenge, der tilfalder kronprins Frederik.

Dronningen Margrethe, prinsgemalen, prinsesse Benedikte, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie betaler hverken registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat eller moms. De er underlagt de almindelige regler for betaling af arve- og gaveafgift samt ejendomsskatter. [3]

Kirkelige begivenheder i kongehuset[redigér | redigér wikikode]

1935-1999[redigér | redigér wikikode]

År Dato Ugedag Begivenhed Kongelige person Kirke Bemærkning
1935 24. maj Lørdag Bryllup Frederik IX og Dronning Ingrid Storkyrkan, Stockholm
1940 14. maj Lørdag Dåb Dronning Margrethe Holmens Kirke
1955 1. april Fredag Konfirmation Dronning Margrethe Fredensborg Slotskirke
1967 10. juni Lørdag Bryllup Dronning Margrethe og Prinsgemal Henrik Holmens Kirke
1968 24. juni Mandag Dåb Kronprins Frederik Holmens Kirke
1969 15. juli Tirsdag Dåb Prins Joachim Århus Domkirke
1972 24. januar Mandag Begravelse Frederik IX Christiansborg Slotskirke/Roskilde Domkirke Levede 1899-1972
1981 28. maj Torsdag Konfirmation Kronprins Frederik Fredensborg Slotskirke
1982 10. juni Torsdag Konfirmation Prins Joachim Fredensborg Slotskirke
1995 18. november Lørdag Bryllup Prins Joachim og Prinsesse Alexandra Frederiksborg Slotskirke Separeret 22/10-04 & skilt 8/4-05
1999 6. november Lørdag Dåb Prins Nikolai Fredensborg Slotskirke

2000-nu[redigér | redigér wikikode]

År Dato Ugedag Begivenhed Kongelige person Kirke Bemærkning
2000 14. november Tirsdag Begravelse Dronning Ingrid Christiansborg Slotskirke/Roskilde Domkirke 1910-2000
2002 4. oktober Fredag Dåb Prins Felix Møgeltønder Kirke
2004 14. maj Fredag Bryllup Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke)
2006 21. januar Lørdag Dåb Prins Christian Christiansborg Slotskirke
2007 1. juli Søndag Dåb Prinsesse Isabella Fredensborg Slotskirke
2008 24. maj Lørdag Bryllup Prins Joachim og Prinsesse Marie Møgeltønder Kirke
2009 26. juli Søndag Dåb Prins Henrik Møgeltønder Kirke
2011 14. april Torsdag Dåb Prins Vincent Holmens Kirke
2011 14. april Torsdag Dåb Prinsesse Josephine Holmens Kirke
2012 20. maj Søndag Dåb Prinsesse Athena Møgeltønder Kirke
2013 18. maj Lørdag Konfirmation Prins Nikolai Fredensborg Slotskirke

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kongeriget Cambodja havde vekslende ikke-monarkiske styreformer mellem 1960 og 1993, så Cambodja kan ikke opvise en ubrudt monarkisk tradition. Et samlet cambodiansk rige så sin begyndelse med Khmerrigets grundlæggelse i 802, men forud for denne samling havde der eksisteret en række mindre riger, heriblandt Funan, hvis grundlæggelse af nogle sættes til år 69 e.kr. Regnes længden af det cambodianske monarki som tiden fra 802-1960 + tiden fra 1993 til nu, så har det cambodianske monarki således eksisteret i ca. 1182 år.
  2. ^ Byggefaserne på Dannevirke og udsagn i udenlandske kilder såsom Kosmografien fra Ravenna lader antyde, at vi allerede i anden halvdel af 600-tallet har at gøre med et dansk rige

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Danmarks Riges Grundlov, § 11. Retsinformation.dk. 
  2. ^ Kongehuset.dk – den kongelige familie
  3. ^ Kongehusets økonomi

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: