Gulerod
For gulerodsplanten, se Gulerod-slægten, samt Have-Gulerod og Vild Gulerod som begge også blot kaldes gulerod
| Gulerod | |
|---|---|
 Gulerødder, som de kendes fra butikkerne. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Apiales (Skærmplante-ordenen) |
| Familie | Apiaceae (Skærmplante-familien) |
| Slægt | Daucus (Gulerod-slægten) |
| Art | D. carota(Vild Gulerod) |
| Underart | D. c. subsp. sativus |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Gulerod er pæleroden af den forædlede plante Have-Gulerod, som er en meget udbredt grønsagsafgrøde i store dele af verden. Gulerodens farve skyldes det store indhold af stoffet betacaroten, der i kroppen omdannes til A-vitamin. Den stammer oprindelig fra Centralasien, f.eks. det nuværende Afghanistan.
Det videnskabelige navn carota er det gamle latinske ord for gulerod, hvilket har spredt sig til flere andre sprog, f.eks engelsk, tysk, fransk og græsk (καρότο).
Beskrivelse
Gulerod er en toårig plante ligesom mange andre arter i skærmplantefamilien. Det første år af sin vækst dannes derfor kun bladroset og ammerod, men ingen blomst. I løbet af det første år dannes altså først en bladroset og en tynd pælerod med fine siderødder, som spreder sig ud i jorden, men efter nogen ugers vækst begynder den øvre del af pæleroden at blive tykkere, og gennem resten af året fortsætter væksten af pæleroden og den fyldes op med bl.a. sukkerstoffer vha bladenes fotosyntese.
Hvis planten får lov, vil den efter en vinters kuldeperiode begynde væksten igen, og vil så bruge næringsstofferne fra roden til at danne stængel, blomst og frø. Når frøene modnes vil planten dø.
Anvendelse
Dyrkning
Gulerod er en af de vigtigste grønsager i Danmark og blev i 2011 dyrket på ca. 2100 hektar. Til sammenligning dyrkedes ærter på 3000 ha og kartofler på 16.000 ha. Afgrødens produktivitet er stor, da der kan høstes fra 40 til over 100 ton per hektar, svarende til 4-10 kg per m2 [1] [2] . Gulerødder er relativt nøjsomme, de kræver ikke meget gødning for at lykkes, og dyrkes bl.a. derfor i stort omfang i økologisk landbrug.
Gulerodskage
Gulerodskagen blev først populær i det 20. århundrede, fordi den skulle være mindre usund end andre kager. Den første moderne gulerodskage (med orange glasur) påstås at være blevet bagt i Texas af Viola Schlicting, der brugte en gammel tysk opskrift som udgangspunkt [3]
A-vitamin
Guleroden er den af vore grønsager, der gennem betacaroten indeholder mest A-vitamin. Da A-vitamin er fedtopløseligt, bør gulerødder spises med en smule fedtstof, hvis man vil have gavn af vitaminindholdet.
Historie
Oprindelig var de purpurfarvede, hvide og grønne gulerødder de mest populære varianter, da man startede med at forædle guleroden i Centralasien. De orangefarvede sorter blev først almindelige i løbet af det 19. århundrede.
Se også
Noter
- ^ www.statistikbanken.dk: Produktion af frugt og grønt efter område, enhed og afgrøde fra Danmarks Statistik
- ^ www.statistikbanken.dk: Det dyrkede areal efter område, enhed og afgrøde fra Danmarks Statistik
- ^ LAURIE OCHOA: The Carrot: A Quest for Respect Los Angeles Times, 25. ebruar 1993
Kilder/Eksterne henvisninger
- www.carrotmuseum.co.uk World Carrot Museum
- Opslaget Gulerod i Gyldendals Åbne Encyklopædi
- http://www.foodcomp.dk: Den lille Levnedsmiddeltabel Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, 2010