Høflighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Icon apps query.svg Hvad handler artiklen om?
Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen Husk at skrive det indlysende.
Broom icon.svg Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
 Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta.
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Broom icon.svg Spekulativ artikel
Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives, så fakta er understøttet af verificerbare kilder.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Høflighed i det traditionelle samfund foregik frem til omkring år 1850 i Danmark. Samfundet var meget præget af traditioner, og familielivet var i centrum, idet det teknologiske niveau var lavt, så man havde som individ ikke store muligheder for at udvikle sin egen skæbne. Tilværelsen var statisk, og man kunne forvente at overtage det erhverv, som ens forældre også arbejdede med. Samfundet var opbygget meget hierarkisk, hvilket medførte en stor magtdistance. Typisk var landbrug, hvad man beskæftigede sig i, og grundet denne leveform kaldes det traditionelle samfund også for myresamfundet, eftersom man fulgte kollektivistisk efter hinanden og samarbejdede.

Normer for høflighed[redigér | redigér wikikode]

Med den hierarkiske opbygning af samfundet forekom der også tydelig regelsæt for, hvordan voksne påbød børn og unge at opføre sig og fremstå ift. høflighed. Man respekterede dem, der havde mere magt end en selv, og man opførte sig herefter. Dette ses eksempelvis i teksten ’’Børnespejl’’ fra 1568 af Niels Bredal[2], hvor der gives tydelige instrukser til børn, om hvordan deres skikke bør være. Niels Bredal er tidligere rektor og underviser, hvilket viser hans autoritet ift. hierarkiet overfor eleverne. Han påbyder dem regler for både hår, øjne, øre, næse, mund og tunge, og fortæller at alt dette skal være kontrolleret af barnet. Håret skal fx være kort og vasket, så det kan holdes væk fra ansigtet, og øjnene skal være tørre og holdes i ro under samtale med andre. Ørene skal lytte efter, næsen ikke dryppe, og munden forholdes afslappet og stille. Til sidst skal tungen snakke ordentligt, og ikke ødelægges af grim snak, idet det betragtes som Guds gave. Det er altså konkrete ordrer der gives fra autoriteten, hvilket hænger sammen med det traditionelle samfund, eftersom man lyttede til de ældre, og fulgte med flokken.

Høflighed i det moderne samfund (snegl)[redigér | redigér wikikode]

Begyndelsen på Det moderne samfund[redigér | redigér wikikode]

Overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne samfund sker omkring 1700-tallet. I denne tid er det både industrialiseringen og urbaniseringen der medførte de tendenser der er i det moderne samfund.  Det moderne samfund opstod omkring Oplysningstiden, fordi folk bevægede sig fra at leve i et stille og roligt bondesamfund til at flytte til byerne for at finde arbejde. Grundet tidsperioden bliver folk mere oplyst om de mange muligheder der også kom.

Familierne i denne tid var opbygget sådan, at kvinderne gik derhjemme og mændene tjente pengene. [3]

Høfligheden i Det moderne samfund – Takt og tone[redigér | redigér wikikode]

Takt og tone” er en bog af Emma Gad, som handler om god og korrekt opførsel eller gode manerer. Bogen udkom i 1918 og siden da, er takt og tone gået ind i sproget, som er et synonym for at følge de uskrevne regler, som Emma Gad har skrevet om i bogen. Disse høfligheder følges af en del mennesker, og bruges ved forskellige lejligheder, hvor mennesker omgås med hinanden. I dag ses det som stramme regler, men i Det moderne samfund, var det de retningslinje man fulgte som hjælp gennem tilværelsen. Det ”Takt og Tone” beskriver er, at det var en konfliktløs tilværelse, hvor reglerne er klare, og hvor mennesker tager hensyn til og respekterer hinanden. Bogen blev brugt i hverdagslivet, hvor den kunne slås op fra A til Z i opbyggede artikler som alt fra aftensselskab, håndtryk, trappemøder og til økonomi. Bogen beskriver hvordan høfligheden fandt sted i denne tid, og fungerede som noget man blev oplært med, og kunne anvende senere i livet.[4]

Høflighed i det senmoderne samfund (kamæleon)[redigér | redigér wikikode]

Det senmoderne samfund[redigér | redigér wikikode]

[5]Det senmoderne samfund er karakteriseret ved et samfund baseret på individualisering. Vi indgår i nye kollektiver, der er karakteriseret af flygtighed og ustabilitet. Det senmoderne samfund lader os i højere grad skille og bryde familien op, skifte job flere gange i løbet af livet og flytte rundt i landet. Vi er dermed stadig en del af fællesskaber, men vi et langt mere tilbøjelige til at melde os ud af et og melde os ind i et nyt. Den britiske sociolog Anthony Giddens beskriver bl.a., hvordan vores samfund er dynamisk og forandrer sig konstant, og hvordan vores samfund har ændret sig, idet flere sociale aktiviteter i dag foregår på tværs af tid og rum, hvor vi kommunikerer tværs over grænser ved hjælp af internettet, mobiltelefoner og sociale medier.

Skab mere høflighed i den danske kultur[redigér | redigér wikikode]

[6]Overordnet har den nyere etikettelitteratur samme formål som Emma Gads bog Takt og Tone, nemlig at behandle andre med respekt og hensyn gennem visse regler, der er tilpasset samfundets og tidens mere uformelle normer. I denne tid er der kommet mange opråb om høflighed og bedre omgangsformer. Vi ser både opråb omkring bedre høflighed i bøger, aviser men også fra reklameverden. I 2010 udgav reklamemanden Lars AP bogen ”Fucking flink”, som giver anvisninger på, hvordan danskere kan blive mere flinke over for hinanden i hverdagen. Udover bogen er der også hjemmesiden fflink.dk, som forsøger at fremme flinkheden. Målet med projektet er at gøre verdens lykkeligste folk til verdens flinkeste. Dette gælder ikke kun omgangen med hinanden, men også omgangen fra andre kulturer.

Høfligheden på internettet og de sociale medier[redigér | redigér wikikode]

[7]I dag er vores omgang med mennesker præget meget af de sociale medier. Omgåelsen på de sociale medier er noget forholdsvist nyt og vi er dermed stadig i gang med at finde ud af, hvordan vi skal opføre os i det semioffentlige rum. Det at man kan gennem sig bag sin skærm, når man udtaler sig om noget, gør at tonen er meget hård og mange opfører sig anderledes i forhold til, hvad de ville have gjort i virkeligheden.

Da vi bruger nettet meget, er der også et ord for gode manerer på nettet, hvilket kaldes netikette. Dette er dog primært baseret på ens egen fornuft og moral som rettesnor.

[8]ComputerWorld har givet fire gode råd til gode manerer på de sociale medier. Det er god stil at kreditere ophavsmanden, når man deler et opslag. Det er vigtigt at vælge den rette kanal, når man tager kontakt til folk, så man ikke forstyrrer unødigt. Det anbefales at skrive en e-mail, da denne kan besvares, når den anden part har tid. Et andet råd er, at før man deler billeder af andre, beder man om lov, og man tjekker ikke ind, hjemme hos fremmede.

Familen af kræfter, der styrer social adfærd[redigér | redigér wikikode]

For at kunne forstå etikette og høflighed er man først of fremmest nød til at forstå familien af kræfter, der styrer social adfærd. Denne trekant, som en liste på alle sociale adfærds grupper der findes.

Først er der videnskabelige begrænsnigner, trekanten er ikke uendelig pågrund af grænserne indenfor videnskab og biologi, det er ikke muligt at gøre ting udenfor disse grænser[1]. '''Derefter er der''' '''juridiske begrænsninger[2]''' - love i en stat. De afgrænser hvad du accepterer ikke at gøre, for at myndighederne straffer dig - drab, vold, hastighedsoverskridelser. '''Hvad der er tilbage er støbt af finderen værktøjer, af sociale forventninger[3], etikette og høflighed. Det er ikke ulovligt at råbe til en middag eller hoste i ens hænder lige før et håndtryk, eller handle respektløst overfor andre, men det er ildeset. Straffet ikke af politiet, men af ​​social udstødelse, folk vælger normalt individer fra, der ikke følger basal etikette[4]. Disse individer bliver beskrevet med offentlige ukvemsord, som irriterende, ond, klam. Derefter Akavedhed, selvbevidst, det fineste værktøj. Det sliber vores sociale dynamik ved at udglatte hvad selv etikette ikke udtaler sig om[5]. Det er ikke en overtrædelse af fysikkens love at kramme nogen i længere tid end de forventede. Det er heller ikke i strid mod loven. Og en kulturs etikette, hvor længe et håndtryk skal vare er ikke sort-hvid. Men det er akavet. Ligesom når en kæreste slår op offentligt, eller når man falder over en ledning på arbejdspladsen eller hvis man har overset en ketchup plet på sin kind, akavethed presser os at til at undgå bestemte handlinger i fremtiden og glatte ting ud, når det sker. Folk, der demonstrerer selvbevidsthed når der er behov kommunikerer med kooperative intentioner[6], som hjælper dem med at få et godt socialt liv med andre. Det er ikke tilfældigt, at hjerner, der er modtagelige overfor akavethed[7], ville blive så almindelige. De er succesfulde til at samarbejde, i det sociale liv. At føle akavethed viser, at du forstår og er opsat på glatte sociale udvekslinger[8]. For meget eller for lidt bekymring for sociale regler er ikke sundt, men forskere fandt ud af, at en god balance indenfor dette er perfekt. Når en person viser forlegenhed, akavethed eller ubehag, når det er hensigtsmæssigt er godt, andre opfatter dem som værende mere troværdige, og deres handlinger som mere tilgivelige, dette er fordi andre mennesker kan relatere og har empati for det andet individ. Og det er ikke kun opfattelsen der tæller. Disse personer har også en tendens til at være mere objektivt prosocial i deres sociale liv.


[1] Asklund, Kasper - Systime (2016): 1.3 Kulturel identitet i senmoderne samfund

[2] Bredal, Niels (1568): Børnespejl

[3] https://f09sociologi.wikispaces.com/Det+moderne+samfund

[4] http://www.faktalink.dk/titelliste/takt-og-tone-dengang-og-nu/hele-faktalinket-om-takt-og-tone-dengang-og-nu

[5] http://www.faktalink.dk/titelliste/senmodernitet/hele-faktalinket-om-senmodernitet

Høher-Larsen, Maria - Dagbladet Information (2016)

[6] http://www.faktalink.dk/titelliste/takt-og-tone-dengang-og-nu/hele-faktalinket-om-takt-og-tone-dengang-og-nu

Bille, Marie - Dagbladet Information (2014)

[7] http://www.faktalink.dk/titelliste/takt-og-tone-dengang-og-nu/hele-faktalinket-om-takt-og-tone-dengang-og-nu

Bille, Marie - Dagbladet Information (2014)

[8] http://www.faktalink.dk/titelliste/takt-og-tone-dengang-og-nu/hele-faktalinket-om-takt-og-tone-dengang-og-nu

Bille, Marie - Dagbladet Information (2014)

Bordskik[redigér | redigér wikikode]

Bordskik er nogle udbredte regler for, hvordan man opfører sig under spisning sammen med andre mennesker. Når man sidder ved et bord i det ganske danske land, er der nogle kulturelle retningslinjer, som man skal følge for at udvise høflighed overfor sine medmennesker ved bordet. Hvis nogle af disse ting ikke overholdes, eller man direkte gør det modsatte, vil man udstråle utrolig stor uhøflighed. Nogle ganske almene ting, som i denne sammenhæng kan nævnes, er:

  • Man må ikke smaske og snakke med mad i munden
  • Man må ikke række ind over andres tallerken, med mindre man først siger det pænt
  • Man skal spørge om ting, som man ikke kan nå fra ens egen plads
  • Man skal spise roligt og ikke sluge maden i sig
  • Man skal holde albuerne tæt ind til kroppen, især hvis man har en person ved sin side
  • Man skal holde albuerne nede fra bordet
  • Man skal altid sige "tak for mad" til værten/kokken, og de siger "velbekomme" tilbage
  • Man rejser sig ikke fra bordet, før alle er færdige med at spise
  • Man tørrer ikke hænder af i tøj/dugen
  • Man sidder ikke med sin telefon eller lignende ved bordet
  • Man tilfører ikke salt til sin mad, før man har smagt på den

Udover disse helt almindelige regler for bordskik, som typisk vil gælde i den helt almindelige opdragelse fra hjemmet, er der også nogle regler, som hovedsageligt gælder, når man er til et mere fint selskab. Der er for eksempel tale om:

  • Man slår roligt på glasset med sin teske, hvis man vil holde en tale
  • Ved taler holder alle andre end taleren sin mund
  • Man skal føre gaflen op til munden og ikke munden ned til gaflen
  • Man sætter sig ikke ved bordet, før værten har givet signal til dette
  • Man står bagved stolen indtil værten giver signal
  • Man skal ikke øse for meget op på gaflen
  • Man taler ikke bag om ryggen
  • Man taler kun med de nærmeste, og råber ikke ind over bordet
  • Man begynder ikke at spise, før alle ved dit bord har fået mad
  • Der er en bestemt måde at dække bordet op på ved et finere selskab
  • Når der er mere end ét sæt service, begynder man altid med det yderste

http://www.emmagad.dk/man-skal-aldrig/ved-bordet.html

http://samvirke.dk/mad/gallerier/ting-aldrig-boer-goere-ved-bordet-kan-emma-gad.html

http://m.samvirke.dk/mad/artikler/bordskik-saadan-opfoerer-ordentligt.html

http://forlagsliv.dk/bordskik-for-begyndere/

http://bobedre.dk/inspiration/bordskik-laer-at-opfoere-dig-ordentligt-til-middagsselskaber

Mobiletikette[redigér | redigér wikikode]

Mobiltelefonen blev den 10. November 1981 officielt fremvist. De første mobiltelefoner på markedet blev produceret af Ericsson og Siemens. Disse telefoner var meget store og vejede omkring 17kg. ( Telefonen vejede 10kg og batteri 7 kg).

I 1997 blev det muligt at sende Sms’er, altså beskeder og videre efter nogle år blev det også muligt at sende billede beskeder.

De fleste har nu til dags en mobiltelefon, som de ikke kan undvære i hverdagen. Og de fleste ved heller ikke hvordan man opfører sig høfligt ved brug af mobiltelefonerne.

Det engelske website Nophones.com har opstillet 11 råd, som viser hvorledes man opfører sig høfligt i offentligheden [9].

Mobiletikette i USA:

Det er uhøfligt hvis man ikke har slukket telefonen i USA, hvis man er i teater, biograf, kirker og restauranter. Man må ikke ringe til hinanden før klokken er 9.00, undtagen ved nødvendighed.

Man må heller ikke tale for højt i telefonen, da man forstyrrer andre mennesker.[Kilde mangler]

Mobiletikette i Italien:

Når man tager telefonen skal man sige ”Pronto”, hvilket betyder at man er klar til at snakke. Man må heller ikke lægge en voicemail, men hvis man absolut skal sige en besked skal den helst være under 30 sekunder.

Til salgsmøde må man godt have telefonen åben, men salgsmanden må ikke have telefonen fremme under mødet.[Kilde mangler]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.catholiceducation.org/en/science/faith-and-science/the-permanent-limitations-of-biology.html
  2. ^ http://legal-dictionary.thefreedictionary.com/restriction
  3. ^ https://www.soc.umn.edu/assets/pdf/Hasegawa_Shinohara_Broadbent_07_JCS.pdf
  4. ^ http://study.com/academy/lesson/social-expectations-definition-theory-quiz.html
  5. ^ http://www.dictionary.com/browse/awkwardness
  6. ^ http://www.sciencealert.com/watch-the-science-of-awkwardness
  7. ^ http://www.salon.com/2015/03/20/new_video_explains_the_science_of_necessary_unpleasant_awkwardness/
  8. ^ http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/14780887.2010.500357?scroll=top&needAccess=true&journalCode=uqrp20
  9. ^ Etiquette - It is very simple, just follow it! på nophones.com/