H.C. Ørstedværket

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra H.C. Ørstedsværket)
Jump to navigation Jump to search
H.C. Ørstedværket
HC Ørstedsværket.jpg
H.C. Ørstedværket (maj 2008).
Type Termisk
Primær lasttype Damp-Grundlast
Sekundær lasttype Damp-Spidslast
Samlet effekt 389 MJ, 98 MWe
Primært brændsel Naturgas
Ejer Ørsted
Nuværende anlæg opført 1985-2006
Oprindeligt kraftværk opført 1920

H.C. Ørstedværket er et københavnsk, naturgasfyret, kraftvarmeværk beliggende på Enghave Brygge syd for Fisketorvet i det centrale København. Som noget særligt er værkets primære funktion at producere damp til det københavnske dampbaserede fjernvarmenet [1], der afvikles frem mod 2022[2]. Værket er dog også i stand til at producere fjernvarme til det københavnske vandbaserede fjernvarmenet ved at konvertere damp til opvarmet fjernvarmevand [3]. H.C. Ørstedværket deler navn med sin ejervirksomhed, Ørsted, da begge er opkaldt efter videnskabsmanden, Hans Christian Ørsted.

Historie[redigér | redigér wikikode]

H.C Ørstedværkets oprindelige turbinehal i forgrunden suppleret af de ikoniske efterfølgende opførte røde bygninger og skorstene i baggrunden.

Værkets opførelse[redigér | redigér wikikode]

H.C Ørstedværket blev opført i perioden 1916-1920 af Københavns Kommune som byens første højspændings- vekselstrømsværk. Værket supplerede kommunens tre jævnstrømsværker: Gothersgade-, Vestre og Østre Elværk. I 1920'erne blev disse tre værker forbundet med H.C Ørstedværket via et elektrisk hovedfordelingsnet.[4] Selvom H.C Ørstedværket blev opført af Københavns Kommune, fungerede værket som kraftværk for store dele af Sjælland, og der blev tegnet el-aftagningsaftaler med Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab (NESA), Frederiksberg Forsyning og Nordvestsjællands Elektricitetsværk (NVE) frem til 1940, hvor Kyndbyværket stod klar [5]. Herefter udgjorde H.C Ørstedværket grundstammen i det østdanske elnet sammen med Kyndbyværket, Masnedøværket og den svenske vandkraft[6]. Det oprindelige H.C Ørstedværk blev tegnet af arkitekt, Andreas Fussing og består blandt andet af den lange turbinehal med fladt, hvælvet tag i jernbeton[7].

Udbygning 1924 & 1932 - dieselmotor og dampleverance[redigér | redigér wikikode]

H.C Ørstedværkets spidslast dieselmotor der var i drift fra 1932 til 2004.

Værket er udvidet og ombygget i 1924 og 1930-32 med design input fra arkitekterne: Louis Hygom og Valdemar Schmidt. De røde bygningsdele af værket, er fra denne periode[7].

I forbindelse med udbygningen i 1932 fik Burmeister & Wain en ordre på at levere verdens dengang største dieselmotor på 15 MW svarende til 22.500 effektive hestekræfter. Motoren var fra begyndelsen og ca. 30 år frem verdens største dieselmotor[8]. Dieselmotoren fungerede som H.C Ørstedværkets spidslast-blok og var aktiv i denne funktion frem til slutningen af 1960’erne, men blev holdt køreklar indtil den blev koblet fra det elektriske net i 2004.[9].

I 1932 begyndte H.C. Ørstedværket ligeledes at levere overskudsvarme til det københavnsk dampnet[10]. Indtil da havde det københavnske dampnet fået leveret overskudsvarme fra elproduktionen på Gothersgade Elværk siden 1925[11].

Udbygning i 1985 - 2006 - de nuværende kraftværksblokkes opførelse[redigér | redigér wikikode]

I 1985 etableres en kulfyret kedel med en indfyret effekt på 285 MW. Denne får i 2003 selskab af en gasturbine, der flyttes fra Næstved Kraftvarmeværk. I 2006 etableres yderligere 2 spidslast varmekedler, der alene kan levere varme til spidslast (se nedenfor under Brændsel og fjernvarmeproduktion for yderligere info).

H.C Ørstedværket som kulturikon[redigér | redigér wikikode]

I 2006 blev den tidligere spidslast dieselmotor og de tilhørende bygninger indrettet som teknologimuseet DieselHouse af MAN B&W Diesel A/S[12].

I 2007 blev H.C. Ørstedværket udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen.

Større udfald på værket[redigér | redigér wikikode]

Den 12. april 1994 opstod et strømsvigt grundet en højspændingsfejl på værket, hvilket mørklagde store dele af den indre by samt Vesterbro i fire timer. Blandt andet gik Rådhusuret i stå.

Den 4. april 1995 ramte den værste strømafbrydelse i 30 år København, da en kortslutning på H.C. Ørstedværket udkoblede de transformere, som forsyner byen med strøm. Fra kl. 19.50 blev det indre København, Vesterbro, Nørrebro, Sundby og Dragør mørklagt. Først efter midnat var fejlen fuldt udbedret. Den 5. september samme år udbrød der trafikkaos i København, da et kabel fra Adelgade til H.C. Ørstedværket skulle kobles ud og skabte en kortslutning, så sikkerhedsrelæet i tre transformerstationer slog fra. Det betød, at en del beboere i København måtte undvære strøm i omkring 40 minutter midt på eftermiddagen. Flere på Østerbro måtte dog vente i over seks timer.[13]

Strømafbrydelsen 2003 - dieselmotorens rolle[redigér | redigér wikikode]

Det er en udbredt myte, at H.C Ørstedværkets dengang installerede B&W-dieselmotor fra 1932 spillede en afgørende rolle i dødstarten af det sjællandske elnet under strømafbrydelsen 23. september 2003. For det første nævner Elkraft Systems 25 sider lange hændelsesrapport ikke andet i den henseende end, at: "Dieselgeneratoren på H.C. Ørsted Værket kan under meget specielle/gunstige forhold også benyttes som dødstartsmulighed". [14]. For det andet redegør medarbejder på H.C Ørstedværket Erik Daugaard for forløbet i debatsektionen for Nyhedsmagasinet Ingeniøren. Iflg. Erik Daugaard blev H.C Ørstedværkets dieselmotor startet op under strømafbrydelsen. Ligeledes blev dieselmotor iflg. Erik Daugaard brugt til at opstarte en af H.C Ørstedværkets kedler. Kedlen blev dog ikke brugt til at starte en turbine op, men derimod til at sikre at der kunne leveres fjernvarmedamp til det københavnske dampnet[15].

Selvom motoren gjorde gavn under strømafbrydelsen, var den således ikke med til at dødstarte det sjællandske højspændingsnet. Nettet blev derimod spændingssat fra Sverige[16]

Brændsel og fjernvarmeproduktion[redigér | redigér wikikode]

H.C Ørstedværket set fra Københavns Havn. Den røde bygning til venstre huser i dag Diesel House museet.

Blok 7 (HCV7) er etableret i 1985 som en kulfyret kedel med en indfyret effekt på 285 MW, der dog blev neddroslet til 200 MW i 2015[17] for at opfylde Miljøstyrelsens betingelser for dispensation fra NOx-emissionsgrænseværdierne [18]. Udover kul, kan Blok 7 fyres med letolie[19]; og blev i 1994 endvidere ombygget til også at kunne fyre med naturgas[20], som udelukkende anvendes i dag [17].

Blok 8 (HCV8) er en gasturbine med tilsatsfyret afgaskedel, hvilket betyder, at naturgassen først driver en gasturbine, som igen driver en generator. Den varme udstødning fra gasturbinen bruges herefter til at producere damp i en separat kedel, hvor der tilsættes yderligere varme ved afbrænding af naturgas[17]. Blokken blev etableret i 2005, ved at gasturbinen blev flyttet fra Næstved Kraftvarmeværk[19] og derefter tilkoblet en ny afgaskedel.[1]

Blok 21 og 22 (HCV21 og HCV22) består af to spidslast varmekedler, der blev opført i 2006 til fyring med letolie[19]. I 2013 og 2014 blev blokkene dog ombygget til fyring med naturgas, som udelukkende anvendes i dag[21] .

Da blok 7 og 8 er klassificeret som grundlastblokke, bliver produktionen af fjernvarme fra disse blokke nedprioriteret i forhold til affaldsforbrændingsanlæg og geotermiske anlæg; men opprioriteret i forhold til spids- og reservelastanlæg som fx værkets egne blokke 21 og 22 samt Svanemølleværket og en række decentrale spidslastcentraler[22] .

Tabel 1 - Oversigt over H.C. Ørstedværkets turbiner og kedler [19][3][1][23]

Blok Brændsel Effekt MWe Effekt MJ Lasttype Turbinetype Driftstart årstal
HCV7 Naturgas 74 103 Damp-Grundlast Dampturbine 1985
HCV8 Naturgas 24,3 94,7 Damp-Grundlast Gasturbine 2004
HCV21 Naturgas 0 100 Damp-Spidslast Varmekedel 2006
HCV22 Naturgas 0 100 Damp-Spidslast Varmekedel 2006

H.C. Ørstedværkets fremtid[redigér | redigér wikikode]

Fremtidsplanerne for H.C Ørstedværket varierer en del alt efter, hvilke kilder der lægges til grund:

I 2013 udtalte Hofors adm. direktør, Lars Therkildsen, til fagmediet, EnergiWatch, at Svanemølleværket og H.C. Ørstedværket forventedes udfaset i løbet af 5 år[24].

I en rapport af VEKS, CTR og Hofor i 2014 fremgår det om værkets tekniske levetid, at blok 8 "fortsat være i drift i 2025, men der kræves investeringer i levetidsforlængelse". Om blok 7 fremgår det af samme rapport, at denne "kan levetidsforlænges ud over 2015; dette vil dog kræve deNOx + ny SRO + støvfilter"[3]. Miljøstyrelsen dispenserede imidlertid fra kravet om NOx-rensning i en afgørelse af 2015[18].

I en artikel i fagmediet, Ingeniøren, i 2014 rapporteres det blandt andet, at "Eftersom værket ikke kører på pumperne og er modent til at blive et kulturminde, ligger det i Dongs planer, at det også efter 2026 skal være et aktivt værk"[25].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Elsman, Peter (2002-08-26). 10. Godkendelse af en ny blok 8 på H. C. Ørsted Værket i henhold til Varmeforsyningsloven, MFU 278/2002, J.nr. 177/2002. p. 1. Hentet 2017-12-26. 
  2. ^ Berg Badstue Pedersen, Maria (2017-03-21). Hofor skifter mere damp ud med varmt vand. Energy Supply DK. p. 1. Hentet 2017-12-26. 
  3. ^ a b c CTR, HOFOR & VEKS (2014-10-01). Data for teknologier til produktion af varme, Baggrundsrapport til Varmeplan Hovedstaden 3 , Oktober 2014. p. 19. Hentet 2017-12-26. 
  4. ^ Slots- og Kulturstyrelsen (2013-07-31). ØSTRE ELVÆRK, Øster Allé 6, Københavns Kommune. p. 1. Hentet 2017-12-27. 
  5. ^ Højgaard-Nielsen, Gitte. KYNDBYVÆRKET 75 ÅR JUBILÆUMSSKRIFT. p. 1. Hentet 2017-12-27. 
  6. ^ Rüdiger, Mogens (2011). Energi i forandring. DONG Energy.. DONG Energy. p. 22. Hentet 2017-12-27. 
  7. ^ a b Slots- og Kulturstyrelsen (2013-07-31). H.C. ØRSTEDSVÆRKET, Tømmergravsgade 4, Københavns Kommune. p. 1. Hentet 2017-12-27. 
  8. ^ IDA Sørensen (2015-08-05). SE VERDENS STØRSTE MOTOR TIL MOTORSTART PÅ DIESELHOUSE. IDA. p. 1. Hentet 2017-12-27. 
  9. ^ Diesel House. B&W 2000. Diesel House. p. 1. Hentet 2017-12-27. 
  10. ^ Rüdiger, Mogens (2011). Energi i forandring. DONG Energy.. DONG Energy. p. 27. Hentet 2017-12-27. 
  11. ^ Bjerre Sørensen, Lasse (2017-06-08). Nu går dampen af København. Hofor. p. 1. Hentet 2017-12-27. 
  12. ^ Diesel House. Historien. Diesel House. p. 1. Hentet 2017-12-27. 
  13. ^ TV 2 Nyhederne (2003-09-23). 10 år med strømsvigt i Danmark. TV 2 Nyhederne. Hentet 2009. 
  14. ^ Elkraft System (2003-11-04). Strømafbrydelsen i Østdanmark og Sydsverige 23.09.03 – Endelig hændelsesrapport, 4.11.2003. Elkraft System. p. 13. Hentet 2017-12-26. 
  15. ^ - kilde med tilhørende billeddokumentation for ansættelse på H.C. Ørstedværket
  16. ^ Elkraft System (2003-11-04). Strømafbrydelsen i Østdanmark og Sydsverige 23.09.03 – Endelig hændelsesrapport, 4.11.2003. Elkraft System. p. 18. Hentet 2017-12-26. 
  17. ^ a b c Hansen, Jørn L. (2016-06-24). Afgørelse om at flytning af M/R-stationen på H.C. Ørsted Værket og tilhørende intern omlægning af gasrørledninger på værket ikke er VVM-pligtigt. p. 2. Hentet 2017-12-26. 
  18. ^ a b Hansen, Jørn L. (2015-05-29). H.C. Ørsted Værket: Afgørelse om dispensation for Blok 7 efter bestemmelsen i § 12 i bekendtgørelse nr. 162 af 16. februar 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg(fjernvarmeanlæg). p. 2. Hentet 2017-12-26. 
  19. ^ a b c d CTR, HOFOR & VEKS (2009-12-01). Data for teknologier til produktion af varme, Baggrundsrapport til Varmeplan Hovedstaden 3 , November 2009. p. 24-26. Hentet 2017-12-26. 
  20. ^ G. BJERREGAARD, Kathrine. H.C.ØRSTEDVÆRKET, DEN HVILENDE KÆMPE. p. 1. Hentet 2017-12-26. 
  21. ^ MOE A/S. H.C. ØRSTEDSVÆRKET - KONVERTERING FRA OLIEFYRING TIL GASFYRING. p. 1. Hentet 2017-12-26. 
  22. ^ Varmelast.dk. Fjernvarmenettet, Varmeenheder i hovedstadsområdet. p. 1. Hentet 2017-12-26. 
  23. ^ Energinet, Quartz+Co, & Copenhagen Economics (2015-07-03). Markedsmodel 2.0 Teknisk Baggrundsrapport. p. 25. Hentet 2017-12-26. 
  24. ^ ANDERSEN, KASPER BRØNDGAARD (2013-07-16). Amagerværket skal ombygges for milliardbeløb. p. 1. Hentet 2017-12-26. 
  25. ^ Marfelt, Birgit (2014-09-25). Støj fra H.C. Ørstedsværket kan genere ny kanalby. p. 1. Hentet 2017-12-26. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°39′24.67″N 12°33′25.07″Ø / 55.6568528°N 12.5569639°Ø / 55.6568528; 12.5569639