Kyndbyværket

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kyndbyværket
Kyndbyværket.jpg
Kyndbyværket set fra sydligt bakkedrag. Til venstre ses mellemlastkedlerne. Til højre ses gasturbinerne til spidslast.
Type Termisk
Primær lasttype Mellemlast
Sekundær lasttype Spidslast
Samlet effekt 664 MW
Primært brændsel Letolie
Ejer Ørsted
Opført 1973-1976
Kundbyværket.jpg

Kyndbyværket er et sjællandsk kombineret mellem- og spidslastværk opført mellem 1973 og 1976[1]. I dag fungerer værket dog udelukkende som Sjællands reservelastværk[2]. Værket består af to mellemlastkedler, der oprindeligt blev fyret med fueloile, samt to open cycle gasturbiner og en dieselmotor der udelukkende fyres med letolie (også kaldet gasolie)[1]. I tilfælde af at Sjælland mister alt strømmen (et såkaldt "blackout"), kan Kyndbyværkets dieselmotor starte uden strøm (en såkaldt "dødstart"). Resten af Kyndbyværket kan derefter starte hurtigt op og hjælpe øvrige sjællandske kraftværker i gang[2]. Mellemlastkedlerne, gasturbinerne og dieselmotoren har en samlet effekt på 664 MW[1].

Kyndbyværket ligger i Kyndby i Hornsherred (Jægerspris) i Frederikssund kommune i det nordlige Sjælland i Danmark. Operatøren er Ørsted.

Forhistorie - Isefjordværket[redigér | redigér wikikode]

I 1937 gik de tre de tre sjællandske selskaber: 1:Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab (NESA), 2:Frederiksberg Forsyning og 3:Nordvestsjællands Elektricitetsværk (NVE) sammen om at bygge Danmarks første landsdelsværk, Isefjordværket. Værket var et grundlastværk med to kedler og to dampturbiner på hver 30 MW, som blev fyret med kulstøv og udstyret med elektrostatiske askeudskillere. Begge dele var meget fremsynet på dette tidspunkt[1]. Baggrunden for det helt nye landsdelsværk var dels et stigende elforbrug til trods for den økonomiske krise, og dels et ønske om at opnå stordriftsfordele ved centralisering af forsyningen. Dette stod i stærk kontrast til de mange små lokale elektricitetsværker, hvoraf nogen stadig producerede jævnstrøm[3]. Isefjordværket blev bygget i perioden fra 1937 til 1940 og lå, hvor det nuværende Kyndbyværket ligger i dag.[4] Allerede i 1942 blev Isefjordværket omdøbt til Kyndbyværket. Frem til 1955 udvides Kyndbyværket ad 3 omgange med yderligere en kombination af turbine og kedel til 30 MW (en "blok") og tre 60 MW blokke. På dette tidspunkt kan Kyndbyværkets kedler fyres med enten kul eller olie. I perioden fra 1960 til 1970 ændre Kyndbyværkets rolle sig gradvist fra et grundlastværk til et mellem- og spidslastværk. Ændringen sker i takt med at større, og nyere Sjællandske værker kommer til i takt med et kraftigt stigende elforbrug. I denne sammenhæng viser Kyndbyværkets mindre kedler sig velegnet til hyppige og korte opstarter.

Forhistorie - det nuværende Kyndbyværks tilblivelse.[redigér | redigér wikikode]

I midten af 1960'erne går jyske elsam og sjællandske kraftimport sammen om at få udført et analyse af den mest hensigtsmæssige fremtidige kraftværksstruktur. Resultatet heraf bliver en anbefalet kombination af traditionelle grundlastværker, som efterfølgende skal suppleres med atomkraftværker, og kombinerede mellem- og spidslastværker.

Brændsel og fjernvarmeproduktion[redigér | redigér wikikode]

Mellemlastkedlerne er oprindeligt designet til at benytte fueloile (også kaldet "heavy fuel oil"). Siden 2008 har mellemlastkedlerne dog kun været fyret med letolie pga. miljøkrav[5] Den ene af mellemlastkedlerne blev i 1985 endvidere ombygget til at også at kunne benytte naturgas. Muligheden er dog aldrig blevet udnyttet og blev ikke videreført efter en senere ombygning[6].

Udover kedler til at producere elektricitet er Kyndbyværket udstyret med 2 hjælpedampkedler, som holder mellemlastkedlerne på en konstant temperatur omkring 150 C. Hjælpedampkedlerne sørger også for produktion af fjernvarme, dels til Kyndbyværket (opvarmning af olietanke og bygninger, badevand/sanitet) og dels til de ca. 160 husstande i Kyndby Huse, der oprindelig var værkets tjenesteboliger[2]. Kedlerne har en effekt på hhv. 40 og 34 MW og har historisk været fyret med letolie. Fra 2014 blev det dog muligt også at fyre den ene af hjælpekedlerne med naturgas[2][7].

En komplet oversigt over Kyndbyværkets forskellige elementer fremgår nedenfor af tabel 1.

Tabel 1 - Oversigt over Kyndbyværkets motorer, turbiner og kedler

Blok Brændsel Effekt MW Lasttype Turbinetype Driftstart årstal
KYV21 Letolie 260 Mellemlast Dampturbine 1974
KYV22 Letolie 260 Mellemlast Dampturbine 1976
KYV51 Letolie 63 Spidslast Gasturbine 1973
KYV52 Letolie 63 Spidslast Gasturbine 1973
KYV41 Letolie 18 Spidslast/Nødstrøm Dieselmotor 1973
KYV28 Letolie 38 (indfyret) Varme/Reserve Hjælpedampkedel 1973
KYV26 Letolie/naturgas 40 (indfyret) Varme/Kontinuerlig Hjælpedampkedel 1997
KYV50 Letolie 2 Nødstrøm Gasturbine 1983

Svigt ved dødstart[redigér | redigér wikikode]

Ved mindst to alvorlige strømafbrydelser har Kyndbyværket været ude af stand til at dødstarte det sjællandske elnet, hvilket har givet værket et blakket ry.

Den første gang, hvor Kyndbyværket ikke kunne dødstarte elnettet, var i den 4. august 1981, hvor blev strømmen afbrudt totalt i 21 minutter [8]. Kyndbyværkets dieselanlæg skal i sådan en situation starte op fra dødt net, men anlægget er ude til reparation den pågældende dag[9] Efter denne hændelse installeres to små gasturbiner som backup til dieselmotoren[9].

Den anden gang, hvor Kyndbyværket ikke kunne dødstarte elnettet, indtræffer den 23. september 2003 under Sjællands største strømafbrydelse i nyere tid. Under hændelsens indledende minutter starter dieselmotoren op, som den skal, for at stabilisere den faldende frekvens i elnettet. Da alle svenske kraftværker går i ø-drift efter få minutter, beskadiges dieselmotoren imidlertid, mens det sjællandske elsystem bliver spændingsløst. I sådan en situation, skal Kyndbyværket kunne dødstarte ved hjælp af to små gasturbiner. Da dette forsøges, viser det sig dog, at et printkort i styresystemet er brændt af. Fejlen er ikke blevet opdaget i tide, da der ikke er installeret automatisk overvågning af komponenter som dette[10]. Kyndbyværket startes i stedet op efter det Sjællandske 400 og 132 kV-net igen bliver spændingssat fra Sverige[11].

Kyndbyværkets fremtid[redigér | redigér wikikode]

Den 10. april 2014 offentliggjorde Energinet.dk, at de havde indkøbt manuelle kraftværksreserver på i alt 635 MW[12]. Heraf havde Energinet.dk indkøbt i alt 474 MW fra DONG Thermal Power A/S, svarende til alle dele af Kyndbyværket undtagen KYV21 (plus en 70 MW gasturbine på Masnedøværket, som fjernstyres fra Kyndbyværket) [9]. Kontrakten med Energinet.dk løber fra 2016 og 5 år frem og betyder, at DONG får betaling fra Energinet.dk for at holde Kyndbyværket klar til hurtig opstart[9].

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d Højgaard-Nielsen, Gitte (2015-04-01). "KYNDBYVÆRKETS 75 ÅRS JUBILÆUMSSKRIFT" (PDF). DONG ENERGY. s. 12. Hentet 2015-09-19. 
  2. ^ a b c d "Miljøregnskab Kyndbyværket 2013" (PDF). DONG ENERGY. s. 2. Hentet 2015-09-19. 
  3. ^ http://vbn.aau.dk/files/58374921/DONG_Energy_Historiebog_DK_FINAL.pdf
  4. ^ Nohr, Vilhelm. "Isefjordværket" side 173-175 Ingeniøren, 12 November 1938. Tilgået: 28 December 2014.
  5. ^ Højgaard-Nielsen, Gitte (2015-04-01). "KYNDBYVÆRKETS 75 ÅRS JUBILÆUMSSKRIFT" (PDF). DONG ENERGY. s. 26. Hentet 2015-09-19. 
  6. ^ Paulsen, Jens Nansen (2014-01-10). "Energistyrelsen - Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker" (PDF). Energistyrelsen og Rambøll. s. 18. Hentet 2015-09-19. 
  7. ^ Bacher, Villum (2013-01-03). "Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol - brev til DONG Energy Thermal Power Kyndbyværket" (PDF). Miljøstyrelsen. s. 2. Hentet 2015-09-19. 
  8. ^ "Tidligere strømafbrydelser". Energinet.dk. 2012-09-04. Arkiveret fra originalen 20. januar 2016. Hentet 2015-09-19. 
  9. ^ a b c d Højgaard-Nielsen, Gitte (2015-04-01). "KYNDBYVÆRKETS 75 ÅRS JUBILÆUMSSKRIFT" (PDF). DONG ENERGY. s. 30. Hentet 2015-09-19. 
  10. ^ Højgaard-Nielsen, Gitte (2003-11-04). "Strømafbrydelsen i Østdanmark og Sydsverige 23.09.03 – Endelig hændelsesrapport, 4.11.03" (PDF). Elkraft System. s. 18. Arkiveret (PDF) fra originalen 22. januar 2016. Hentet 2015-09-19. 
  11. ^ Højgaard-Nielsen, Gitte (2003-11-04). "Strømafbrydelsen i Østdanmark og Sydsverige 23.09.03 – Endelig hændelsesrapport, 4.11.03" (PDF). Elkraft System. s. 13. Arkiveret (PDF) fra originalen 22. januar 2016. Hentet 2015-09-19. 
  12. ^ "http://www.energinet.dk/DA/El/Nyheder/Sider/Energinet-dk-koeber-manuelle-reserver-paa-Sjaelland0410-3294.aspx". Arkiveret fra originalen 15. februar 2016. Hentet 19. september 2015.  Ekstern henvisning i |title= (hjælp)

Koordinater: 55°48′44.2″N 11°52′48.14″Ø / 55.812278°N 11.8800389°Ø / 55.812278; 11.8800389