HMS Invincible (1977)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
HMS Invincible
HMS Invincible
Storbritannien
Land Storbritannien
Type Hangarskib
Pennantnummer R05
Værft Vickers
Skibsklasse Invincible-klassen
Søsterskibe HMS Illustrious
HMS Ark Royal
Besætning 1.100
Karriere
Køllægning 20. juli 1974
Søsat 3. maj 1977
Indgik i tjeneste 11. juni 1980
Dimensioner
Deplacement 16.000 ton
Længde 206,58 m
Bredde 31,85 m
Dybgang 8,84 m
Fremdrift og præstationer
Fremdrift 4× Olympus Gasturbiner, 112.000 hk
Topfart 28 knob
Rækkevidde 6.900 sømil ved 10 knob
Bestykning
Bevæbning Sea Dart missiler
Phalanx CIWS
Goalkeeper CIWS (fra 1986)
Luftfartøj 20 Harrier II

HMS Invincible er et britisk hangarskib. Hun blev lagt i mølpose i 2005, men skal kunne gøres disponibel til den britiske marine frem til år 2010 [1].

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

En Sea Harrier FRS.1 letter ved hjælp af rampen om bord på HMS Invincible

Besparelser fratog Royal Navy deres sidste 'rigtige' hangarskib, HMS Ark Royal fra 1950. Hangarskibslobbyen i det britiske admiralitet betegnede derfor HMS Invincible for through-deck-cruiser på grund af det politiske klima. Det var som udgangspunkt tænkt som et helikopterhangarskib med antiubådskrigsførelse som den primære rolle. Som sekundær rolle havde man fra begyndelsen også tænkt sig at benytte Sea Harrier VTOL kampfly, men efterhånden forstod man at skibet kunne være mere nyttigt, hvis disse udgjorde hovedvægten af luftgruppen. For at Sea Harrierne skulle kunne opsendes med en større nyttelast og/eller rækkevidde bestemte man sig allerede under bygningen at indbygge en rampe med en vinkel på 7° i flydækkets forreste ende. Under en ombygning i 1986 blev rampen gjort større og vinklen øget til 12°.

Til selvforsvar blev HMS Invincible udstyret med Sea Dart sø til luft-missiler. Efter Falklandskrigen i 1982 blev hun udstyret med amerikanske Phalanx CIWS anti-missil-gatlingkanoner og efter ombygningen i 1986 blev de udskiftet til hollandske Goalkeeper CIWS anti-missil-gatlingkanoner.

Operativ historie[redigér | redigér wikikode]

HMS Invincible stod færdig d. 11. juni 1980; det første år af hendes karriere blev brugt til at afprøve skibstypen og d. 29. oktober lettede den første Sea Harrier ved hjælp af rampen.

I 1981 tog hun del i flere NATO-øvelser, og man offentliggjorde at hun skulle sælges til Australien for at erstatte HMAS Melbourne. Men på grund af Falklandskrigen blev salget annulleret.

Efter at Argentina invaderede Falklandsøerne d. 2. april 1982 afsejlede HMS Invincible d. 5. april for at møde de argentinske styrker. Under Falklandskrigen fløj hendes Sea King-helikoptere 3.099 togter og Sea Harriere 599 togter. Hendes Sea Harrierpiloter gjorde krav på 7 nedskudte argentinske flyvemaskiner. Efter krigen blev hun i området indtil d. 17. september hvor hun blev afløst af søsterskibet HMS Illustrious.

Under Falklandskrigen blev HMS Invincible sænket adskillige gange i den argentinske presse. Den 30. maj 1982 hævdes det ramt af et Exocetmissil[2], endda uden at journalisterne om bord opdagede det. Ifølge nogle argentinske kilder har søsterskibet HMS Illustrious (R06) overtaget hendes identitet for at dække over tabet. HMS Ark Royal (R07) skulle ligeledes have overtaget HMS Illustrious' identitet, mens Vickersværftet i Barrow-in-Furness i Nordvestengland i det skjulte skulle have fremstillet den nuværende HMS Ark Royal (R07).

HMS Invincible har også taget del i operationer mod det tidligere Jugoslavien og i den Persiske Bugt.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

HMS Invincible
  • David Donald og Daniel J. March, (red.) (2001). Carrier Aviation Air Power Directory. Norwalk: AIRtime publishing. ISBN 1-880588-43-9. 

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: