Se kilde til Han-dynastiet

[[Fil:Han map.jpg|thumb|310px|Handynastiets magtområde i [[87 f.Kr.]] med hovedstaden ''Chang'an''.]]
'''Han-dynastiet''' (漢朝) var et af [[Kina]]s længstvarende og mægtigste dynastier, som, bortset fra Xin-dynastiet under Wang Mangs [[interregnum]] (9 – 23 e.Kr.), havde magten fra 206 f.Kr. til 220 e.Kr. Dette dynasti har givet navnet til [[hankineser]], det vil sige den befolkningsgruppe, som udgør flertallet af befolkningen i dagens Kina. Under Han-dynastiet blev [[konfucianismen]] [[statsreligion]], og Kinas indflydelse blev udstrakt til [[Vietnam]], [[Centralasien]], [[Mongoliet]] og [[Korea]].

Han-dynastiet inddeles i det vestlige eller ældre Han-dynasti (202 f. Kr. — 9 e. Kr.) og det østlige eller yngre Han-dynasti (23—220 e. Kr.).<ref name="Salm 786"/> Det vestlige residerede i Chang'an (det nuværende [[Xi'an]]), det østlige i [[Luoyang]] (i provinsen [[Henan]]).<ref name="Salm 786">[https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0808.html ''Salmonsen'', s. 786]</ref>

Han-dynastiet, grundlagt af Liu Bang (som kejser Gaozu), fyrste af Han, regnes for Kinas første nationale dynasti og betegner Kinas klassiske, i mange henseender mest blomstrende og lykkeligste periode. "Sønner af Han" har kineserne, navnlig i Nord-Kina, kaldt sig ind til nyere tid. I Han-dynastiets tid blev [[Konfutse]] den af staten anerkendte, næsten hellige autoritet for alt stats- og privatliv. Under Han blev Kina en bureaukratisk styret embedsstat, hver mand af folket havde muligheden for ad eksaminernes trinstige at nå de højeste værdigheder og embeder.<ref name="Salm 786"/>

Han-dynastiets betydeligste hersker var kejser Wudi (141—87 f. Kr.), under hvem Kina udvidedes ved kolonisation i stor stil syd for [[Yangtze]]-floden og ved erobringer vest på i [[Turkestan]].<ref name="Salm 786"/>

Virkningen af den kulturelle forbindelse med Indien over Indo-Skythien og Turkestan viser sig også i Kinas religionshistorie. Under kejser Míngdì (57—75 e. Kr.) indførtes [[buddhisme]]n i Kina; kejseren siges selv i sit 3. regeringsår at have sendt bud til Indien efter buddhistiske præster og bøger.<ref name="Salm 786"/> Míngdì fortsatte energisk udvidelses-politikken i Centralasien; hans hærfører Ban Chao nåede på sine erobringstog mod vest det [[Kaspiske Hav]], hvorfra han forberedte et angreb på [[Romerriget]].<ref name="Salm 786"/> I året 166 kom til det kinesiske hof en sendefærd af syrisk-romerske købmænd, der menes udsendte af kejser Antun ([[Marcus Aurelius]]), en af de få lejligheder, hvor romere og kinesere er kommet i direkte personlig forbindelse. Betegnende for Han-tidens Kina er dets livlige samkvem med den omliggende verden i modsætning til senere tiders isolation. De sidste Han-kejsere var svage skyggefyrster, under hvem centralregeringen mistede enhver myndighed, mens hærførere og statsmænd stredes om magten.<ref name="Salm 786"/>

== Historie ==
Tiden fra [[206 f.Kr.]] og frem til Wang Mangs [[interregnum]] benævnes Vestlige Han eller Ældre Han.<ref>Hovedstaden blev efter Wang Mangs interregnum flyttet østpå fra [[Chang'an]] til [[Luoyang]], hvorfor dynastiet ofte deles op i Vestlige og Østlige Han. Den ældre opdeling i det Tidlige og Sene Handynasti anvendes idag sjældent for at undgå sammenblanding med et Senere Handynasti under [[De fem dynastier og De ti riger]]s tid.</ref> Tiden prægedes af krig med stammerne i nord, [[Xiongnu]], som blev ledet af [[Mao-tun]]. Kejser [[Han Wudi]] formåede at trænge de invaderende tilbage men under store omkostninger for statskassen. Bondeklassen led på grund af høje skatter og udskrivning til krigstjeneste. Endvidere kunne de blive tvunget gøre dagsværk på op til 90 dage pr år. Nepotisme var udbredt indenfor alle dele af forvaltningen endda på højeste niveau: enkekejserinderne og deres familjer regerede ofte i praksis på vegne af en mindreårig kejser. [[Wang Mang]] var brorsøn til en af disse kejserinder.<ref>[http://www.ne.se/school/wang-mang Wang Mang] på [[Nationalencyklopedin]].</ref>

Tiden efter Wang Mangs interregnum og frem til dynastiets fald benævnes Østlige Han eller Yngre Han. Wang Mangs politik førte til omfattende utilfredshed blandt alle dele af samfundet.<ref name="wm"/> Mange fattige sluttede sig til [[de røde øjenbryn]], og en prins af Handynastiet samlede en hær<ref name="wm">Malmqvist, Göran: ''[http://www.ne.se/kina/historia/wang-mangs-interregnum-9-23-e-kr Wang Mangs interregnum (9–23 e.Kr.)]{{Dødt link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}'' fra [[Nationalencyklopedin]]s netudgave.</ref> og indtog [[22]] e.Kr. hovedstaden. Bondeoprøret blev slået ned og Wang Mangs reformer trukket tillbage. Kina oplevede en mere stabil periode og man antog en mere ekspansionistisk politik. Mere og mere blev magten decentraliseret, og riget begyndte at falde fra hinanden. I [[184]] udbrød [[de gule turbaner]]s oprør, og riget blev nogle årtier senere splittet i tre.

=== Vestlige Han ===
[[Fil:Mawangdui silk banner from tomb no1.jpg|thumb|Et båredække i silke fra [[Mawangdui]], [[Changsha]], [[Hunan]]. Det blev brugt til Lady Dais ligkiste. Lady Dai, som døde 168 f.Kr., var markis Li Cangs hustru. Li Cang, som døde 186 f.Kr., var kansler for [[Changsha]].<ref>Hansen (2000), s. 117–119.</ref>]]

Kinas første imperiedynasti var [[Qin-dynastiet]] fra 221 til 206 f.Kr. Qin-dynastiet havde forenet Kinas stridende stater gennem erobring, men imperiet blev instabilt efter, at den første kejser [[Qin Shi Huangdi]] var død. I løbet af fire år var dynastiets autoritet kollapset på grund af oprør.<ref name="ebrey 1999 60 61">Ebrey (1999), s. 60–61.</ref> To tidligere oprørsledere, [[Xiang Yu]] og [[Liu Bang]], kæmpede om hvem, som skulle vinde [[hegemoni|overherredømmet]] over Kina, som på dette tidspunkt var blevet delt i [[18 Kongeriger]], hvor alle bekendte loyalitet til en af oprørslederne.<ref>Loewe (1986), s. 116–122.</ref> Selv om Xiang Yu viste sig at være en kapabel hærfører, blev han besejret af Liu Bang ved [[slaget ved Gaixia]], i det som i dag er [[Anhui]]. [[Liu Bang]] blev sidenhen kendt som kejser Gaozu og regerede fra 202 til 195 f.Kr.<ref>Davis (2001), s. 44–46.</ref> [[Chang'an]] blev valgt til det genforenede Han-riges hovedstad.<ref name="loewe 1986 122">Loewe (1986), s. 122.</ref>

I begyndelsen af det Vestlige Han-dynasti fandtes 13 centralt kontrollerede præfekturer i den vestlige tredjedel af riget, mens de østlige to tredjedele var inddelte i ti halvautonome kongeriger.<ref name="loewe 1986 122 125">Loewe (1986), s. 122–125.</ref> Visse af dem blev styret af hærførere, som ver blevet udpeget til konger, selv om de 157 f.Kr. var blevet erstattede med personer fra [[Liu]]-familien, eftersom loyaliteten hos de, som ikke tilhørte slægten, blev betvivlet.<ref name="loewe 1986 122 125"/> Efter flere oprør af Han-konger, hvoraf det største var [[de syv staters oprør]] i [[154 f.Kr.]], gennemførtes en række reformer, som begyndte 145 f.Kr., og som begrænsede disse kongerigers størrelser og magt.<ref>Loewe (1986), s. 139–144.</ref> Kongerne måtte ikke længe ansætte personale selv, og i stedet for blev embedmændene udpeget af det kejserlige hof.<ref name="bielenstein 1980 106 chu 1972 76"/> Konger blev formelle chefer over deres forleninger og fik en del af skatten som indkomst.<ref name="bielenstein 1980 106 chu 1972 76">Bielenstein (1980), s. 106; Ch'ü (1972), s. 76.</ref> Disse kongeriger blev aldrig helt opgivede men fandtes igennem hele resten af Vestlige og Østlige Han.<ref name="bielenstein 1980 105">Bielenstein (1980), s. 105.</ref>

Nord for [[Kina]] erobrede de nomadiske [[Xiongnu]]-stammer flere stammer, som boede på den [[Eurasien|eurasiske]] [[steppe]]. Under slutningen af høvdingen [[Modu Chanyu]]s styre kontrollerede han [[Manchuriet]], [[Mongoliet]] og [[Tarimbækkenet]] og underkuede over tyve stater øst for [[Samarkand]].<ref>Di Cosmo (2001), s. 175–189 samt 196–198; Torday (1997), s. 80–81; Yü (1986), s. 387–388.</ref> De Han-fremstillede jernvåben, som solgtes til Xiongnu, begyndte at forurolige Gaozu, som etablerede en [[handelsembargo]] mod gruppen.<ref name="torday 1997 75 77">Torday (1997), 75–77.</ref> Som gengældelse invaderede Xiongnu [[Shanxi]]-provinsen, hvor de besejrede Han ved Baideng 200 f.Kr.<ref>Torday (1997), s. 75-77; Di Cosmo (2001), s. 190–192.</ref> Efter forhandlinger inkluderende politiske ægteskaber i [[198 f.Kr.]] var Xiongnus og Hans ledere ligestillede i en kongelig ægteskabsalliance, men Han blev tvunget til at sende store mængder skatter, som [[silke]]klæder, mad og vin til Xiongnu.<ref>Yü (1967), s. 9–10; Morton and Lewis (2005), s. 52; Di Cosmo (2001), s. 192–195.</ref>

Trods dette plyndrede Xiongnu med jævne mellemrum Hans territorier syd for [[Den Kinesiske Mur]].<ref>Yü (1986), s. 388–389; Torday (1997), s. 77 samt 82–83; Di Cosmo (2002), s. 195–196.</ref> En majoritetsbeslutning blandt Han bestemte at forsøge at fastholde ægteskabsoverenskommelsen. Da Xiongnu fortsatte at plyndre<ref>Torday (1997), s. 83–84; Yü (1986), s. 389–390.</ref> valgte man dog det følgende år at snigmyrde [[Chanyu]] og derved skabe kaos i Xiongnus rige, hvilket skulle blive til Hans fordel.<ref>Yü (1986), s. 389–390; Di Cosmo (2001), s. 211–214.</ref> Da dette mislykkedes [[133 f.Kr.]],<ref>Torday (1997), s. 91–92</ref> startede kejser Wu en serie massive militærinvasioner i Xiongnus territorier. Angrebene kulminerede [[119 f.Kr.]] med striden ved Mobei, hvor Hans hærledere [[Huo Quibing]] og [[Wei Wing]] tvang Xiongnus ledere til at flygte nordpå mod [[Gobiørkenen]].<ref>Yü (1986), s. 390; Di Cosmo (2001), s. 237–240.</ref> Efter Wus styre fortsatte Hans styrker at stå imod Xiongnu. Xiongnus leder Huhanye Chanyu (呼韓邪) underkastede sig til sidst Han som en [[vasal]] [[51 f.Kr.]]. Zhizhi Chanyu, som rivaliserede med Huhanye Chanyu om tronen, blev myrdet af [[Chen Tang]] og Gan Yanshou (甘延壽/甘延寿) ved [[slaget ved Zhizhi]], i dagens [[Taraz]], [[Kazakstan]].<ref>Loewe (1986), s. 196–197 samt 211–213; Yü (1986), s. 395–398.</ref>

[[Fil:ChangXingongdeng.jpg|thumb|left|En [[forgyldning|forgyldt]] [[oljelampa]] i [[bronze]] i form af en knæbøjande kvindelig tjener, dateret til 200 f.Kr., fundet i [[Dou Wan]]s grav, som var [[Liu Sheng]]s hustru.<ref>Ebrey (1999), s. 66; Wang (1982), s. 100.</ref>]]

[[121 f.Kr.]] fordrev Hans styrker Xiongnu fra et enormt territorium, som strakte sig fra [[Hexikorridoren]] til [[Lop Nur]]. De slog en invasion fra Xiongnu og [[Qiang]] tilbage i dette nordvestlige territorium i [[111 f.Kr.]]. Samme år etablerede Hans ledere fire nye grænsepræfekturer i denne region: [[Jiuquan]], [[Zhangyi]], [[Dunhuang]] og [[Wuwei (Gansu)|Wuwei]]<ref>Chang (2007), s. 5–8; Di Cosmo (2002), s. 241–242; Yü (1986), s. 391.</ref> Flertallet af grænsebefolkningen var soldater.<ref>Chang (2007), 34–35.</ref> I visse tilfælde tvang lederne bønder til nye grænsebosætninger, sammen med regeringsejede slaver og dømte, som arbejdede hårdt.<ref>Chang (2007), s. 6, 15–16 samt 44–45.</ref> Lederne opmuntrede også [[ufrie]] til at frivilligt at flytte til grænsen.<ref>Chang (2007), s. 15–16, 33–35 samt 42–43.</ref>

Inden Hans ekspansion ind i Centralasien havde diplomaten [[Zhang Qian]]s rejser fra [[139 f.Kr.|139]] til [[125 f.Kr.]] etableret kinesiske kontakter med mange omkringliggende civilisationer. Alla lande, som han passerede, fik før eller senere ambassader fra Han.<ref>Di Cosmo (2002), s. 247–249; Morton and Lewis (2005), s. 54–55; Yü (1986), s. 407; Ebrey (1999), s. 69; Torday (1997), s. 104–117.</ref> Disse forbindelser blev begyndelsen på [[Silkevejen]]s handelsnetværk, som gik til [[Romerriget]] og tog varer fra Han som [[silke]] til [[Rom]] og romersk gods som [[glas]] til Kina.<ref>An (2002), 83; Ebrey (1999), 70.</ref> Fra omkring [[115 f.Kr.|115]] til [[60 f.Kr.]] stred Hanstyrker mod Xiongnu for kontrol over [[bystat]]erne i [[oase]]rne i [[Tarimbäckenet]]. Han sejrede til sidst og etablerede protektorater [[60 f.Kr.]]<ref>Di Cosmo (2002), s. 250–251; Yü (1986), s. 390–391 samt 409–411; Chang (2007), s. 174; Loewe (1986), s. 198.</ref> Den marine sejr ved [[Nanyue]] [[111 f.Kr.]] udøvede Hans rige til hvad som i dag er moderne [[Guangdong]], [[Guangxi]], og nordlige [[Vietnam]]. [[Yunnan]] blev en del af riget i og med erobringen af [[Dianriget]] år [[109 f.Kr.]], fulgt af dele af den [[koreanske halvø]], med de koloniale etableringer af præfekturer som [[Xuantu]] og [[Lelang]] [[108 f.Kr.]]<ref>Ebrey (1999), s. 83; Yü (1986), s. 448–453.</ref> I den først kendte nationale [[folketælling]]en i Kina foretaget i år [[2]] registreredes 57.671.400 personer i 12.366.470 familier.<ref>Nishijima (1986), s. 595–596.</ref>

For at betale for sine militære kampagner og koloniale ekspansioner [[forstatligande|forstatligade]] kejser Wu flera private industrier. Han skabte centrala regerings-[[monopol]]er, som administreredes af tidligere kæbmænd. Disse monopoler inkluderede salt, jern og [[likør]]produktion, såvel som bronzemøntsvaluta. Likørmonopolet varede kun fra [[98 f.Kr.|98]] til [[81 f.Kr.]] og salt- og jernmonopolet ophørte sluttelig under den tidlige del af det østlige Han. Retten til møntprægning forblev et centralt regeringsmonopol gennem hele Han-dynastiet.<ref>Wagner (2001), s. 1–17; Loewe (1986), s. 160–161; Nishijima (1986), s. 581–588; Ebrey (1999), s. 75; Morton and Lewis (2005), s. 57; se även Hinsch (2002), s. 21–22.</ref> Regeringsmonopolet blev endeligt ophævet, da en politisk fraktion kendt som reformisterne fik større påvirkning på ledarne. Reformisterne opponerede sig mod den modernistiske fraktion som havde domineret politiken i kejser Wus styre og under [[Huo Guang]]s efterfølgende regentskab til han døde [[68 f.Kr.]] Modernisterne argumenterede for en aggressiv og ekspansionistisk udenrigspolitik støttet af indkomster fra kraftigt ingribende fra regeringen i den private økonomi. Reformisterne, deremod, væltede disse politikker og favoriserede en forsiktig, uekspansionistisk ansats til udenrigspolitikken, sparsommelige [[budget]]reformer, og lavere skatteniveauer for de private entreprenører.<ref>Loewe (1986), s. 162 samt 185–206; Paludan (1998), s. 41; Wagner (2001), s. 16–19.</ref>

=== Wang Mangs styre og borgerkrig ===
[[Fil:CMOC Treasures of Ancient China exhibit - painted figure of a cavalryman.jpg|thumb|En kavallerist fra det vestlige Han-dynasti fra en generals grav.]]
[[Fil:Bronze horse with lead saddle, Han Dynasty.jpg|thumb|En hestestatuette i bronze fra det vestlige eller østlige Han-dynasti med en blysadel.]]

[[Wang Zhengjun]] ([[71 f.Kr.]]-[[13]]) var først herskerinde, enkekejserinde, og endelige yderligere et led bagud, under kejserne [[Han Yuandi]]s, [[Han Chengdi]]s og [[Han Aidi]]s styre. Under denne tid gik herskertitlen i arvefølge blandt hendes mandlige slægtninge.<ref>Bielenstein (1986), s. 225–226; Huang (1988), s. 46–48.</ref> Efter Ais død blev Wang Zhengjuns nevø [[Wang Mang]] ([[45 f.Kr.]]-[[23]]) rigsforstander for kejseren [[Han Pingdi|Ping]] (styrede fra [[1 f.Kr.]] til [[6]]). Da Ping døde år [[6]] udnævnte herskerens enkenåde Wang Mang at fungere som kejser for barnet [[Han Ruzi Ying|Liu Ying]] (d. [[25]]). Wang lovede at træde tilbage og overdrage kontrollen til Liu Ying, når han var tilstrækkelig gammel. Trods dette løfte, og mod protester og revolter fra adelsstanden, påstod Wang Mang at det guddommelige [[himlens mandat]] ville afslutte Han-dynastiet og påbegynde sin eget, [[Xin-dynastin]] eller [[Wang Mangs interregnum]].<ref>Hinsch (2002), s. 23–24; Bielenstein (1986), s. 230–231; Ebrey (1999), s. 66.</ref>

Wang Mang igangsatte en række større reformer, men han formåede ikke i længden at gøre dem fremgangsrige. Disse reformer inkluderede bandlysning af [[slaveri]], [[nationalisering]] af land til lige fordeling blandt husstande, samt at introducere nye valutaer, en forandring, som gjorde, at det blev mindre vigtigt at præge mønt.<ref>Hansen (2000), s. 134; Bielenstein (1986), s. 232–234; Morton og Lewis (2005), s. 58; Lewis (2007), s. 23.</ref> Selv om disse reformer fremkaldte betydelig opposition, mødte Wangs regime sin endelige nedgang i og med de massive oversvømmelser mellem [[3]] og [[11|11 e.Kr.]] En successiv leransamling i [[Den Gule Flod|Huanghe]] forøgede flodens vandniveau og begravede [[flodvandsregulering]]en. Huanghe blev delt op i to nye dele: en som tømtes nord for [[Shandonghalvøen]], og en syd for den, selv om ingeniører lykkedes det at opdæmme den sydlige del år [[70]].<ref name="hansen 2000 135 de Crespigny 2007 196 bielenstein 1986 241 244">Hansen (2000), s. 135; de Crespigny (2007), s. 196; Bielenstein (1986), s. 241–244.</ref> Oversvømningen fordrev tusinder af bønder, af hvilke mange gik med i omkringflakkende bandit- og rebelgrupper som [[de røde øjenbryn]].<ref name="hansen 2000 135 de Crespigny 2007 196 bielenstein 1986 241 244"/> Mangs hære formåede ikke at knuse disse ødelæggende rebelgrupper. Til sidst lykkedes det en oprørshob at trænge ind i [[Weiyangpaladset]], hvor de myrdede Wang Mang.<ref>de Crespigny (2007), s. 568; Bielenstein (1986), s. 248.</ref>



[[Han Gengshidi|Gengshi]] (styre år [[23]]–[[25]]), en ætling til kejser [[Han Jingdi|Jing]] (styre [[157 f.Kr.|157]]–[[141 f.Kr.]]), forsøgte at genindføre Han-dynastiet og overtog [[Chang'an]] som hovedstad. Han blev dog overvundet af [[de røde øjenbryn]], som styrtede, myrdede og erstattede ham med marionetmonarken [[Liu Penzi]].<ref>de Crespigny (2007), s. 197 samt 560; Bielenstein (1986), s. 249–250.</ref> Kejser Gengshis broder, [[Han Guangwudi|Liu Xiu]], posthumt kendt som [[Han Guangwudi]] (regerede [[25]]–[[57]]), blev efter at have udmærket sig ved [[slaget ved Kunyang]] år [[23]] opfordret til at tage over efter Gengshi som kejser.<ref>de Crespigny (2007), s. 558–560; Bielenstein (1986) s. 251–254.</ref> Under Guangwus styre genetableredes Han-dynastiet. Han gjorde [[Luoyang]] til hovedstad i år [[25]] og i år [[27]] havde hans officerere [[Deng Yu]] og [[Feng Yi]] tvunget til de røde øjenbryn til at give op, og henrettede deres leder for [[landsforræderi]].<ref>Bielenstein (1986), s. 251–254; de Crespigny (2007), s. 196–198 samt 560.</ref> Fra [[26]] till [[31]] var Guangwu tvunget til at føre krig mod andre regionale krigsherrer, som gjorde krav på kejsertitlen. Da disse krigsherrer blev besejrede, genforenedes Kina under Han.<ref>de Crespigny (2007), s. 54–55, 269–270 samt 600–601; Bielenstein (1986), s. 254–255.</ref>

Perioden mellem oprettelsen af Han-dynastiet og Wang Mangs styre er kendt som det vestlige Han-dynasti ({{kin|西漢|西汉|Xī Hàn}}) ([[202 f.Kr.]] – [[9|9 e.Kr.]]). Under denne periode var hovedstaden [[Chang'an]] (nu [[Xi'an]]). Fra Guangwus styre flyttedes hovedstaden østpå til [[Luoyang]]. Tiden fra hans styre til Han-dynastiets fald er kendt som det østlige Han-dynasti ({{kin|東漢|东汉|Dōng Hàn}}, [[25]]–[[220]] e.Kr.).<ref>Hinsch (2002), s. 24–25.</ref>

=== Østlige Han ===
[[Fil:China qing blue.JPG|thumb|Keramikskål fra det vestlige Han dekoreret med ophøjede [[relief]]fer af [[kinesisk drage|kinesiske drager]], [[fenghuang]]er og ''[[taotie]]''.]]
[[Fil:Bronze mirror with painted designs, Western Han.jpg|thumb|Bagsidan på en [[spejl|bronzespejl]] med et malet blomstermotiv.]]

Under det omfattende oprør mod Wang Mang var den [[korea]]nska stat [[Koguryo]] uhindret i stand til at plyndre Hans koreanske besiddelser. Han bekræftede ikke dets kontrol over regionen før år [[30]] e.Kr.<ref>Yü (1986), s. 450.</ref> [[Trungsøstrene]] fra [[Vietnam]] gjorde oprør mod Han år [[40]]. Deres oprør blev knust af Han-generalen [[Ma Yuan]] (død [[49]]) i en kampagne [[42]]-[[43]] e.Kr.<ref>de Crespigny (2007), s. 562 samt 660; Yü (1986), s. 454.</ref> Wang Mang fornyede fjentligheden mod Xiongnu, som var blevet skubbet bort fra Han indtil dets ledar Bi, en rivaliserende tronprætendent til sin kusine Punu, indrettede sig hos Han som en sidevassal år [[50]]. Dette skabte to rivalstater fra Xiongnu: det Sydlige Xiongnu ledet af Bi, som var allieret med Han, og det Nordlige Xiongnu ledet af Punu, Hans fjende.<ref>Bielenstein (1986), s. 237–238; Yü (1986), s. 399–400.</ref>

Under Wang Mangs turbulente styre mistede Han kontrol over [[Tarimbækkenet]], som erobredes af det nordlige Xiongnu år [[63]] og anvende som en base for at invadere Hans [[Hexikorridoren]] i [[Gansu]].<ref>Yü (1986), s. 413–414.</ref> [[Dou Gu]] (død år [[88]]) besejrede det nordlige Xiongnu i [[slaget ved Yiwulu]] år [[73]], og fordrev dem fra [[Turpan]] og jagede dem så langt som til [[Barkol]] i Kinas nordvestlige del, inden man etablerede en garnison i [[Kumul]].<ref>Yü (1986), s. 414–415.</ref> Efter, at de vestlige regioners general [[Chen Mu]] blev myrdet år [[75]] af Xiongnus allierede i [[Karasahr]] og [[Kucha]] blev garnisonen i Kumul trukket tilbage.<ref>Yü (1986), s. 414–415; de Crespigny (2007), s. 73.</ref> I [[slaget ved Ikh Bayan]] år [[89]] besejrede [[Dou Xian]] (død år [[92]]) de nordlige Xiongnu, som efterfølgende trak sig tilbage til [[Altaj (bjergkæde)|Altajbjergene]].<ref>Yü (1986), s. 414–415; de Crespigny (2007), s. 171.</ref> Efter, at de nordlige Xiongnu flygtede ind i [[Ili]]flodens dal år [[91]], okkuperede de nomadiske [[Xianbei]]erne området fra kongeriget [[Buyeo]] i [[Manchuriet]] til Ilifloden af [[Wusun]]folket.<ref>Yü (1986), s. 405 samt 443–444.</ref> Xianbei nåede sit højdepunkt under Tanshihuai (檀石槐) (d. [[180]]), som konsekvent besejrede kinesiske hære. Tanshihuais konføderation opløstes dog efter hans død.<ref>Yü (1986), s. 444–446.</ref>

[[Fil:Green glazed pottery dog Eastern Han 25CE 220CE.jpg|thumb|left|En grønglaseret porcelænshund fra det østlige Han, [[25]]-[[220]] e.Kr.]]

[[Ban Chao]] (d. [[102]]) tog imod hjælp af [[Kushan]], som okkuperede området, som bestod af nutidens [[Indien]], [[Pakistan]], [[Afghanistan]] og [[Tadzjikistan]], for at besejre [[Kashgar]] og dets allierede Sogdiana.<ref name="torday 1997 393 de Crespigny 2007 5 6"/> Da en henvendelse fra den kushanske leder [[Vima Kadphises]] (regerede fra omkring [[90]] til [[100]] e.Kr.) om en ægteskabsalliance med Han blev afslået [[90]] e.Kr., sende han sine styrker til [[Wakhan]] (Afghanistan) for at angribe Ban Chao. Konflikten sluttede med, at kushanerne drog sig tilbage på grund af brist på proviant.<ref name="torday 1997 393 de Crespigny 2007 5 6">Torday (1997), s. 393; de Crespigny (2007), s. 5–6.</ref> [[91]] genindsattes generalen over de vestlige regioner i og med at titlen blev givet til Ban Chao.<ref>Yü (1986), s. 415–416.</ref>

Foruden siderelationer med kushanerna fik Han gaver fra [[Parthien]], fra en konge i nutidens [[Burma]], fra en hersker i [[Japan]], og tog skridt til en mislykket mission til [[Daqin]] ([[Romerriget|Rom]]) år [[97]] med [[Gan Ying]] som udsending.<ref>de Crespigny (2007), s. 239–240, 497 samt 590; Yü (1986), s. 450–451 samt 460–461.</ref> En romersk ambassadør fra kejseren [[Marcus Aurelius]] menes at have besøgt kejser [[Huan]] år [[166]], omend [[Rafe de Crespigny]] mener, at det antagelig var en gruppe romerske købmænd.<ref>de Crespigny (2007), s. 600; Yü (1986), s. 460–461.</ref> Andre rejsende til det østlige Han-Kina inkluderede [[Bhikkhu|buddhistmunke]], som oversatte værker til kinesiske, som [[An Shigao]] fra Parthien, og [[Lokaksema]] fra Kushantidens [[Ganhara]] i [[Indien]].<ref>Akira (1998), s. 248 samt 251; Zhang (2002), s. 75.</ref>

=== Eunukker i regeringsanliggender ===

[[Han Zhangdi|Zhangs]] styre, fra [[75]] til [[88]], ansås af lærde fra det Østlige Han-dynasti som højdepunktet af dynastihuset.<ref>de Crespigny (2007), s. 497, 500 samt 592.</ref> Senere regeringer blev stadig mere prægede af [[eunuk]]kers indblanding i politiken og deres involvering i de voldsamme magtkampe mellem de kejserlige klaner.<ref>Hinsch (2002), s. 25; Hansen (2000), s. 136.</ref> Med hjælp af eunukken [[Zheng Zhong]](død [[107]]) satte kejser [[Han Hedi|He]], som regerede fra [[88]] til [[105]], enkekejserinden [[Dou Zhang]] under [[husarrest]] og tog magten fra hendes klan. Dette var en hævn for Dous rensen af hans biologiske moders klan, og derefter skjule hendes identitet fra ham.<ref>Bielenstein (1986), s. 280–283; de Crespigny (2007), s. 499 samt 588–589.</ref> Efter, at He døde, varetog hans hustru [[Deng Sui]] (død [[121]]) de statslige anliggender under en turbulent finansiel krise og udbredt Qiang-oprør som foregik fra [[107]] til [[118]].<ref>Bielenstein (1986), s. 283–284; de Crespigny (2007), s. 123–127.</ref>

Da Deng Sui døde, var kejsearen [[An (kejser)|An]] (regerede fra 106 til 125) overbevist om, at anklagerne fra eunukkerne Li Run (李閏) og Jiang Jing (江京) om, at Deng og hendes familie havde planlagt at afsætte ham. An afsatte Dengs klanmedlemmer fra deres positioner, landsforviste dem og tvang mange til at begå selvmord.<ref>Bielenstein (1986), s. 284; de Crespigny (2007), s. 128 samt 580.</ref> Efter, at An døde, satte hans hustru, enkekejserinden [[Yan Ji]] (død [[126]]) barnet [[Markis Beixiang|Liu Yi]] (markis af [[Beixiang]]) på tronen i et forsøg på at genvinde magten for sin familie. Paladseunukken [[Sun Cheng]] (død [[132]] gennemførte imidlertid en vellykket omvæltning af hendes regime for at installere kejser [[Han Shundi]], som regerede fra [[125]] til [[144]], på tronen. Yan Ji sattes under husarrest, og hendes slægtninge blev enten myrdet eller landsforviste, og hendes allierede eunukker massakreredes.<ref>Bielenstein (1986), s. 284–285; de Crespigny (2007), s. 473–474 samt 582–583.</ref> Regenten [[Liang Ji]] (død [[159]]), kejserinden [[Liang Na]]s broder, myrdede kejserinden [[Deng Mengnü]]s svoger efter, at Deng Mengnü modstod Liang Jis forsøg på at kontrollere hende. Derefter ansatte kejser Huan eunukker for at afsætte Liang Ji, som så blev tvunget til at begå selvmord.<ref>Bielenstein (1986), s. 285–286; de Crespigny (1986), s. 597–598.</ref>

[[Fil:China.Terracotta statues029.jpg|thumb|Gravstatuetter i lergods fra det vestlige Han visende nøgne tjenere, som en gang i tiden havde træarme og silkeklæder i miniature, som er eroderet med tiden og til sidst er forsvundet.<ref name="bower 2005 standing 242 244">Bower (2005), "Standing man and woman," s. 242–244.</ref>]]

Studenter fra det [[Taixue|kejserlige universitet]] organiserede en udbredt studentprotest mod eunukkerne ved kejser Huans hof.<ref>Hansen (2000), s. 141.</ref> Senare fremmedgjorde Huan bureaukratiet, da han igangsatte storslåede byggeprojekter og stod som vært for tusindvis af [[konkubine]]r i hans [[harem]], da en økonomisk krise fandt sted.<ref>de Crespigny (2007), s. 597, 599 samt 601–602; Hansen (2000), s. 141–142.</ref> Paladseunukker fængslede tjenestemanden Li Ying (李膺) og hans kompagnoner fra det kejserlige universitet i en tvivlsom anklage om landsforræderi. I [[167]] overbeviste den stora kommendant [[Dou Wu]] (død [[168]]) sin svigersøn kejser Huan at frigive dem.<ref name="de Crespigny 2007 602"/> Huan udelukkede dog Li Ying med kompagnoner fra embeder, hvilket markerede begyndelsen på de [[partisanske forbud]].<ref name="de Crespigny 2007 602">de Crespigny (2007), s. 602.</ref>

Efter Huans død forsøgte Dou Wu og den store lærer Chen Fan (陳蕃) (død [[168]]) at gennemføre et [[statskup]] mod eunukkerne [[Hou Lan]] (død [[172]]), [[Cao Jie]] (død [[181]]) og [[Wang Fu]] (王甫). Da dette blev opdaget, arresterede eunukkerne enkekejserinden [[Dou Miao]] (død [[172]] og Chen Fan. General Zhang Huan (張奐) favoriserede eunukkerne. Han og hans tropper konfronterede Dou Wu og hans tro tjenere ved paladsporten, hvor begge sider råbte anklager om landsforræderi mod hinanden. Da de trofaste tjenere til sidst overgav Dou Wu, blev han tvunget til at begå selvmord.<ref>Beck (1986), s. 319–322.</ref> Under kejser [[Ling]] (regerede fra [[168]] til [[189]]) fornyede og udvidede eunukkerne de partisanske forbud, mens de selv bortauktionerede høje regeringsembeder.<ref>de Crespigny (2007), s. 511; Beck (1986), s. 323.</ref> Mange regeringsanliggender blev overdraget til eunukkerne [[Zhao Zhong]] (død [[189]]) og [[Zhang Rong]] (død [[189]]) mens kejser Ling tilbragte en stor del af sin tid med [[sexuelle rollespil]] med konkubiner og med at deltage i militære parader.<ref>de Crespigny (2007), s. 513–514.</ref>

=== Han-dynastiets fald ===
[[Fil:Warring States or Western Han crossbow.jpg|thumb|Kinesisk [[ambrøst]].]]
[[Fil:Warring States or Western Han crossbow2.jpg|thumb|Kinesisk [[armbrøst]]mekanisme med en bagplade fra Han-dynastiets tidligste tid eller fra perioden med [[de stridende state]]; lavet af bronze og med indlagt sølv.]]

De partisanska forbud blev ophævede under de [[gule turbaner]]s oprør og Fem spidser ris-oprøret i [[184]], til stor del på grund af, at hoffet ikke ville fortsætte med at fremmedgøre en mærkbar del af lavadelen, som ellers kunne gå med i rebelgrupperne.<ref name="de Crespigny 2007 511">de Crespigny (2007), s. 511.</ref> De gule turbaner samt tilhængere af Fem spidser ris-oprøret hørte til to forskellige hierarkiske [[taoisme]]samfund, som blev ledet af [[healing|healarne]] [[Zhang Jiao]] (død [[184]]) og [[Zhang Lu]] (død [[216]]). Zhang Lus oprør, i nutidens nordlige [[Sichuan]] og sydlige [[Shanxi]], blev ikke nedkæmpet før [[215]].<ref name="ebrey 1986 628 629">Ebrey (1986), s. 628–629.</ref> Zhang Jiaos massiva oprør over otte provinser tilintetgjordes af hanstyrker i løbet af et år, selv om nye mindre oprør indtraf de følgende årtier.<ref>Beck (1986), s. 339–340.</ref> Selv om de gule turbaner blev overvundne, overgav mange af de under krisen tilsatte generaler aldrig sine samlede [[milits]]er og anvendte disse tropper for at samle kræfter uden for den kollapsende kejserlige overhøjhed.<ref>Ebrey (1999), s. 84.</ref>

[[Fil:Guardians of Day and Night, Han Dynasty.jpg|thumb|left|Animaliske skytsånder over natten og dagen som bærer kinesiske dragter. Malerier fra Han-dynastiet på keramisk [[kakkel]]. [[Michael Loewe]] skriver, att hybrider mellem mænd og monstre i kunsten og religiøse trosforestillinger førdaterede Han og forblev populært under den første halvdel af vestlige og østlige Han.<ref>Loewe (1994), s. 38–52.</ref>]]

Oberstgeneralen [[He Jin]] (død [[189]]), [[kejserinden He]]s broder, konspirerede med [[Yuan Shao]] (død [[202]]) for at styrte eunukkerne gennem at have flere generaler at marschere til hovedstadens udkante. Der krævede de, i en skriven petition til He, at eunukkerne skulle henrettes.<ref>Beck (1986), 339–344.</ref> Efter en tøven, samtykkede He. Da eunukkerne opdagede dette, fik de hendes broder He Miao (何苗) til at ophæve ordren.<ref>Beck (1986), s. 344; ''Zizhi Tongjian'', [[:zh:s:資治通鑑/卷059|vol. 59]].</ref> Eunukkerne lønmyrdede He Jin den [[22. september]] [[189]]. Yuan Shao belejrede så Luoyangs nordlige palads, mens krigsherren [[Yuan Shu]] (død [[199]])fra Scouchun, belejrede det sydlige palads. Den [[25. september]] blev begge paladser indtaget, og omkring to tusind eunukker blev dræbt.<ref>Beck (1986), s. 344–345; Morton och Lewis (2005), s. 62.</ref> Zhang Rang var tidligere flygtet med kejser [[Liu Bian]] (regerede år [[189]]) og sin broder Liu Xie - senere kejser [[Han Xiandi]] (regerede fra [[189]] til [[220]]). Da de blev forfulgt af brødrene Yuan, begik Zhang selvmord ved at hoppe ned i [[Den Gule Flod|Huanghe]].<ref>Beck (1986), s. 345.</ref>

General [[Dong Zhuo]] (død [[192]]) fandt den unge kejseren og hans broder vandrende på landet. Han eskorterede dem sikkert tillbage till hovedstaden, blev gjort til arbejdsminister og tog kontrol over Luoyang og tvang Yuan Shao til at flygte.<ref>Beck (1986), s. 345–346.</ref> Efter, at Dong Zhuo degraderede kejser Liu Bian og befordrede hans broder Liu Xie som kejser Xian, ledede Yuan Shao en koalition af tidligere embedsmænd og officerere mod Dong, som brændte Luoyang ned til grunden og placerede hoffet ved [[Chang'an]] i maj [[191]]. [[Dong Zhuo]] forgiftede senere kejser Shao.<ref>Beck (1986), s. 346–349.</ref> Dong blev myrdet af sin adoptivsøn [[Lü Bu]] (død [[198]]) i en sammansværgelse, som startedes af [[Wang Yun]] (død [[192]]).<ref>de Crespigny (2007), 158.</ref> Kejser Xian flygtede fra Chang'an år [[195]] til Luoyangs ruiner. Xian blev af [[Cao Cao]] ([[155]]-[[220]]), daværende guvernør over Yanprovinsen i nutidens vestlige [[Shandong]] og østlige [[Henan]], overtalt til at flytte hovedstaden til [[Xuchang]].<ref>Beck (1986), s. 349–351; de Crespigny (2007), s. 36.</ref>

Yuan Shao udfordrede Cao Cao om kontrol over kejseren. Yuans magt svækkedes kraftigt efter, at Cao besejrede ham i slaget ved [[Guandu]] år [[200]]. Efter, at Yuan døde, myrdede Cao Yuan Chaos søn [[Yuan Tan]] ([[173]]-[[205]]), som havde kæmpet med sine brødre om familjearven.<ref name="beck 1986 351 352 crespigny 2007 36 37">Beck (1986), s. 351–352; de Crespigny (2007), s. 36–37.</ref> Hans brødre [[Yuan Shang]] og [[Yuan Xi]] blev myrdede i [[207]] af [[Gongsun Kang]] (død [[221]]), som sendte deres hoveder til Cao Cao.<ref name="beck 1986 351 352 crespigny 2007 36 37"/> Efter Caos nederlag i [[slaget ved de Røde klipper]] i [[208]] blev Kina delt i tre [[interessesfære]]r, idet Cao Cao dominerede den nordlige, [[Sun Quan]] ([[182]]-[[252]]) dominerade den sydlige og [[Liu Bei]] ([[161]]-[[223]]) dominerede den vestlige.<ref>Beck (1986), s. 352; de Crespigny (2007), s. 37.</ref> Cao Cao døde i marts [[220]]. I december tvang hans søn [[Cao Pi]] ([[187]]-[[226]]) kejser Xian til at afstå tronen til ham. Dette var den formelle afslutning på Han-dynastiet og indledte en tid med konflikter mellem [[de tre kongeriger]]: [[Cao Wei]], [[Østlige Wu]] og [[Shu Han]].<ref>Beck (1986), s. 353–357; Hinsch (2002), s. 206.</ref>

== Samfund og kultur ==
=== Samfundsklasser ===
[[Fil:Cernuschi Museum 20060812 060.jpg|thumb|Kostbarheder som denne, en bronzestolpe med indlagt sølv, lavet for at holde en markise oppe, havde aristokrater penge nok til at eje.]]
I den hierarkiske sociale ordningen var kejseren højst oppe. Kejseren var dog ofte en mindreårig, som blev kontrolleret af en [[regent]], som eksempelvis [[enkekejserinde]]n eller en af hendes mandlige slægtninge.<ref>Ch'ü (1972), s. 66–72.</ref> Direkte under kejseren i rangordningen befandt sig kongerne, som var fra samme familieklan, [[Liu]].<ref>Ch'ü (1972), s. 76; Bielenstein (1980), s. 105–107.</ref> Resten af samfundet, inklusive adelsmændene under kongerne og alle borgere, bortset fra [[slave]]rne, hørte til i en af tyve rangordner (''ershi gongcheng'' 二十公乘). Hver ny rang havde højere pensioner og retsmæssige privilegier. Den højeste rang, af de højeste [[markis (titel)|markiser]], havde en statspension og en territoriel [[forlening]]. De, som var direkte understående, de almindelige markiser, fik en pension, men ingen territoriel ejendom.<ref>Nishijima (1986), s. 552–553; Ch'ü (1972), s. 16.</ref> Lærde tjenestemænd, som tjente regeringen, hørte til den bredere borgerklasse og havde rang lige under adelsmændene i henseende til social prestige. De højeste regeringstjenestemænd kunne forlenes som markiser.<ref name="chu 1972 84">Ch'ü (1972), s. 84.</ref> Under det Østlige Han begyndte lokale eliter af ubundne lærde, lærere, studenter og regeringstjenestemænd at identificere sig selv som medlemmer af en større, rigsomfattende [[lavadel]]sklasse, som delte værdier og et engagement i den videnskabelige lærdom som fulgte hovedretningen.<ref>Ebrey (1986), s. 631 samt 643–644; Ebrey (1999), s. 80.</ref> Da regeringen blev mærkbart korrupt under mellemste til senere del af det Østlige Han, anså mange lavadelsmænd til og med dyrkningen af moralsk funderede personlige relationer for at være vigtigere end at tjene den offentlige stilling.<ref>Hansen (2000), s. 141–142; de Crespigny (2007), s. 601–602.</ref>

[[Bonde]]n, eller mere specifikt den lille jordejer-dyrker, lå i rang lige under de lærde og tjenestemændene i det sociale hierarki. Andre jorddyrkere var af lavere status, som [[fæste]]re, landarbejdere, og i sjældne tilfælde, slaver.<ref>Ch'ü (1972), s. 104–111; Nishijima (1986), s. 556–557; Ebrey (1986), s. 621–622; Ebrey (1974), s. 173–174.</ref> [[Håndværkere]] havde en lovlig og [[socioøkonomi]]sk status mellem jordejere-dyrkere og de almindelige [[købmand|købmænd]].<ref>Ch'ü (1972), s. 112.</ref> Statsligt registrerede købmænd, som i henhold til loven var tvungne til at bære hvide klæder og betale høje skatter, ansås af lavadelen som sociale parasitter med en foragtelig status.<ref>Ch'ü (1972), s. 104–105 samt 119–120; Nishijima (1986), s. 576–577.</ref> De var ofte ubetydelige butiksindehavere på urbane markedspladser. Købmænd, såsom industrialister og omrejsende handlende mellem et netværk af byer, kunne undgå at lade sig registrere som købmænd og var ofte mere velstående og magtfulde end den store hob af regeringstjenestemænd.<ref>Nishijima (1986) s. 576-577; Ch'ü (1972), s. 114–117.</ref> Velstående jordejere, såsom adelsmænd og embedsmænd, tilbød ofte bosteder for tjenere, der til gengæld udførte vigtige arbejder eller pligter, således undertiden at bekæmpe banditter eller at urdføre ryttertjeneste i kampe. Til forskel fra slaver kunne tjenere komme og gå fra deres herres hjem som det passede dem.<ref>Ch'ü (1972), 127–128.</ref> [[Traditionel kinesisk medicin|Læger]], grisopfodrere og slagtere havde en ganske høj social status, mens [[Divination|okkulte magikere]], løbere og budbærere havde lav status.<ref>Csikszentmihalyi (2006), s. 172–173, 179–180; Ch'ü (1972), s. 106 samt 122–127.</ref>

=== Ægteskaber, køn og slægt ===
[[Fil:Nswag, dinastia han, figurina dipinta di danzatrice.jpg|thumb|left|Kvindelig danser i lergods fra Han.]]
Han-familjen var patriarkisk og havde normalt 4-5 medlemmer i [[kernefamilie]]n, som boede i en husstand. Flere generationer af [[storfamilie]]medlemmer boede ikke i samme hus, til forskel fra familier i de senere dynastier.<ref>Hinsch (2002), s. 46–47; Ch'ü (1972), s. 3–9.</ref> Ifølge [[konfucianisme|konfucianistiske familienormer]] behandledes forskellige familiemedlemmer med forskellige grader af respekt og intimitet. Således fandtes der tre forskellige accepterede tidsrammer for at sørge en faders død kontra en farbror.<ref>Ch'ü (1972), 9–10.</ref> [[Fornuftsægteskab]]er var, ifølge normen, at faderens udsagn om sine børn ansås mere betydningsfulde end moderens.<ref>Hinsch (2002), s. 35; Ch'ü (1972), s. 34.</ref> [[Monogami|Monogame]] bryllupper var også efter normen, selv om adelsstanden og højt stående embedsmænd var tilstrækkeligt velstående til at have råd til og finansiere [[konkubine]]r ved siden af deres lovformelige hustruer.<ref>Ch'ü (1972), s. 44–47; Hinsch (2002), s. 38–39.</ref> Under visse forhold, som dikteredes af sædvanerne og ikke af loven, var det for både mænd og kvinder tilladt at [[skilsmisse|lade sig skille]] fra sin ægtefælle og gifte sig igen.<ref>Hinsch (2002), s. 40–45; Ch'ü (1972), s. 37–43.</ref>

Fraset tildelingen af adelstitler eller rangpositioner involverede [[arv]] ikke [[primogenitur]]. Hver søn fik en lige stor del af familiens ejendele.<ref>Ch'ü (1972), s. 17.</ref> Mens faderen normalt sendte sine voksne gifte sønner afsted med en del af familiens formue, modsat de senere dynastier, fik sønner ikke altid deres arv efter faderens død.<ref>Ch'ü (1972), s. 6–9.</ref> Døtre var formelt ikke inkluderede i en faders testamente, selv om de fik en del af familiens formue i form af [[medgift]].<ref>Ch'ü (1972), s. 17–18.</ref>

Kvinden forventedes at adlyde sin faders vilje, derefter deres ægtefælles, og når hun blev gammel, sine voksne sønners. Det er dog kendt fra samtidige kilder, at der forekom mange afvigelser fra denne regel, særligt med hensyn til mødre over deres sønner, og kejserinder som trynede og åbenlyst ydmygede deres fædre og brødre.<ref>Ch'ü (1972), s. 49–59.</ref> Kvinder var undtagne fra de årlige [[corvée]]-arbejdspligter, men var ofte engagerede i en række forskellige erhverv, ved siden af deres husholdningsbeskæftigelser, som madlavning og vask.<ref>Hinsch (2002), s. 74–75.</ref> Det mest udbredte kvindeerhverv var at væve klæder til familien, at sælge på markedet eller på vegne af store tekstilvirksomheder, som ansatte hundredvis af kvinder. Andre kvinder hjalp til på deres brødres bondegårde eller blev sangere, danserinder, [[heks]]e, respekterede læger eller vellykkede købmænd, som havde råd til at købe sine egne klæder af silke.<ref>Ch'ü (1972), s. 54–56; Hinsch (2002), s. 29, 51, 54, 59–60, 65–68, 70–74, 77–78.</ref> Nogle kvinder skabte spindekollektiver og indsamlede flere forskellige familiers ressourcer.<ref name="hinsch 2002 29">Hinsch (2002), s. 29.</ref>

=== Uddannelse, litteratur och filosofi ===
[[Fil:CMOC Treasures of Ancient China exhibit - fragment of Xiping stone classics.jpg|thumb|Et fragment af [[de fem klassikere]], som installeredes under kejser [[Ling]]s styre langs vejkanten uden for det kejserlige universitet, lige uden for [[Luoyang]], og som blev lavet på bestilling af [[Cai Yong]] (132-192), som var bange for, at klassikerne, som blev opbevaret i det kejserlige bibliotek [[interpolation (manuskript)|interpoleredes]] af lærde på universitetet.<ref>de Crespigny (2007), s. 513; Barbieri-Low (2007), s. 207; Huang (1988), s. 57.</ref>]]

De tidlige hoffer i det Vestlige Han accepterede samtidigt de filosofiske lærer om [[legalisme (kinesisk filosofi)|legalisme]], [[Huang-Lao-taoisme]] og [[konfucianisme]] når man traf statslige beslutninger og skabte regeringspolitikker.<ref>Csikszentmihalyi (2006), s. 24–25; Loewe (1994), s. 128–130.</ref> Han-hoffet gav dog under kejser [[Wu (hankejser)|Wu]] konfucianismen eksklusivt patronat. Han ophævede alle akademiske pladser og forskere (''boshi'' 博士), som ikke behandlede de konfucianske [[de fem klassikere]] år [[136 f.Kr.]] og opmuntrede nominerede kandidater til offentlige embeder at få en konfuciansk uddannelse ved det kejserlige universitet, som han grundlagde år [[124 f.Kr.]]<ref>Kramers (1986), s. 754–756; Csikszentmihalyi (2006), s. 7–8; Loewe (1994), s. 121–125; Ch'en (1986), s. 769.</ref> Til forskel fra den oprindelige ideologi, som blev udviklet af [[Konfucius]], eller Kongzi ([[551 f.Kr.|551]]-[[479 f.Kr.]]), skabtes han-konfucianismen under Wus styre af [[Dong Zhongshu]] ([[179 f.Kr.|179]]-[[104 f.Kr.]]). Dong var en lærd og lavere embedsmand, som samlede de etiske konfucianske idéer som rituelle, [[barnlig pietet|børnepietetiske]] og harmoniske relationer med [[de fem elementer (wu xing)|de fem elementer]] og [[yin og yang]]-kosmologer.<ref>Kramers (1986), 753–755; Loewe (1994), 134–140.</ref> Det kejserlige universitets betydning voksede, da de studerendes antal voksede til mere end 30.000 under [[200-tallet]].<ref>Ebrey (1999), s. 77–78; Kramers (1986), s. 757.</ref> En uddannelse baseret på konfucianismen blev også tilgængelig på visse skoler, og [[privatskole|private skoler]] åbnede i små byer, hvor lærere kunne hente anselige indkomster fra undervisningsbetalingen.<ref>Ch'ü (1972), s. 103.</ref>

En del vigtige tekster blev udarbejdet og studeret af lærde. Filosofiske værker blev skrevet af [[Yang Xiong]]([[53 f.Kr.]]-[[18|18 e.Kr.]]), [[Huan Tan]] ([[43 f.Kr.]]-[[28|28 e.Kr.]]), [[Wang Chong]] ([[27]]-[[100]] e.Kr.) og [[Wang Fu]] ([[78]]-[[163]] e.Kr.) og spurgte hvorvidt den menneskelige natur var naturligt god eller ond.<ref>Ch'en (1986), s. 773–794.</ref> [[Shiji]] af [[Sima Tan]] (død [[110 f.Kr.]]) og hans søn [[Sima Qian]] ([[145 f.Kr.|145]]-[[86 f.Kr.]]) etablerede standardmodellen for hele det kejserlige Kinas [[De 24 historieværker|standardhistorier]], såsom [[Hanshu]] skrevet af [[Ban Biao]] ([[3]]-[[54]] e.Kr.), hans søn [[Ban Gu]] ([[32]]-[[92]] e.Kr.) og hans datter [[Ban Zhao]] ([[45]]-[[116]] e.Kr.).<ref>Hardy (1999), s. 14–15; Hansen (2000), s. 137–138.</ref> Der fandtes leksika såsom ''[[Shuowen Jiezi]]'' af [[Xu Shen]] (omkring [[58]] - [[147]] e.Kr.) og ''[[Fangyan]]'' af Yang Xiong.<ref>Norman (1988), s. 185; Xue (2003), s. 161.</ref> [[Biografi]]er over vigtige personer blev skrevet af forskellige lavadelsmænd.<ref>Ebrey (1986), 645.</ref> Digte og rapsodier var også populære former for litteratur blandt lavadelen.<ref>Hansen (2000), s. 137-138; de Crespigny (2007), s. 1049; Neinhauser et al. (1986), s. 212; Lewis (2007), s. 222; Cutter (1989), s. 25–26.</ref>

=== Religion, kosmologi og metafysik ===

Familier over hele Han-Kina udførte rituelle ofringer af dyr og fødevarer til guddomme, ånder og [[Forfædredyrkelse|forfædre]] ved templer og helligdomme. De mente, at offergaverne kunne anvendes af dem, som var gået til den åndelige verden.<ref>Ch'ü (1972), s. 30–31.</ref> Tanken var, at enhver person havde en [[Hun og po|tvedelt sjæl]]: ånde-sjælen (''hun'' 魂) som drog til paradiset for de udødelige efter livet (''[[Xian (Taoism)|xian]]''), samt kroppens sjæl (''po'' 魄) som forblev i graven eller gravkammeret på jorden, og som kun kunne genforenes med ånde-sjælen ved en rituel ceremoni.<ref>Hansen (2000), s. 119; Csikszentmihalyi (2006), s. 140–141.</ref> Ved siden af sine mange andre opgaver påtog kejseren sig også rollen som ypperstepræst i det rige, som ofrede til [[Tian (himmelsgud)|himlen]], de vigtigste guddomme kendt som de [[Sanhuangwudi|Fem kræfter]] samt bjergenes og flodernes [[Shen (kinesisk religion)|åndar]] (''shen'' 神).<ref>Ch'ü (1972), s. 71.</ref> De troede, at de tre sfærer Himlen, Jorden og Menneskeligheden var forbundne af de naturlige cykler af [[Yin og yang]] og af de [[De fem elementer (wu xing)|fem elementer]].<ref>Loewe (1994), s. 55; Csikszentmihalyi (2006), s. 167; Sun and Kistemaker (1997), s. 2–3; Ebrey (1999), s. 78 79.</ref> Hvis kejseren ikke optrådte i overensstemmelse med korrekte ritualer, etik og mora, kunne han ødelægge den fine balance, som de kosmologiske cykli, og forårsage katastrofer som [[jordskælv]], [[oversvømmelse]]r, [[tørke]], [[epidemi]]er og sværme af [[græshoppe]]r.<ref>Ebrey (1999), s. 78–79; Loewe (1986), s. 201; de Crespigny (2007), s. 496 samt s. 592.</ref>

[[Fil:Rubbing of a Han Citang.JPG|thumb|left|En [[gnidebillede]] af en sten med indgraverede billeder visende et [[Forfædredyrkelse|rum beregnet for forfædredyrkelse]] (''citang'' 祠堂).]]

Ifølge Hans religiøse overbevisning kunne [[udødelighed]] nås ved at man nåede [[Xi Wangmu|dronningemoderen i Vestens]] land eller [[bjerget Penglai]].<ref>Loewe (2005), "Funerary Practice in Han Times," s. 101–102; Csikszentmihalyi (2006), s. 116–117.</ref> [[Daoism|Daoister]] fra Han-tiden samledes i små grupper af [[eneboer]]e, som forsøgte at opnå udødelighed gennem åndedrætsøvelser, seksuelle teknikker og anvendelsen af medicinske [[Livets eliksir|elixirer]].<ref>Hansen (2000), s. 144.</ref> Ved slutningen af [[100-tallet]] gik daoisterne sammen og dannede store religiøse samfund. Deres tilhængere troede, at den vise filosof [[Laozi]] (virkede i 500-tallet) var en hellig profet, som kunne tilbyde frelse og godt helbred, hvis hans hengivne tilhængere erkendte deres synder, ophørte deres tilbedelse af urene guder, som accepterede kød-ofre, og messe dele af ''[[Tao Te Ching|Daodejing]]''.<ref>Hansen (2000), s. 144–146.</ref>

[[Buddhismen]] dukkede for første gang op i Kina under tiden for det Østlige Han-dynasti og omtales for første gang år [[65]].<ref name="needham 1972 112">Needham (1972), s. 112; "Demieville (1986), s. 821–822.</ref> [[Liu Ying]] (død år [[71]]), en halvbroder til kejseren [[Han Mingdi]] (regerede 57–75) var en af de tidligste kinesiske tilhængere, selv om [[kinesisk buddhisme]] på denne tid i stor udstrækning var associeret med [[Huang-Lao Daoism]]en.<ref name="demieville 1986 821 822">Demiéville (1986), s. 821–822.</ref> Kinas første kendte buddhisttempel, [[Den hvide hests tempel]], blev opført under Mingdis regime.<ref>Demiéville (1986), s. 823.</ref> En række vigtige buddhistiske [[Kanon (religion)|kanon]] blev oversatte i [[100-tallet]] til kinesisk.<ref>Akira (1998), s. 247–251; se også Needham (1972), s. 112.</ref>

=== Lov og orden ===

Lærde hankinesere som [[Jia Yi]] ([[201 f.Kr.|201]]-[[169 f.Kr.]]) portrætterede det forudgående [[Qin-dynasti]] som et brutalt regime. Arkæologiska beviser fra [[Zhangjiashan]] og [[Shuihudi]] viser dog, at mange af de bestemmelser i Hans [[lovbog]], som blev fremdraget af rigskansler [[Xiao He]] (død [[193 f.Kr.]]), blev hentet fra Qins love.<ref>Hulsewé (1986), s. 525–526; Csikszentmihalyi (2006), s. 23–24; Hansen (2000), s. 110–112.</ref> Forskellige tilfælde af [[voldtægt]], fysiske overgreb og [[mord]] blev rejst i retten. Kvinder, selv om de normalt havde færre rettigheder af sædvane, fik tilladelse til at anlægge civile og strafferetslige søgsmål mod mænd.<ref>Hulsewé (1986), s. 523–530; Hinsch (2002), s. 82.</ref> Mens mistænkte var tilbageholdte i arrester, blev dømte forbrydere aldrig fængslede. I stedet var straffen oftest pengebøder, hårde strafarbejder samt dødsstraf ved [[halshugning]].<ref>Hulsewé (1986), s. 532–535.</ref> Afstrafningsmetoder fra tidlig Han som [[tortur]] og [[lemlæstelse]] blev lånt fra Qin-lovene. En serie reformer ophævede lemlæstelsesstraffe og erstattede dem med mindre strenge pisk fra en [[falaka]].<ref>Hulsewé (1986), s. 531–533.</ref>

En af [[magistrat]]ens mange pligter var at agere som dommer i retssager. Komplekse, uafklarede eller højprofilsager blev varetaget af justitsministeren i hovedstaden, eller til og med af kejseren.<ref>Hulsewé (1986), s. 528–529.</ref> I hver kommune af Han-riget fandtes flere distrikter, som alle blev overvågede af en politichef. Regeringsembedsmænd holdt orden i byerne, på markedspladserne og med konstabler i naboområder.<ref>Nishijima (1986), s. 552–553 samt 576; Loewe (1968), s. 146–147.</ref>

=== Hankøkkenet ===

[[Fil:Silk from Mawangdui 2.jpg|150|Silk from Mawangdui.jpg|thumb|Vævet [[silke]]stekstil fra grav nummer et i [[Mawangdui]], [[Changsha]], [[Hunan]], Kina, [[200-talet f.Kr.]].]]

De almindeligste [[basisfødevare]]r under Han-dynastiet var [[hvede]], [[byg]], forskellige slags [[hirse]], [[ris]] og [[bønne]]r.<ref>Wang (1982), s. 52.</ref> Frugt og grøntsager, som man normalt spiste, var blandt andet [[Kastanjeslægten|kastanjer]], [[pære]]r, [[blomme (frugt)|blommer]], [[fersken]]er, [[melon]]er, [[Abrikos (frugt)|abrikoser]], [[Jordbær (frugt)|Jordbær]], [[jujubær]], [[græskar]], [[bambus]]skud, [[sennep]]splanter og [[taro]].<ref>Wang (1982), s. 53 samt 206.</ref> Man spiste husdyr som [[kylling]], [[mandarinand]], gæs, køer, får, svin, kameler og hunde (forskellige racer blev avlet alene med henblik på føde; de fleste hunde blev dog holdt som husdyr). Skildpadder og fisk blev fanget i åer og søer. Af vildt, som blev almindeligt spist, var [[ugle]]r, [[fasan]]er, [[skade (fugl)|skader]], [[sikahjort]]e og [[kinesisk bambushøne]].<ref>Wang (1982), s. 57–58.</ref> Til de krydderier, som blev anvendt, hørte blandt andet [[sukker]], [[honning]], [[Husholdningssalt|salt]] og [[sojasovs]].<ref>Hansen (2000), 119–121.</ref> [[Øl]] og [[vin]] blev regelmæssigt drukket.<ref>Wang (1982), s. 206</ref><ref>Hansen (2000), s. 119.</ref>

=== Klæder ===
[[Fil:Bronze Chimera, Eastern Han Dynasty.jpg|thumb|En bronzestatuette fra Østlige Han visende et mytologisk fantasifoster (''[[Qilin]]''), fra første århundrede.]]

De klæder, som blev båret, og de materialer, som de var lavet af, beroede under Han-dynastiet på, hvilken samfundsklasse man hørte til. Velstående folk havde råd til at bære dragter af [[silke]], kjoler, sokker og vanter, kapper fremstillede af [[grævling]]- eller [[ræv]]epels, tøfler med indlagt læder, perler og silkefodring. Bønder bar normalt klæder lavede af [[hamp (slægt)|hamp]], [[uld]] og [[fritte]]skind.<ref>Wang (1982), s. 53, 59–63 samt 206; Loewe (1968), s. 139; Ch'ü (1972), s. 128.</ref>

== Regeringsmagten ==
=== Militæret ===
Ved Han-dynastiets begyndelse var enhver mand, som ikke var af adelig byrd, ved 23 års alderen tvunget til at udføre militærtjeneste. Minimumsalderen for værnepligten blev nedsat til 20 år efter [[Han Zhaodi]]s regeringstid ([[87 f.Kr.|87]]–[[74 f.Kr.]]).<ref>Chang (2007), s. 70–71.</ref> De værnepligtige soldater gennemgik et års træning samt et år af tjenestegørelse som ikke-professionelle soldater. Året med træning gennemførtes ved et af de tre våben: [[infanteri]]et, [[kavalleri]]et eller [[flåden]].<ref name="Nishijima 1986">Nishijima (1986), 599; Bielenstein (1980), s. 114.</ref> Under året med aktiv tjeneste blev de værnepligtige stationeret enten ved fronten, ved en konges [[Hof]], eller sattes under kommendanten over hovedstadens vagtstyrke. En mindre betalt professionel stående hær var stationeret nær hovedstaden.<ref name="Nishijima 1986"/>

Under det Østlige Han-dynasti kunne værnepligt undgås ved at betale en speciel skat. Det Østlige Han-dynastis hof foretrak at rekruttere en frivillig hær.<ref>de Crespigny (2007), s. 564–565, s. 1234.</ref> Volontørhæren udgjorde den Sydlige hær (''Nanjun'' 南軍), mens den stående hær i og nær hovedstaden udgjorde den Nordlige hær (''Beijun'' 北軍).<ref>Bielenstein (1980), 114–115.</ref> Den Nordlige hær bestod af fem [[regiment]]er, hver bestående af flere tusinde soldater. Hvert regiment stod under ledelse af en [[oberst]] (''Xiaowei'' 校尉).<ref>de Crespigny (2007), s. 1234; Bielenstein (1980), s. 117–118.</ref> Efter den centrale statsmagts kollaps efter [[189]] var rige jordejere, medlemmer af aristokratiet/adelen samt regionale militærguvernører tvungne til at lade deres [[vasal]]ler agere som deres personlige tropper (''buqu'' 部曲).<ref>Ch'ü (1972), s. 132–133.</ref>

I krigstid forøgedes størrelsen af volontørhæren og langt større [[milits]]er rejste sig overalt i landet for at forøge den Nordlige hær. Under de omstændigheder anførte en [[general]] (''Jiangjun'' 將軍) en [[Division (militær enhed)|division]], som var inddelt i [[regiment]]er, som blev anført af oberster og undertiden [[major]]er (''Sima'' 司馬). Regimenterne var opdelte i [[kompagni (militær)|kompagnier]] under ledelse af [[kaptajn (militær)|kaptajner]]. [[Pluton]]erne var de mindste typer af militære enheder.<ref>de Crespigny (2007), 1234; Bielenstein (1980), s. 116, s. 120–122.</ref>

{| border="1" cellpadding="3" cellspacing="0"
|- style="background:#efefef"
| '''Kejsernavn''' || '''[[Kinesisk skrift]]'''
| '''Regeringsår'''
|-
| [[Han Gaozu|Gāozŭ]] || 高祖 || [[206 f.Kr.|206]] - [[195 f.Kr.]]
|-
| [[Han Huidi|Hùidì]] || 惠帝 || [[195 f.Kr.|195]] - [[188 f.Kr.]]
|-
| [[Lü Taihou]] || 呂太后 || [[188 f.Kr.|188]] - [[180 f.Kr.]]
|-
| [[Liu Gong|Liú Gōng]] || 劉恭 || [[188 f.Kr.|188]] - [[184 f.Kr.]]
|-
| [[Liu Hong|Liú Hóng]] || 劉弘 || [[184 f.Kr.|184]] - [[180 f.Kr.]]
|-
| [[Han Wendi|Wéndì]] || 文帝 || [[180 f.Kr.|180]] - [[157 f.Kr.]]
|-
| [[Han Jingdi|Jĭngdì]] || 景帝 || [[157 f.Kr.|157]] - [[141 f.Kr.]]
|-
| [[Han Wudi|Wŭdì]] || 武帝 || [[141 f.Kr.|141]] - [[87 f.Kr.]]
|-
| [[Han Zhaodi|Zhāodì]] || 昭帝 || [[87 f.Kr.|87]] - [[74 f.Kr.]]
|-
| [[Changyi Wang He|Chāngyí Wáng Hè]] || 昌邑王賀
| [[74 f.Kr.]]
|-
| [[Han Xuandi|Xūandì]] || 宣帝 || [[74 f.Kr.|74]] - [[49 f.Kr.]]
|-
| [[Han Yuandi|Yúandì]] || 元帝 || [[49 f.Kr.|49]] - [[33 f.Kr.]]
|-
| [[Han Chengdi|Chéngdì]] || 成帝 || [[33 f.Kr.|33]] - [[7 f.Kr.]]
|-
| [[Han Aidi|Āidì]] || 哀帝 || [[7 f.Kr.|7]] - [[1 f.Kr.]]
|-
| [[Han Pingdi|Píngdì]] || 平帝 || [[1 f.Kr.]] - [[6]] e.Kr.
|-
| [[Ruziying|Rúziyīng]] || 孺子嬰 || [[6]] - [[9]]
|- style="background:#efefef"
| ''[[Wang Mangs interregnum|interregnum]]''
|
 || [[9]] - [[23]]
|-
| [[Han Gengshidi|Gèngshĭdì]] || 更始帝 || [[23]] - [[25]]
|-
| [[Han Guangwudi|Gūangwŭdì]] || 光武帝 || [[25]] - [[57]]
|-
| [[Han Mingdi|Míngdì]] || 明帝 || [[57]] - [[75]]
|-
| [[Han Zhangdi|Zhāngdì]] || 章帝 || [[75]] - [[88]]
|-
| [[Han Hedi|Hédì]] || 和帝 || [[88]] - [[106]]
|-
| [[Han Shangdi|Shāngdì]] || 殤帝 || [[106]]
|-
| [[Han Andi|Āndì]] || 安帝 || [[106]] - [[125]]
|-
| [[Han Beixiang Hou|Bĕixīang Hóu]] || 北鄉侯
| [[125]]
|-
| [[Han Shundi|Shùndì]] || 順帝 || [[125]] - [[144]]
|-
| [[Han Chongdi|Chōngdì]] || 冲帝 || [[144]] - [[145]]
|-
| [[Han Zhidi|Zhídì]] || 質帝 || [[145]] - [[146]]
|-
| [[Han Huandi|Húandì]] || 桓帝 || [[146]] - [[168]]
|-
| [[Han Lingdi|Língdì]] || 靈帝 || [[168]] - [[189]]
|-
| [[Han Hongnong Wang|Hóngnóng Wáng]] || 弘農王
| [[189]]
|-
| [[Han Xiandi|Xìandì]] || 獻帝 || [[189]] - [[220]]
|}

== Noter ==
{{Reflist|30em}}

== Litteratur ==

{{refbegin|35em}}
* {{citation
  | surname = Adshead | given = Samuel Adrian Miles
  | title = China in World History
  | location = London | publisher = MacMillan Press
  | year = 2000
  | isbn = 0-312-22565-2
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Akira | given = Hirakawa
  | title = A History of Indian Buddhism: From Sakyamani to Early Mahayana
  | translator = Paul Groner
  | location = New Delhi
  | publisher = Jainendra Prakash Jain At Shri Jainendra Press
  | year = 1998
  | isbn = 81-208-0955-6
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = An | given = Jiayao
  | chapter = When glass was treasured in China
  | pages = 79–94
  | title = Silk Road Studies VII: Nomads, Traders, and Holy Men Along China's Silk Road
  | editor-given1 = Annette L. | editor-surname1 = Juliano
  | editor-given2 = Judith A. | editor-surname2 = Lerner
  | location = Turnhout | publisher = Brepols Publishers
  | year = 2002
  | isbn = 2-503-52178-9
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Bailey | given = H.W. | author-link = Harold Walter Bailey
  | title = Indo-Scythian Studies being Khotanese Texts Volume VII
  | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1985
  | isbn = 978-0-521-11992-4
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Balchin | given = Jon
  | title = Science: 100 Scientists Who Changed the World
  | location = New York | publisher = Enchanted Lion Books
  | year = 2003
  | isbn = 1-59270-017-9
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Ball | given = Warwick
  | title = Rome in the East: Transformation of an Empire
  | location = London & New York | publisher = Routledge
  | year = 2016
  | isbn = 978-0-415-72078-6
  | postscript = .
  | author-link = Warwick Ball
  }}
* {{citation
  | surname = Barbieri-Low | given = Anthony J.
  | title = Artisans in Early Imperial China
  | location = Seattle & London | publisher = University of Washington Press
  | year = 2007
  | isbn = 0-295-98713-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Barnes | given = Ian
  | title = Mapping History: World History
  | location = London | publisher = Cartographica
  | year = 2007
  | isbn = 978-1-84573-323-0
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Beck | given = Mansvelt
  | chapter = The fall of Han
  | title = The Cambridge History of China: Volume I: the Ch'in and Han Empires, 221 B.C. – A.D. 220
  | pages = 317–376
  | editor-given1 = Denis | editor-surname1 = Twitchett | editor-link1 = Denis Twitchett
  | editor-given2 = Michael | editor-surname2 = Loewe | editor-link2 = Michael Loewe
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1986
  | isbn = 978-0-521-24327-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | given1 = Lennart | surname1 = Berggren
  | given2 = Jonathan M. | surname2 = Borwein
  | given3 = Peter B. | surname3 = Borwein
  | title = Pi: A Source Book
  | location = New York | publisher = Springer
  | year = 2004
  | isbn = 0-387-20571-3
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Bielenstein | given = Hans | author-link = Hans Bielenstein
  | title = The Bureaucracy of Han Times
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1980
  | isbn = 0-521-22510-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Bielenstein | given = Hans | author-mask = 3
  | chapter = Wang Mang, the Restoration of the Han Dynasty, and Later Han
  | pages = 223–290
  | title = The Cambridge History of China: Volume I: the Ch'in and Han Empires, 221 B.C. – A.D. 220
  | editor-given1 = Denis | editor-surname1 = Twitchett
  | editor-given2 = Michael | editor-surname2 = Loewe
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1986
  | isbn = 978-0-521-24327-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Block | given = Leo
  | title = To Harness the Wind: A Short History of the Development of Sails
  | location = Annapolis | publisher = Naval Institute Press
  | year = 2003
  | isbn = 1-55750-209-9
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Bower | given = Virginia
  | chapter = Standing man and woman
  | title = Recarving China's Past: Art, Archaeology and Architecture of the 'Wu Family Shrines'
  | pages = 242–245
  | editor-given = Naomi Noble | editor-surname = Richard
  | location = New Haven and London
  | publisher = [[Yale University Press]] and [[Princeton University Art Museum]]
  | year = 2005
  | isbn = 0-300-10797-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Bowman | given = John S.
  | title = Columbia Chronologies of Asian History and Culture
  | location = New York | publisher = Columbia University Press
  | year = 2000
  | isbn = 0-231-11004-9
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Buisseret | given = David
  | title = Envisioning the City: Six Studies in Urban Cartography
  | location = Chicago | publisher = University Of Chicago Press
  | year = 1998
  | isbn = 0-226-07993-7
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Bulling | given = A.
  | title = A landscape representation of the Western Han period
  | journal = Artibus Asiae | volume = 25 | number = 4 | pages = 293–317
  | year = 1962
  | jstor = 3249129
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Chang | given = Chun-shu
  | title = The Rise of the Chinese Empire: Volume II; Frontier, Immigration, & Empire in Han China, 130 B.C. – A.D. 157
  | location = Ann Arbor | publisher = University of Michigan Press
  | year = 2007
  | isbn = 0-472-11534-0
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Chavannes | given = Édouard
  | title = Les pays d'Occident d'après le Heou Han chou
  | journal = T'oung pao | volume = 8 | pages = 149–244
  | year = 1907
  | url = http://www.chineancienne.fr/app/download/3972353762/chavannes_occident.pdf
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Ch'en | given = Ch'i-Yün
  | chapter = Confucian, Legalist, and Taoist thought in Later Han
  | pages = 766–806
  | title = Cambridge History of China: Volume I: the Ch'in and Han Empires, 221 B.C. – A.D. 220
  | editor-given1 = Denis | editor-surname1 = Twitchett
  | editor-given2 = Michael | editor-surname2 = Loewe
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1986
  | isbn = 978-0-521-24327-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Ch'ü | given = T'ung-tsu
  | title = Han Dynasty China: Volume 1: Han Social Structure
  | editor-given = Jack L. | editor-surname = Dull
  | location = Seattle and London | publisher = University of Washington Press
  | year = 1972
  | isbn = 0-295-95068-4
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Chung | given = Chee Kit
  | chapter = Longyamen is Singapore: The Final Proof?
  | title = Admiral Zheng He & Southeast Asia
  | location = Singapore | publisher = Institute of Southeast Asian Studies
  | year = 2005
  | isbn = 981-230-329-4
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Cotterell | given = Maurice
  | title = The Terracotta Warriors: The Secret Codes of the Emperor's Army
  | location = Rochester | publisher = Bear and Company
  | year = 2004
  | isbn = 1-59143-033-X
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Cribb | given = Joe
  | title = Chinese lead ingots with barbarous Greek inscriptions
  | journal = Coin Hoards
  | volume = 4 | number =  | pages = 76–78
  | year = 1978
  | location = London
  | url = https://www.academia.edu/33859218/Chinese_lead_ingots_with_barbarous_Greek_inscriptions_in_Coin_Hoards_vol.IV_London_1978_pp.76-8?auto=download
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Csikszentmihalyi | given = Mark
  | title = Readings in Han Chinese Thought
  | location = Indianapolis and Cambridge
  | publisher = Hackett Publishing Company
  | year = 2006
  | isbn = 0-87220-710-2
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Cullen | given = Christoper
  | title = Astronomy and Mathematics in Ancient China: The Zhou Bi Suan Jing
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 2006
  | isbn = 0-521-03537-6
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Cutter | given = Robert Joe
  | title = The Brush and the Spur: Chinese Culture and the Cockfight
  | location = Hong Kong | publisher = The Chinese University of Hong Kong
  | year = 1989
  | isbn = 962-201-417-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Dauben | given = Joseph W. | author-link = Joseph Dauben
  | chapter = Chinese Mathematics
  | pages = 187–384
  | title = The Mathematics of Egypt, Mesopotamia, China, India, and Islam: A Sourcebook
  | editor-given = Victor J. | editor-surname = Katz
  | location = Princeton | publisher = Princeton University Press
  | year = 2007
  | isbn = 0-691-11485-4
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Davis | given = Paul K. | author-link = Paul K. Davis (historian)
  | title = 100 Decisive Battles: From Ancient Times to the Present
  | location = New York | publisher = Oxford University Press
  | year = 2001
  | isbn = 0-19-514366-3
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | given1 = Lance | surname1 = Day | given2 = Ian | surname2 = McNeil
  | title = Biographical Dictionary of the History of Technology
  | location = New York | publisher = Routledge
  | year = 1996
  | isbn = 0-415-06042-7
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = de Crespigny | given = Rafe | author-link = Rafe de Crespigny
  | title = A Biographical Dictionary of Later Han to the Three Kingdoms (23–220 AD)
  | location = Leiden | publisher = Koninklijke Brill
  | year = 2007
  | isbn = 90-04-15605-4
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Demiéville | given = Paul
  | chapter = Philosophy and religion from Han to Sui
  | pages = 808–872
  | title = Cambridge History of China: Volume I: the Ch'in and Han Empires, 221 B.C. – A.D. 220
  | editor-given1 = Denis | editor-surname1 = Twitchett
  | editor-given2 = Michael | editor-surname2 = Loewe
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1986
  | isbn = 978-0-521-24327-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Deng | given = Yingke
  | title = Ancient Chinese Inventions
  | translator = Wang Pingxing
  | location = Beijing
  | publisher = China Intercontinental Press (五洲传播出版社)
  | year = 2005
  | isbn = 7-5085-0837-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Di Cosmo | given = Nicola | author-link = Nicola Di Cosmo
  | title = Ancient China and Its Enemies: The Rise of Nomadic Power in East Asian History
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 2002
  | isbn = 0-521-77064-5
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Ebrey | given = Patricia Buckley
  | title = Estate and family management in the Later Han as seen in the ''Monthly Instructions for the Four Classes of People''
  | journal = Journal of the Economic and Social History of the Orient
  | volume = 17 | number = 2 | pages = 173–205
  | year = 1974
  | jstor = 3596331
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Ebrey | given = Patricia Buckley | author-mask = 3
  | chapter = The Economic and Social History of Later Han
  | pages = 608–648
  | title = Cambridge History of China: Volume I: the Ch'in and Han Empires, 221 B.C. – A.D. 220
  | editor-given1 = Denis | editor-surname1 = Twitchett
  | editor-given2 = Michael | editor-surname2 = Loewe
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1986
  | isbn = 978-0-521-24327-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Ebrey | given = Patricia Buckley | author-mask = 3
  | title = The Cambridge Illustrated History of China
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1999
  | isbn = 0-521-66991-X
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname1 = Fairbank | given1 = John K. | author-link1 = John K. Fairbank
  | given2 = Merle | surname2 = Goldman
  | title = China: A New History, Enlarged Edition
  | location = Cambridge | publisher = Harvard University Press
  | year = 1998
  | isbn = 0-674-11673-9
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname1 = Fraser | given1 = Ian W.  | editor-given = Kerry | editor-surname = Brown
  | chapter = Zhang Heng 张衡 | title = The Berkshire Dictionary of Chinese Biography
  | location = Great Barrington | publisher = Berkshire Publishing
  | year = 2014
  | isbn = 1-933782-66-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Greenberger | given = Robert<!--DO NOT LINK-->
  | title = The Technology of Ancient China
  | location = New York | publisher = Rosen Publishing Group
  | year = 2006
  | isbn = 1-4042-0558-6
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Guo | given = Qinghua
  | title = Chinese Architecture and Planning: Ideas, Methods, and Techniques
  | location = Stuttgart and London | publisher = Edition Axel Menges
  | year = 2005
  | isbn = 3-932565-54-1
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Hansen | given = Valerie | author-link = Valerie Hansen
  | title = The Open Empire: A History of China to 1600
  | location = New York & London | publisher = W.W. Norton & Company
  | year = 2000
  | isbn = 0-393-97374-3
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Hardy | given = Grant<!--DO NOT LINK-->
  | title = Worlds of Bronze and Bamboo: Sima Qian's Conquest of History
  | location = New York | publisher = Columbia University Press
  | year = 1999
  | isbn = 0-231-11304-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Hill | given = John E.<!--DO NOT LINK-->
  | title = Through the Jade Gate to Rome: A Study of the Silk Routes during the Later Han Dynasty, 1st to 2nd Centuries AD
  | publisher = BookSurge | location = Charleston, South Carolina
  | year = 2009
  | isbn = 978-1-4392-2134-1
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Hinsch | given = Bret
  | title = Women in Imperial China
  | location = Lanham | publisher = Rowman & Littlefield Publishers
  | year = 2002
  | isbn = 0-7425-1872-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Hsu | given = Cho-Yun | author-link = Cho-yun Hsu
  | title = The changing relationship between local society and the central political power in Former Han: 206 B.C. – 8 A.D.
  | journal = Comparative Studies in Society and History
  | volume = 7 | number = 4 | pages = 358–370
  | year = 1965
  | doi = 10.1017/S0010417500003777
  | postscript = .
  |issn=0010-4175}}
* {{citation
  | surname = Hsu | given = Elisabeth
  | chapter = Pulse diagnostics in the Western Han: how mai and qi determine bing
  | pages = 51–92
  | title = Innovations in Chinese Medicine
  | editor-given = Elisabeth | editor-surname = Hsu
  | location = Cambridge, New York, Oakleigh, Madrid, and Cape Town
  | publisher = Cambridge University Press
  | year = 2001
  | isbn = 0-521-80068-4
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Hsu | given = Mei-ling
  | title = The Qin maps: a clue to later Chinese cartographic development
  | journal = Imago Mundi | volume = 45 | pages = 90–100
  | year = 1993
  | doi = 10.1080/03085699308592766
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Huang | given = Ray | author-link = Ray Huang
  | title = China: A Macro History
  | location = Armonk & London | publisher = M.E. Sharpe
  | year = 1988
  | isbn = 0-87332-452-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Hulsewé | given = A.F.P. | author-link = A.F.P. Hulsewé
  | chapter = Ch'in and Han law
  | pages = 520–544
  | title = The Cambridge History of China: Volume I: the Ch'in and Han Empires, 221 B.C. – A.D. 220
  | editor-given1 = Denis | editor-surname1 = Twitchett
  | editor-given2 = Michael | editor-surname2 = Loewe
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1986
  | isbn = 978-0-521-24327-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname1 = Jin | given1 = Guantao
  | surname2 = Fan | given2 = Hongye
  | surname3 = Liu | given3 = Qingfeng
  | chapter = Historical Changes in the Structure of Science and Technology (Part Two, a Commentary)
  | pages = 165–184
  | title = Chinese Studies in the History and Philosophy of Science and Technology
  | editor-given1 = Fan | editor-surname1 = Dainian
  | editor-given2 = Robert S. | editor-surname2 = Cohen
  | translator = Kathleen Dugan and Jiang Mingshan
  | location = Dordrecht | publisher = Kluwer Academic Publishers
  | year = 1996
  | isbn = 0-7923-3463-9
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | given = David R. | surname = Knechtges | author-link = David R. Knechtges
  | chapter = From the Eastern Han through the Western Jin (AD 25–317)
  | pages = 116–198
  | title = The Cambridge History of Chinese Literature, volume 1
  | editor-given = Stephen | editor-surname = Owen | editor-link = Stephen Owen (academic)
  | publisher = Cambridge University Press
  | year = 2010
  | isbn = 978-0-521-85558-7
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | given = David R. | surname = Knechtges | author-mask=3
  | chapter = Zhang Heng 張衡
  | pages = 2141–55
  | editor-given1=David R. | editor-surname1=Knechtges | editor-given2=Taiping | editor-surname2=Chang
  | title = Ancient and Early Medieval Chinese Literature: A Reference Guide, Part Four
  | location = Leiden | publisher = Brill
  | year = 2014 | isbn = 978-90-04-27217-0
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Kramers | given = Robert P.
  | chapter = The development of the Confucian schools
  | pages = 747–756
  | title = Cambridge History of China: Volume I: the Ch'in and Han Empires, 221 B.C. – A.D. 220
  | editor-given1 = Denis | editor-surname1 = Twitchett
  | editor-given2 = Michael | editor-surname2 = Loewe
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1986
  | isbn = 978-0-521-24327-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Lewis | given = Mark Edward | author-link = Mark Edward Lewis
  | title = The Early Chinese Empires: Qin and Han
  | location = Cambridge | publisher = Harvard University Press
  | year = 2007
  | isbn = 0-674-02477-X
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Liu | given = Xujie
  | chapter = The Qin and Han dynasties
  | pages = 33–60
  | title = Chinese Architecture
  | editor-given = Nancy S. | editor-surname = Steinhardt
  | location = New Haven | publisher = Yale University Press
  | year = 2002
  | isbn = 0-300-09559-7
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname1 = Liu | given1 = Guilin
  | surname2 = Feng | given2 = Lisheng
  | surname3 = Jiang | given3 = Airong
  | surname4 = Zheng | given4 = Xiaohui
  | chapter = The Development of E-Mathematics Resources at Tsinghua University Library (THUL)
  | pages = 1–13
  | title = Electronic Information and Communication in Mathematics
  | editor-surname1 = Bai | editor-given1 = Fengshan
  | editor-given2 = Bern | editor-surname2 = Wegner
  | location = Berlin, Heidelberg and New York | publisher = Springer Verlag
  | year = 2003
  | isbn = 3-540-40689-1
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Lloyd | given = Geoffrey Ernest Richard | author-link = G. E. R. Lloyd
  | title = Adversaries and Authorities: Investigations into Ancient Greek and Chinese Science
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1996
  | isbn = 0-521-55695-3
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Lo | given = Vivienne
  | chapter = The influence of nurturing life culture on the development of Western Han acumoxa therapy
  | title = Innovation in Chinese Medicine
  | pages = 19–50
  | editor-given = Elisabeth | editor-surname = Hsu
  | location = Cambridge, New York, Oakleigh, Madrid and Cape Town
  | publisher = Cambridge University Press
  | year = 2001
  | isbn = 0-521-80068-4
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Loewe | given = Michael | author-link = Michael Loewe
  | year = 1968
  | title = Everyday Life in Early Imperial China during the Han Period 202 BC–AD 220
  | location = London | publisher = B.T. Batsford
  | isbn = 0-87220-758-7
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Loewe | given = Michael | author-mask = 3
  | chapter = The Former Han Dynasty
  | pages = 103–222
  | title = The Cambridge History of China: Volume I: the Ch'in and Han Empires, 221 B.C. – A.D. 220
  | editor-given1 = Denis | editor-surname1 = Twitchett
  | editor-given2 = Michael | editor-surname2 = Loewe
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1986
  | isbn = 978-0-521-24327-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Loewe | given = Michael | author-mask = 3
  | title = Divination, Mythology and Monarchy in Han China
  | location = Cambridge, New York and Melbourne
  | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1994
  | isbn = 0-521-45466-2
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Loewe | given = Michael | author-mask = 3
  | chapter = Funerary Practice in Han Times
  | pages = 23–74
  | title = Recarving China's Past: Art, Archaeology, and Architecture of the 'Wu Family Shrines'
  | editor-given = Naomi Noble | editor-surname = Richard
  | location = New Haven and London
  | publisher = Yale University Press and Princeton University Art Museum
  | year = 2005
  | isbn = 0-300-10797-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Loewe | given = Michael | author-mask = 3
  | title = The Government of the Qin and Han Empires: 221 BCE–220 CE
  | publisher = Hackett Publishing Company | year = 2006
  | isbn = 978-0-87220-819-3
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Mawer | given = Granville Allen
  | chapter = The Riddle of Cattigara
  | pages = 38–39
  | title = Mapping Our World: Terra Incognita to Australia
  | editor = Robert Nichols and Martin Woods
  | location = Canberra
  | publisher = National Library of Australia
  | year = 2013
  | isbn = 978-0-642-27809-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname1 = McClain | given1 = Ernest G.
  | surname2 = Ming | given2 = Shui Hung
  | title = Chinese cyclic tunings in late antiquity
  | journal = Ethnomusicology | volume = 23 | number = 2 | pages = 205–224
  | year = 1979
  | jstor = 851462
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | given1 = William Scott | surname1 = Morton
  | given2 = Charlton M. | surname2 = Lewis
  | title = China: Its History and Culture | edition = Fourth
  | location = New York City | publisher = McGraw-Hill
  | isbn = 0-07-141279-4
  | year = 2005
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Needham | given = Joseph | author-link = Joseph Needham
  | title = Science and Civilization in China: Volume 1, Introductory Orientations
  | location = London | publisher = Syndics of the Cambridge University Press
  | year = 1972
  | isbn = 0-521-05799-X
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Needham | given = Joseph | author-mask = 3
  | title = Science and Civilization in China: Volume 3; Mathematics and the Sciences of the Heavens and the Earth
  | location = Taipei | publisher = Caves Books
  | year = 1986a
  | isbn = 0-521-05801-5
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Needham | given = Joseph | author-mask = 3
  | title = Science and Civilization in China: Volume 4, Physics and Physical Technology; Part 1, Physics
  | location = Taipei | publisher = Caves Books
  | year = 1986b
  | isbn = 0-521-05802-3
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Needham | given = Joseph | author-mask = 3
  | title = Science and Civilisation in China: Volume 4, Physics and Physical Technology; Part 2, Mechanical Engineering
  | location = Taipei | publisher = Caves Books
  | year = 1986c
  | isbn = 0-521-05803-1
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Needham | given = Joseph | author-mask = 3
  | title = Science and Civilization in China: Volume 4, Physics and Physical Technology, Part 3, Civil Engineering and Nautics
  | location = Taipei | publisher = Caves Books
  | year = 1986d
  | isbn = 0-521-07060-0
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname1 = Needham | given1 = Joseph
  | surname2 = Tsien | given2 = Tsuen-Hsuin | author-link = Tsien Tsuen-Hsuin
  | title = Science and Civilisation in China: Volume 5, Chemistry and Chemical Technology, Part 1, Paper and Printing
  | location = Taipei | publisher = Caves Books
  | year = 1986
  | isbn = 0-521-08690-6
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Needham | given = Joseph | title = Science and Civilization in China: Volume 5, Chemistry and Chemical Technology, Part 9, Textile Technology: Spinning and Reeling
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1988
  | isbn = 
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | given1 = William H. | surname1 = Neinhauser
  | given2 = Charles | surname2 = Hartman
  | given3 = Y.W. | surname3 = Ma
  | given4 = Stephen H. | surname4 = West | author-link4 = Stephen H. West
  | title = The Indiana Companion to Traditional Chinese Literature: Volume 1
  | location = Bloomington | publisher = Indiana University Press
  | year = 1986
  | isbn = 0-253-32983-3
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Nelson | given = Howard
  | title = Chinese maps: an exhibition at the British Library
  | journal = The China Quarterly | volume = 58 | pages = 357–362
  | year = 1974
  | doi = 10.1017/S0305741000011346
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Nishijima | given = Sadao
  | chapter = The economic and social history of Former Han
  | pages = 545–607
  | title = Cambridge History of China: Volume I: the Ch'in and Han Empires, 221 B.C. – A.D. 220
  | editor-given1 = Denis | editor-surname1 = Twitchett
  | editor-given2 = Michael | editor-surname2 = Loewe
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1986
  | isbn = 978-0-521-24327-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Norman | given = Jerry | author-link = Jerry Norman (sinologist)
  | title = Chinese
  | location = Cambridge and New York | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1988
  | isbn = 0-521-29653-6
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Omura | given = Yoshiaki<!--DO NOT LINK-->
  | title = Acupuncture Medicine: Its Historical and Clinical Background
  | location = Mineola | publisher = Dover Publications
  | year = 2003
  | isbn = 0-486-42850-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = O'Reilly | given = Dougald J.W.
  | title = Early Civilizations of Southeast Asia
  | location = Lanham, New York, Toronto, Plymouth
  | publisher = AltaMira Press, Division of Rowman and Littlefield Publishers
  | year = 2007
  | isbn = 0-7591-0279-1
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Paludan | given = Ann | author-link = Ann Paludan
  | title = Chronicle of the Chinese Emperors: the Reign-by-Reign Record of the Rulers of Imperial China
  | location = London | publisher = Thames & Hudson
  | year = 1998
  | isbn = 0-500-05090-2
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Pigott | given = Vincent C.
  | title = The Archaeometallurgy of the Asian Old World
  | location = Philadelphia
  | publisher = University of Pennsylvania Museum of Archaeology and Anthropology
  | year = 1999
  | isbn = 0-924171-34-0
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Ronan | given = Colin A | author-link = Colin Ronan
  | year = 1994
  | title = The Shorter Science and Civilization in China: 4
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | isbn = 0-521-32995-7
  | postscript = .
  }} (an abridgement of Joseph Needham's work)
* {{citation
  | surname = Schaefer | given = Richard T.<!--DO NOT LINK-->
  | title = Encyclopedia of Race, Ethnicity, and Society: Volume 3
  | location = Thousand Oaks | publisher = Sage Publications Inc
  | year = 2008
  | isbn = 1-4129-2694-7
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname1 = Shen | given1 = Kangshen
  | given2 = John N. | surname2 = Crossley | author-link2 = John Crossley (mathematician)
  | given3 = Anthony W.C. | surname3 = Lun
  | title = The Nine Chapters on the Mathematical Art: Companion and Commentary
  | location = Oxford | publisher = Oxford University Press
  | year = 1999
  | isbn = 0-19-853936-3
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Steinhardt | given = Nancy Shatzman
  | title = The Tang architectural icon and the politics of Chinese architectural history
  | journal = The Art Bulletin | volume = 86 | number = 2 | pages = 228–254
  | year = 2004
  | jstor = 3177416 | doi = 10.1080/00043079.2004.10786192
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Steinhardt | given = Nancy S. | author-mask = 3
  | chapter = Pleasure tower model
  | pages = 275–281
  | title = Recarving China's Past: Art, Archaeology, and Architecture of the 'Wu Family Shrines'
  | editor-given = Naomi Noble | editor-surname = Richard
  | location = New Haven and London
  | publisher = Yale University Press and Princeton University Art Museum
  | year = 2005a
  | isbn = 0-300-10797-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Steinhardt | given = Nancy S. | author-mask = 3
  | chapter = Tower model
  | title = Recarving China's Past: Art, Archaeology, and Architecture of the 'Wu Family Shrines'
  | pages = 283–285
  | editor-given = Naomi Noble | editor-surname = Richard
  | location = New Haven and London
  | publisher = Yale University Press and Princeton University Art Museum
  | year = 2005b
  | isbn = 0-300-10797-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Straffin | given = Philip D., Jr
  | title = Liu Hui and the first Golden Age of Chinese mathematics
  | journal = Mathematics Magazine | volume = 71 | number = 3 | pages = 163–181
  | year = 1998
  | jstor = 2691200
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Suárez | given = Thomas
  | title = Early Mapping of Southeast Asia
  | location = Singapore
  | publisher = Periplus Editions
  | year = 1999
  | isbn = 962-593-470-7
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname1 = Sun | given1 = Xiaochun
  | given2 = Jacob | surname2 = Kistemaker
  | title = The Chinese Sky During the Han: Constellating Stars and Society
  | location = Leiden, New York, Köln | publisher = Koninklijke Brill
  | year = 1997
  | isbn = 90-04-10737-1
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Taagepera | given = Rein | author-link = Rein Taagepera
  | title = Size and Duration of Empires: Growth-Decline Curves, 600 B.C. to 600 A.D.
  | journal = Social Science History
  | volume = 3 | issue = 3/4 | year = 1979 | pages = 115–138
  | jstor = 1170959
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Teresi | given = Dick | author-link = Dick Teresi
  | title = Lost Discoveries: The Ancient Roots of Modern Science–from the Babylonians to the Mayas
  | location = New York | publisher = Simon and Schuster
  | year = 2002
  | isbn = 0-684-83718-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Thorp | given = Robert L.<!--DO NOT LINK-->
  | title = Architectural principles in early Imperial China: structural problems and their solution
  | journal = The Art Bulletin | volume = 68 | number = 3 | pages = 360–378
  | year = 1986
  | jstor = 3050972
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Tom | given = K.S.
  | title = Echoes from Old China: Life, Legends, and Lore of the Middle Kingdom
  | location = Honolulu | publisher = The Hawaii Chinese History Center of the University of Hawaii Press
  | year = 1989
  | isbn = 0-8248-1285-9
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Torday | given = Laszlo
  | title = Mounted Archers: The Beginnings of Central Asian History
  | location = Durham | publisher = The Durham Academic Press
  | year = 1997
  | isbn = 1-900838-03-6
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Turnbull | given = Stephen R. | author-link = Stephen Turnbull (historian)
  | title = Fighting Ships of the Far East: China and Southeast Asia 202 BC–AD 1419
  | location = Oxford | publisher = Osprey Publishing
  | year = 2002
  | isbn = 1-84176-386-1
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Wagner | given = Donald B.
  | title = Iron and Steel in Ancient China
  | publisher = Brill
  | year = 1993
  | isbn = 978-90-04-09632-5
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Wagner | given = Donald B. | author-mask = 3
  | title = The State and the Iron Industry in Han China
  | location = Copenhagen | publisher = Nordic Institute of Asian Studies Publishing
  | year = 2001
  | isbn = 87-87062-83-6
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Wang | given = Yu-ch'uan
  | title = An outline of The central government of the Former Han dynasty
  | journal = Harvard Journal of Asiatic Studies
  | volume = 12 | number = 1/2 | pages = 134–187
  | year = 1949
  | jstor = 2718206
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Wang | given = Zhongshu | author-link = Wang Zhongshu
  | year = 1982
  | title = Han Civilization
  | translator = K.C. Chang and Collaborators
  | location = New Haven and London | publisher = Yale University Press
  | isbn = 0-300-02723-0
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname1 = Wang | given1 = Xudang
  | surname2 = Li | given2 = Zuixiong
  | surname3 = Zhang | given3 = Lu
  | editor = Neville Agnew
  | title = Conservation of Ancient Sites on the Silk Road: Proceedings of the Second International Conference on the Conservation of Grotto Sites, Mogao Grottoes, Dunhuang, People's Republic of China, June 28 – July 3, 2004
  | chapter = Condition, Conservation, and Reinforcement of the Yumen Pass and Hecang Earthen Ruins Near Dunhuang 
  | pages = 351–352 [351–357]
  | year = 2010
  | isbn = 978-1-60606-013-1
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Watson | given = William | author-link = William Watson (sinologist)
  | title = The Arts of China to AD 900
  | location = New Haven | publisher = Yale University Press
  | year = 2000
  | isbn = 0-300-08284-3
  | postscript = .
  }}
* {{Citation
  |surname=Wiesner-Hanks
  |given=Merry E. 
  |title=Gender in History: Global Perspectives
  |publisher=Wiley-Blackwell 
  |year=2011
  |orig-year=2001
  |edition=2nd
  |isbn=978-1-4051-8995-8 
  |location=Oxford
  |pages=}}
* {{citation
  | surname = Xue | given = Shiqi
  | chapter = Chinese lexicography past and present
  | pages = 158–173
  | title = Lexicography: Critical Concepts
  | editor-given = R.R.K. | editor-surname = Hartmann
  | location = London and New York | publisher = Routledge
  | year = 2003
  | isbn = 0-415-25365-9
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Young | given = Gary K. 
  | year = 2001
  | title = Rome's Eastern Trade: International Commerce and Imperial Policy, 31 BC – AD 305
  | location = London & New York | publisher = Routledge
  | isbn = 0-415-24219-3
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Yü | given = Ying-shih | author-link = Yu Ying-shih
  | year = 1967
  | title = Trade and Expansion in Han China: A Study in the Structure of Sino-Barbarian Economic Relations
  | location = Berkeley | publisher = University of California Press
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Yü | given = Ying-shih | author-mask = 3
  | chapter = Han foreign relations
  | title = The Cambridge History of China: Volume I: the Ch'in and Han Empires, 221 B.C. – A.D. 220
  | pages = 377–462
  | editor-given1 = Denis | editor-surname1 = Twitchett
  | editor-given2 = Michael | editor-surname2 = Loewe
  | location = Cambridge | publisher = Cambridge University Press
  | year = 1986
  | isbn = 978-0-521-24327-8
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Yule | given = Henry |author-link= Henry Yule
  | year = 1915
  | editor = Henri Cordier
  | volume = 1
  | title = Cathay and the Way Thither: Being a Collection of Medieval Notices of China, Vol I: Preliminary Essay on the Intercourse Between China and the Western Nations Previous to the Discovery of the Cape Route
  | location = London | publisher = Hakluyt Society
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Zhang | given = Guangda
  | chapter = The role of the Sogdians as translators of Buddhist texts
  | pages = 75–78
  | title = Silk Road Studies VII: Nomads, Traders, and Holy Men Along China's Silk Road
  | editor-given1 = Annette L. | editor-surname1 = Juliano
  | editor-given2 = Judith A. | editor-surname2 = Lerner
  | location = Turnhout | publisher = Brepols Publishers
  | year = 2002
  | isbn = 2-503-52178-9
  | postscript = .
  }}
* {{citation
  | surname = Zhou | given = Jinghao
  | title = Remaking China's Public Philosophy for the Twenty-First Century
  | location = Westport | publisher = Greenwood Publishing Group
  | year = 2003
  | isbn = 0-275-97882-6
  | postscript = .
  }}
{{refend}}

== Eksterne henvisninger ==
* {{runeberg.org|salmonsen|2|10|0808.html Han|Frank le Sage de Fontenay}}

{{Kinas historie|state=collapsed}}
{{Højkulturer}}

{{Commonscat|Han Dynasty}}

{{autoritetsdata}}
{{coord wd|region=CN-14|type=country}}

[[Kategori:Kinas kejserdynastier]]
[[Kategori:Hankinesere]]