Hans Christian Høier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Christian Høier
Født 7. juli 1919 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 6. januar 2003 (83 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Kræsten Iversen, Aksel Jørgensen, Elof Risebye Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans Christian Høier (7. juli 1919 i København6. januar 2003[1]) var en dansk maler, grafiker og skulptør.

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Høier aflagde svendeprøve som bygningsmaler 1940 og var derefter elev på Viggo Brandts malerskole (1940-1942). I 1942 blev Høier optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademis Malerskole, Grafiske skole og Frescoskole under professor Kræsten Iversen, professor Axel Jørgensen og professor Elof Risebye, hvorfra han tog afgang i 1949.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Høier havde sin officielle debut på Charlottenborg Forårsudstilling og Kunstnernes Efterårsudstilling i 1943. Høier har siden udstillet og udsmykket over det meste af Danmark og han er repræsenteret blandt andet på Statens Museum for Kunst, Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Nasjonalgalleriet i Oslo, Helsinki Museet i Finland, Pusjkin-Museet i Moskva, New Jersey Universitetet i USA samt Bratislava Museet i Slovakiet. I 1950erne var Høier medarbejder ved Aksel Salto genskabelse af Sonnes frise på Thorvaldsens Museum

Undervisning og elever[redigér | rediger kildetekst]

Hans Christian Høier underviste i mange år i tegning og maling i Birkerød samt på Glyptoteket i København.

I Birkerød har han i Hovedgaden følgende 3 kunstværker: Proppen - ved værtshuset Proppen. Tidens Tand - Som hænger over Madsens Passage. Læse Hesten - Som hænger på "Irma torvet" ved boghandleren.

I Bistrup Kirke, Birkebakken 1 i Birkerød har Hans Christian Høier udført udsmykningen af både altervægen og de to side-vægge til altervæggen - med motiver i hårdtbrændte (sorte) sten og enkelte gule sten indmuret i det ellers røde murværk - samt en dekoration i begge sider af væggen ind til indgangen til kirkens kapel.

  • Musikeren og kunstneren Lars H.U.G. var elev hos Høier fra 1970 til 1973.[2]

Privat[redigér | rediger kildetekst]

Den 7. april 1956 giftede Høier sig med Karen Bro Rasmussen i Bispebjerg sogn, Københavns amt. Høier var i mange år og indtil sin død bosat i Birkerød nord for København.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Bistrup Kirke (afsnit Kunstudstilling)". Arkiveret fra originalen 8. juli 2007. Hentet 27. juni 2011.
  2. ^ "Lars Hug Kunstværker". Arkiveret fra originalen 19. november 2011. Hentet 27. juni 2011.