Aksel Jørgensen (maler)
Der er flere personer med dette navn, se Aksel Jørgensen.
Aksel Jørgensen | |
---|---|
Aksel Jørgensen ca. 1920 | |
Personlig information | |
Født |
3. februar 1883 ![]() København, Danmark ![]() |
Død |
9. juni 1957 (74 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Gravsted |
Sorgenfri Kirkegård ![]() |
Uddannelse og virke | |
Elev af |
Frede Aamodt ![]() |
Beskæftigelse |
Kunstmaler, kunstlærer ![]() |
Arbejdsgiver |
Det Kongelige Danske Kunstakademi ![]() |
Arbejdssted |
København ![]() |
Elever |
Einar Herman Jensen, Albert Mertz, Dan Sterup-Hansen, Evgenij Klenø, Gustav Hansen med flere ![]() |
Genre |
Portræt ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Thorvaldsen Medaillen (1941) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Karl Axel (Aksel) Jørgensen (3. februar 1883 i København – 9. juni 1957 sammesteds) var en dansk autodidakt maler og grafiker.
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
Jørgensen var professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1920 – 1953 og havde en stor indflydelse på især dansk grafik. Blandt hans elever var så forskellige kunstnere som Asger Jorn, Albert Mertz, Bjørn Wiinblad, Gerhard Sausmark, Ib Spang Olsen, Palle Nielsen, Ruth Smith og Erling Frederiksen.
Han voksede op i en arbejderfamilie og kom i lære som maler fra 1897 til 1901. Efter at have besøgt en privat tegne- og malerskole, studerede han kunst i Tyskland, Holland, Italien og Frankrig.
Arbejde[redigér | rediger kildetekst]
Jørgensen malede i 1907 en række billeder af prostituerede og værtshuse i Holmensgade-kvarteret i København, hvor han en tid boede hos en familie. Gennem værtsfamilien, kom han ind på livet af de mennesker, der boede og færdedes i kvarteret, der på den tid var præget af slumboliger, værtshuse og prostitution.
Et af Aksel Jørgensens hovedværker, maleriet Pigernes Minde fra 1907, er permanent udstillet på Arbejdermuseet.
Han udførte også en lang række portrætopgaver, blandt andet i Folketinget af den socialdemokratiske politiker Frederik Borgbjerg fra 1949 og af Hans Hedtoft i vandrehallen på Christiansborg fra 1956.
Aksel Jørgensens grafiske værk vandt tidligt stor anerkendelse. Hans træsnit og raderinger fra omkring 1910 skabte grundlaget for det tyvende århundredes danske grafiske kunst.
Udstillinger[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
- 1908 Kunstnernes Efterårsudstilling
- 1909-10 De trettens udstilling
- 1915-16 Charlottenborg Forårsudstilling
- 1916-20 New York, Rom, Paris
Galleri[redigér | rediger kildetekst]
Familiebillede, 1914, Museum Jorn
Selvportræt ca.1919, Trapholt
udmærkelser[redigér | rediger kildetekst]
Han blev Ridder af Dannebrog i 1926, Dannebrogsmand i 1933 og Kommandør af 2. grad 1943.
Han er begravet på Sorgenfri Kirkegård.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Troels Andersen: Aksel Jørgensen – liv og kunst 283 s. ISBN 978-87-21-02026-2 Borgen 2002
- Lars Kjærulf Møller: Fortegnelse over Aksel Jørgensens grafiske værk 2. opl. 1999. 175 s.
- Holger Jerrild, "Hos Professor Aksel Jørgensen", s. 588-597 i: Gads Danske Magasin, 1933.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
|
- Gravsted.dk
- Født i 1883
- Døde i 1957
- Malere fra Danmark
- Ansatte ved Det Kongelige Danske Kunstakademi
- Danskere i 1900-tallet
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Portrætmalere
- Modtagere af Thorvaldsen Medaillen
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Kommandører af Dannebrog
- Personer fra København
- Medlemmer af Kungliga Akademien för de fria konsterna