Birkerød

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Birkerød
Birkerød Kirke.JPG
Birkerød Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Rudersdal Kommune, en lille del i Allerød- og Furesø Kommuner
Sogn: Birkerød Sogn
Postnr.: 3460 Birkerød
Demografi
Birkerød by: 20.578[1] (2017)
Kommunen: 56.133[1] (2017)
 - Areal: 73,8 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.rudersdal.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°50′20″N 12°25′48″E / 55.83889°N 12.43000°Ø / 55.83889; 12.43000 Birkerød er en by i Nordsjælland med 20.578 indbyggere (2017)[1][2]. Birkerød er den største bymæssige bebyggelse i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden, og var før 2007 hovedbebyggelsen i Birkerød Kommune.

Byområdet består af bydelene Birkerød, Kajerød, Ebberød og Bistrup, der er vokset sammen. Byen rummer Birkerød Kirke (der er hovedkirke for Birkerød Sogn) og Bistrup Kirke (der er kirke for Bistrup Sogn).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Birkerød stammer fra middelalderen. Endelsen -rød fortæller, at bebyggelsen er opstået ved rydning.

I 1682 bestod landsbyen af 5 gårde, 2 huse med jord og 21 huse uden jord. Det samlede dyrkede land udgjorde 118,3 tønder land skyldsat til 26,44 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[4]

I 1864 anlagdes Nordbanen med station ved Birkerød. Følgen var en stærk byudvikling, som yderligere blev fremmet ved 2 teglværker umiddelbart ved byen. Allerede i 1901 bestod Birkerød af 163 gårde og huse med 1.283 indbyggere,[5] i 1906 188 gårde og huse med 1.481 indbyggere,[6] i 1911 137 gårde og huse med 1.504 indbyggere,[7], i 1916 288 gårde og huse med 1.845 indbyggere,[8] i 1921 343 gårde og huse med 2.125 indbyggere,[9], i 1925 3.222 indbyggere, i 1930 823 husstande med 3.392 indbyggere,[10] i 1935 972 husstande med 3.624 indbyggere (byen regnedes nu som forstad til Storkøbenhavn),[11] i 1940 1.163 husstande med 4.068 indbyggere.[12] Fra 1945 regnedes hele kommunen som bymæssigt bebygget.

Om byen[redigér | redigér wikikode]

Birkerød har egen jernbanestation, posthus i Føtex, Hovedbibliotek i Rudersdal kommune, flere restauranter, herunder to kinesiske og to Sushi, dagligvarebutikker og specialbutikker, flere banker samt mange bilforhandlere. Birkerød har et rigt foreningsliv, herunder idrætsforeninger som Svømmeklubben SIGMA (sammen med Allerød), fodboldklubben I.F. Skjold Birkerød, som er blandt Sjællands største , Birkerød Tennis og Squash Klub samt Furesø Golfklub. Blandt øvrige foreninger kan nævnes Birkerød Butikkerne, Birkerød Flygtningekontakt, Lokallisten, Birkerød Kunstforening, Ny Musik, Birkerød Kammermusikforening, Rytmisk Korforsyning, Birkerød-koret og Birkerød Gospelkor. Byen har et gymnasium (Birkerød Gymnasium) som driver international skole i form af en engelsksproget IB-linje (International Baccalaureate), en kostskoleafdeling og har dannet Birkerød Sportscollege i samarbejde med fodboldklubben I.F. Skjold Birkerød. Erhvervsbyen huser mange små og mellemstore virksomheder, bl.a. Beredskabsstyrelsen og Politikens Lokalaviser.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Birkerød – som det var og er, Birkerød egnshistoriske Studieklub og Birkerød Turistforening, 1977. ISBN 87-87200-46-5.
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • Kristian Hald: Vore Stednavne. Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950.
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688; København 1928 (Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); ISBN 87-7526-056-5
  • Johan Røssel, Det gamle Birkerød, Smith & co. Bogtryk, 1967.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Der bor 20.541 indbyggere i Rudersdal Kommune, mens 31 bor i tilstødende bebyggelser i Allerød Kommune, og 6 i tilstødende bebyggelse i Furesø Kommune
  3. ^ Pedersen, s. 5
  4. ^ Frandsen, bilagskort
  5. ^ FT 1901, s. 11
  6. ^ FT 1906, s. 9
  7. ^ FT 1911, s. 105
  8. ^ FT 1916, s. 63
  9. ^ FT 1921, s. 70
  10. ^ FT 1930, s. 173
  11. ^ FT 1935, s. 163
  12. ^ FT 1940, s. 114

Galleri[redigér | redigér wikikode]