Se kilde til Havregryn

{{Infoboks næringsindhold
<!-- Overordnet (husk at angive enhed) -->
| navn= Havregryn
| billede= Fil:Havregryn2.JPG
| billedtekst= Grovvalsede havregryn.
| portionsstørrelse= 100g
| kcal= 368
| fedt=6,5 g
| kulhydrater=68,6 g
| protein=13,2 g
<!-- Kulhydrater (husk at angive enhed) -->
| fibre= 10,1 g
| sukker= 1,03g
| fruktose= 0g
| glukose= 0g
| laktose= 0g
| sukrose= 1,03 g
| stivelse= 
<!-- Fedtsyrer (husk at angive enhed) -->
| mætfedt= 1,13g
| enkeltumætfedt= 2,26g
| flerumætfedt= 2,67g
| omega3fedt= 0,086g
| omega6fedt= 2,58g
| transfedt= 0g
<!-- Proteiner (husk at angive enhed) -->
| alanin= 703mg
| arginin=908mg
| asparaginsyre=  1180mg
| cystin= 386mg
| fenylalanin= 749mg
| glutaminsyre= 3000mg
| glycin= 771mg
| histidin=318mg
| isoleucin= 567mg
| hydroxyprolin= 
| leucin= 1020mg
| lysin= 590mg
| methionin= 227mg
| prolin= 749mg
| serin= 771mg
| threonin= 476mg
| tryptophan= 184mg
| tyrosin= 431mg
| valin=  840mg
<!-- Vitaminer (husk at angive decimaler med punktum) -->
| betakaroten_ug= 0
| tiamin_mg= 0.424
| riboflavin_mg= 0.124 
| niacin_mg= 0.800 
| pantoten_mg= 1.50 
| vitB6_mg= 0.144 
| biotin_ug= 19
| folat_ug= 47.2 
| vitB12_ug= 0
| vitC_mg= 0
| vitD_ug= 0
| vitK_ug= 0
<!-- Mineraler (husk at angive decimaler med punktum) -->
| calcium_mg= 180
| fosfor_mg= 455
| jern_mg= 3.93 
| kalium_mg= 385
| kobber_mg= 0.200
| krom_ug= 2.50 
| magnesium_mg= 200
| mangan_mg= 5.80 
| molybdæn_ug= 10
| natrium_mg= 6.70 
| selen_ug= 5
| zink_mg= 3.02 
<!-- Giftige tungmetaller -->
| arsen_ug= 4.50 
| bly_ug= 0.294 
| cadmium_ug= 2.94 
| kviksølv_ug= 0.200
| nikkel_ug= 121
<!-- Diverse -->
| vand= 9,3 g
| alkohol= 0g
| koffein= 
| kolesterol= 0g
| note=
| kilde=[http://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=59&1 DTU Fødevareinstituttet]
}}
'''Havregryn''' er [[Valsning|valset]], hel [[Almindelig Havre|havre]]. Produktet blev oprindeligt fremstillet til at lave [[havregrød]] af, men efter dansk [[tradition]] foretrækker mange at spise rå havregryn med [[mælk]] og ofte enten med [[sukker]] eller [[rosin]]er.

Efter at man omkring år 1900 begyndte at valse havregryn, blev havregrød populær som morgenmad. Før den tid var havre i flere hundrede år blevet anvendt som [[hest]]efoder.<ref>{{Citation|last=Boyhus|first=Else-Marie|year=1996|title=Grønsager - en køkkenhistorie|isbn=87-00-23168-1|publisher=Gyldendal}} s.17 </ref>

Havre har et højt [[fedt]]indhold i forhold til andre [[kornsort]]er, og det kræver en særlig behandling for at undgå, at fedtstoffet bliver [[harskning|harskt]] på havregrynenes vej til forbrugeren. Havren [[vanddamp|dampkoges]] derfor længe, før den tørres, genopvarmes og valses. Denne proces må formodes at beskadige visse næringsstoffer, men havregryn regnes fortsat for et sundt og mættende, fiberrigt fødemiddel.<ref>{{Citation|title=Historien om havregryn|journal=J.A.K. bladet|date=|first=Ane Bodil|last=Søgaard|volume=2-2008|url=http://www.jak.dk/forening/blad08/z2_08_havregryn.htm|access-date=2008-09-27|archive-url=https://www.webcitation.org/5euQBvgoT?url=http://www.jak.dk/forening/blad08/z2_08_havregryn.htm|archive-date=27. februar 2009|url-status=dead}}</ref>

Havregryn bruges også til [[havregrynskugle]]r.

== Kilder ==
{{Reflist|2}}

== Se også ==
{{wiktionary-flad|havregryn}}

== Eksterne henvisninger ==
* [http://altomkost.dk/tips-i-hverdagen/til-maaltiderne/morgenmad/havregryn-er-godt/ "Havregryn er godt"] hos [[Fødevarestyrelsen]] ([http://web.archive.org/web/20160827221958/http://altomkost.dk/tips-i-hverdagen/til-maaltiderne/morgenmad/havregryn-er-godt/ arkiveret])
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Gryn]]
[[Kategori:Morgenmad]]
[[Kategori:Havre|Gryn]]