Helligåndshus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Et helligåndshus var i middelalderen et plejehjem eller hospital, fordi syge- og alderdomspleje regnedes for kærlighedsgerninger, udøvet i helligåndens navn. Med pilgrimshospitalet i Jerusalem som forbillede og under påvirkning af Johanniterordenens sygepleje opstod der fra det 12. århundrede og videre frem, den type hospitaler i mange byer. De tog sig af svage og syge (dog ikke spedalske, for hvem der var særlige Skt Jørgens Gårde uden for byen), men også af gamle og uarbejdsdygtige, og de var mere alderdoms-, pleje- og gæste-hjem end hospitaler i moderne forstand. Stifterne kunde være fyrster og bisper, men også menige præster eller borgere. Plejerne i et helligåndshus, både mandlige og kvindelige, var lægfolk, der dannede et broderskab; Reglerne var næppe ensartede, men byggede sikkert på Johanniterreglen. Nogen fælles organisation havde de ikke; kun i selve Helligåndsordenen var der mere fasthed. Oprindelig havde helligåndshuse kirkeligt præg, og mange beholdt det; men andre blev til som borgerlige stiftelser eller gik i alt fald ind under borgernes styrelse. Dette gælder især i Tyskland, således det endnu bevarede helligåndshus i Lübeck.

I danske byer hører man om helligåndshuse fra midten af 1200-tallet. Stiftelsen i Roskilde var dog vistnok ældre, og her var der tillige Duebrødre-Stiftelse og Skt Jørgens Gaard. Næstældst var helligåndshuset i Ribe. Lunds helligåndshus nævnes første gang 1269, Københavns, der var stiftet af Roskildebispen, kendes fra 1296. Enkelte helligåndshuse tilhørte Johanniterne (Antvorskov, Odense og Nykøbing Mors, det sidste dog grundlagt af borgerne, men annekteret af Dueholm Kloster). Helligåndshuse var i reglen uden indbyrdes forbindelse og uden forbindelse med Helligaandsordenen; men i Malmø, København, Nakskov, Randers og Aalborg omdannedes de til Helligaandsklostre. Det nu bevarede helligåndshus i København og vistnok også det i Randers er rester af klosterkomplekser.

Helligåndshuse i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Helligåndshuset i Næstved som i dag bruges af Næstved Museum til udstillinger.

Helligåndshuse i Skånelandene[redigér | redigér wikikode]

Helligåndshuse i det middelalderlige Sverige[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.