Henning Pold Christensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Henning Pold)
Jump to navigation Jump to search

Henning Pold Christensen (født 7. juli 1951) er en dansk bassist og komponist, som har medvirket i bands som Electric City, Jomfru Ane Band, Charlatan gruppen, Barbarella og et af Danmarks første funkband Skunk Funk[1] i perioden 1972-1982. Henning Pold var en af de første bassister i Danmark, der spillede 5-strenget, båndløs bas. Hans baggrund er fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriumkontrabas. Han er mest kendt for sit mere end 15 år lange samarbejde med Kim Larsen fra 1978 til 1986, Kim Larsen og Bellami fra 1986 til 1992 og Bell*Star fra 1993 til 1995.

Han har medvirket primært som bassist, arrangør og sanger, men også på mundharpe, klaver/keyboards og guitar på albums som 231045-0637, Kim i cirkus, Midt om natten, Forklædt som voksen, Yummi yummi, Kielgasten, Wisdom Is Sexy og Hvem kan sige nej til en engel. Højrehånd i den mest populære periode af Kim Larsens solokarriere. Han er desuden medkomponist på adskillige sange fra denne periode: inklusiv Tarzan Mama Mia, Den første kærlighed og Flyvere i natten. Endvidere arrangør på sange som: Jutlandia, Om lidt, Midt om Natten og Familien skal i skoven.

Hans samarbejdspartnere gennem tiden omfatter: John Guldberg, Kaare Barkou, Peter Thorup, Anne Grete, Hans Fagt, Benny Holst, Kim Larsen, Thomas Grue, Nils Henriksen, Søren Wolff, Per Henrik Rasmussen, Ole Madsen, Thorstein Thomsen, Erik Clausen, Leif Sylvester, Eva Madsen, Peter Abrahamsen, Frede Norbrink, Peter Ingemann, Klaus Agerschou, Wili Jønsson, Ørva, Franz Beckerlee, Jan Lysdahl.

Han har komponeret filmmusik til Electric City, Midt om natten[2], Anthonsen, Tarzan Mama Mia, De frigjorte, Ledsaget udgang, Den grimme dreng, Tugt og utugt. Uddannet kirkesanger 2005. Small town Blues band, "Living the Blues" 2012.

Han var med i Søren Berlevs "Gas Show" fra 2010 til 2012.

Noter[redigér | redigér wikikode]