Henry Petersen (arkæolog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Henry Petersen

Henry Petersen by Budtz Müller.jpg

Personlig information
Født 20. marts 1849Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Død 21. september 1896 (47 år)Rediger på Wikidata
HornbækRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets AkademienRediger på Wikidata
Beskæftigelse ForhistorikerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karl Nikolaj Henry Petersen (født 20. marts 1849 i København, død 21. september 1896 i Hornbæk) var en dansk arkæolog og museumsdirektør.

Opvækst og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Karl Nikolaj Henry Petersen blev født i København. Henry Petersen var søn af inspektør ved Østre Betalingsskole, cand. theol. Johan Christian Ludvig Petersen og Augusta født Reitzel. Allerede tidlig vaktes i hjemmet hans interesse navnlig for vor oldtid og dens monumenter[kilde mangler], i det faderen ikke blot syslede med studier på disse områder, men desuden tid efter anden havde dannet sig en stor samling især af våben og redskaber fra stenalderen.

I 1868 blev han student fra Borgerdydskolen i København. Hans interesse for historie gjorde, at han ofte foretog mindre udflugter til mindesmærker rundt om i landet. Hans litterære debut Om Fjenneslevrunestenen[1] blev udgivet i 1870.

Fra efteråret 1871 arbejdede han jævnligt ved museet for nordiske oldsager under vejledning af Christian Frederik Herbst. I 1873 tog Petersen magisterkonferens i nordisk oldtidsvidenskab. Samme år gjorde en ekstraordinær bevilling Jens Jacob Asmussen Worsaaefinansloven med det formål at få landet undersøgt i arkæologisk henseende.

Arkæologisk virksomhed[redigér | redigér wikikode]

Petersen blev valgt som medlem af de kommissioner, til hvem rejserne blev betroede. I 12 år deltog han i disse undersøgelser. Som udbytte fra de første af disse rejser fremkom i 1875 Om Helleristninger i Danmark[2]. Foruden herredsundersøgelserne foretog han mange andre rejser bl.a. til BroholmFyn. Her medvirkede han til udgivelsen af værket Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm (1878) sammen med kammerherre og ejer af Broholm Niels Frederik Bernhard Sehested,

I 1876 disputerede Petersen for den filosofiske doktorgrad med disputatsen Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i Hedenold, 1878-81 medvirkede han atter på Broholm ved udarbejdelsen af Sehesteds Arkæologiske Undersøgelser (1884), og 1879 nåede han sit længe ønskede mål[kilde mangler]: at blive ansat som assistent ved museet.

Hans litterære virksomhed var meget omfattende og forskelligartet med hensyn til emner i disse og de følgende år. Blandt de betydeligste afhandlinger, der alle blev udgivet i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, kan nævnes: Gravstenen fra Timgaard, "Dyvekes Ligsten" kaldet (1879), Om Stenalderens Gravformer i Danmark og deres indbyrdes Tidsforhold (1881), Et dansk Flag fra Unionstiden i Mariakirken i Lybek (1882) og Skjoldefrisen i Sorø (1883).

I 1884 optoges Petersen til medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og 1885 blev han udnævnt til inspektør for mindesmærkernes bevaring samt til medlem af det særlige kirkesyn. Samme år offentliggjordes i årbøgerne hans afhandling Knud Lavards Helgenbillede; Kilden og Kapellet ved Haraldsted, og det følgende år afsluttedes værket Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen.

Petersen var en af initiativtagerne til ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet i 1886 udsendte skrift Helgenskrinene i St. Knuds Kirke i Odense. Et særskilt udgivet arbejde offentliggjordes 1888 med titel: Vognfundene i Dejbjærg Præstegaardsmose ved Ringkjøbing, som omhandler fundet af Dejbjergvognene, som han var med til at udgrave i starten af 1880'erne. Til årbøgerne, Historisk Tidsskrift, Tidsskrift for Kunstindustri og forskellige blade leverede han i dette og de nærmest følgende år (1888-91) artikler af vekslende indhold.

Museumsmand og skriftlig virksomhed[redigér | redigér wikikode]

Ved Nationalmuseets tvedeling i 1892 blev Petersen udnævnt til direktør for dets 2. afdeling. Skønt han i de forløbne år i overvejende grad havde beskæftiget sig med emner taget fra middelalderen, gjorde denne udnævnelse at han ikke længereskulle varetage undersøgelser og fredning af oldtidsminder. Han fortsatte omfattende udgravninger af borg- og kirketomter, som på Hammershus, i Vordingborg, Antvorskov, Gurre, Bjørnsholm og flere andre steder. Han kæmpede for at bevare gamle, værdifulde bygninger, som f.eks. byporten i Stege, Næstved Gamle Rådhus og Helligåndshuset i Randers. Han stod også for arkæologiske undersøgelsesrejser til landskaber, der tidligere havde været i dansk eje.

Samtidig skrev han flere artikler og lige til sin sidste tid arbejdede på en fortsættelse af det ovenfor omtalte store sigilværk: Danske adelige Sigiller fra det 13. og 14. Aarhundrede, der blev afsluttet efter forfatterens død af Anders Thiset i 1897.

Kun få gange besøgte Petersen udlandet og da udelukkende med det formål at undersøge monumenter, der knyttede sig til eller bragte forståelse af Danmarks mindesmærker. I 1879 var han i Nordtyskland, 1880 i Stockholm, 1888 en længere rejse til Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland og 1890 i Sverige, de russiske Østersøprovinser og på Rygen.

Han døde under et ophold i Hornbæk i 1896. Graven på Solbjerg Parkkirkegård er mærket af en mindesten.

Der findes et posthumt portrætmaleri af August Jerndorff 1897 (Frederiksborgmuseet, deponeret i Nationalmuseet). Relief af August Saabye 1897 (Nationalmuseet). Træsnit 1895.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Illustreret Tidende, 1870
  2. ^ i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1875

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]