Hestekastanje (art)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hestekastanje)
Gå til: navigation, søg
  Hestekastanje ?
Hestekastanje i blomstring.
Hestekastanje i blomstring.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Sapindales (Sæbetræ-ordenen)
Familie: Sapindaceae (Sæbetræ-familien)
Slægt: Aesculus (Hestekastanje)
Art: A. hippocastanum
Videnskabeligt artsnavn
Aesculus hippocastanum
L.

Hestekastanje (Aesculus hippocastanum) er et op til 30 meter højt, løvfældende træ med en tæt og højt hvælvet krone. Arten er i Danmark almindeligt plantet i parker og langs veje. De hvide blomster springer ud i maj og sidder samlet i store, oprette toppe, populært kaldet lys.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Stammen er kraftig og gennemgående. På ældre træer kan flere hovedgrene dog blive lodrette og stammeagtige. Barken er først rødbrun og glat med store, hesteskoformede bladar. Senere bliver den mørkegrå, og til sidst sprækker den op i store flager.

Knopperne er modsatte og særdeles store. Fra det tidlige forår er de klæbrige og glinsende. Bladene er sammensatte og består af 5-7 meget store småblade. De er hver især omvendt ægformede med savtakket rand. Begge sider er friskt grønne. Høstfarven er gulbrun.

Blomsterne er hvide med gule pletter i svælget. De springer ud i maj og sidder samlet i store, oprette toppe. Frugterne er nødder, der sidder i piggede kapsler. De spirer meget villigt. Frugterne er ret giftige, men ædes gerne af drøvtyggere. Hestekastanje er et meget skyggende træ.

Rodnettet er hjerteformet med flere tykke hovedrødder, der når langt ud og ned. Finrødderne er tæt forgrenede.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 30 x 15 m (50 x 25 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Hestekastanje gror i det sydøstlige Europa, hvor den forekommer på kalkbund i fugtige, men sommertørre blandingsskove. Naturreservatet Dervisha Managed Reserve ligger i den nordøstlige del af Bulgarien, tæt ved byen Veliki Preslav (i den østlige del af Balkanbjergene). Reservatet blev oprettet med det formål at beskytte det eneste naturlige voksested for Almindelig Hestekastanje i hele Bulgarien. På de stejle, vestvendte skråninger ned mod floden Dervishka findes her en skov med denne art som dominerende. Her vokser den sammen med bl.a. følgende andre planter:

Achillea collina (en art af røllike), ahorn, avnbøg, almindelig engelsød, almindelig hyld, løgkarse, vedbend, vintergæk, Arabis turrita (en art af kalkkarse), bjergstenfrø, enblomstret flitteraks, følfod, gul anemone, hjortetunge, Homalothecium lutescens (en mosart), hunderose, kirsebærkornel, klæbrig salvie, langstilket lærkespore, Lathyrus laxiflorus (en art af fladbælg), mannaask, musetorn, orientalsk avnbøg, Plagiomnium undulatum (en mosart), plettet arum, plettet tvetand, pontisk vibeæg, rapunselklokke, rundfinnet radeløv, skovbjergmynte, skvalderkål, smalbladet klokke, sort radeløv, stor konval, sølvlind, Tamus communis, tandrod, tarmvridrøn, tobladet skilla, trekløftalant, tungeblad, tyrkisk vintergæk og vorterod[1]

I Danmark er den almindeligt plantet i parker og langs veje.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Hestekastanjen (nødden) er populær til kastanjedyr. I England var kastanjekamp tidligere meget udbredt.

Billedgalleri[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]