Hilsepligt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En russisk soldat, hilser på præsident Medvedev ved at gøre honnør.

Hilsepligt er en, for især militærfolk, pligt til at gøre hilsen over for visse personer. Oprindeligt blev hilsepligten indført, som et middel til at opretholde orden og hierarki i de militære systemer, men senere blev den opfattet som et middel "beregnet på at holde mandskabet nede"[1] og i dag, indgår den først og fremmest som en tradition, der er holdt i hævd.

I militære organisationer[redigér | redigér wikikode]

De fleste militære organisationer har i dag en form for hilsepligt. I Danmarks forsvar udmønter hilsepligten sig på forskellig vis i de tre værn, men de grundlæggende principper er alment gældende, og hovedreglen er, at en efterstående hilser først på en foranstående, der så besvarer hilsenen. Som eksempel har menigt personel i Søværnet hilsepligt overfor følgende, typisk ved at indtage retstilling[2] eller gøre honnør:[3]

Så længe man er inden for eget tjenestesteds område (f.eks. en kaserne, flådestation eller flyvestation), hilses der kun ved første møde i dagens løb, mens der i kirker aldrig hilses. Man hilser aldrig uden hovedbeklædning - og her tæller hjelm ikke som hovedbeklædning. Man hilser heller ikke, hvis man bærer gevær eller andet våben, som ikke er pistol i hylster. Endelig er førere af motorkøretøjer heller ikke underlagt hilsepligt, da man jf. færdselsloven skal have begge hænder på rattet.

Uden for militære organisationer[redigér | redigér wikikode]

Udover en militær anvendelse findes hilsepligten også som en vedtaget regel for medlemmerne i grundejerforening i kvarteret omkring Vestre Skole i Viborg.[4] Hilsepligt findes også som en forventet hilsepligt, for eksempel når motorcyklister møder hinanden i trafikken, det samme gælder også andre trafikantgrupper eksempelvis buschauffører og 2CV-ejere, her gøres som regel ikke honnør men der vinkes ofte eller bare en hånd der løftes.

I historisk tid, hvor langt de fleste gik med hovedbeklædning, ansås det som høfligt for mænd at løfte på hovedbeklædningen for at hilse på forbipasserende.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Forsvarskommandoen (2008). Ledelse og uddannelse, grundbog (PDF). s. 255. ISBN 87-7479-030-7. Hentet 2012-01-20. 
  2. ^ Når en person står i retstilling, står denne med ret ryg, samlede ben, armene ned langs siden og kigger vandret ud
  3. ^ Søværnets Operative Kommando (2004). Orlogsgasten (grundbog for menige i Søværnet). s. 142. ISBN 87-89969-08-1. 
  4. ^ Grundejerforening indfører hilsepligt – dr.dk/Nyheder/Indland

Eksterne referencer[redigér | redigér wikikode]