Himmelskiven fra Nebra

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Himmelskiven fra Nebra

Himmelskiven fra Nebra er en tynd bronzeskive med en diameter på ca. 32 cm og er det tidligste eksemplar. Skiven er dateret ved hjælp af de genstande, den er fundet sammen med. Den anslås at stamme fra ca. år 1.600 f.Kr., og fundstedet er Nebra, Sachsen-Anhalt i Tyskland.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Bronzealder-sværdene, som blev fundet sammen med skiven.
Andre tilhørende fund: mejsel, øksehoveder, armbånd.

Skiven har blågrøn patina og ilagte bladguldsymboler. Skiven er 1,7 mm tyk ved kanten og 4,5 mm ved centrum. Den indeholder 2,5% tin og ca. 0,2% arsen.

Bladguldsymbolerne fortolkes som solen eller fuldmånen, 32 stjerner, (hvoraf de syv udgør en stjernehob, der tolkes som Plejaderne), en stjerne er faldet af, en stjerne under en af guldbuerne og en månebue. Desuden er der tre guldbuer: en ved kanten, der er faldet af, en lidt inde på skiven og endnu en. Skiven vejer 2,1 kg. Den har 40 huller med regelmæssig afstand langs kanten.

Skiven er blevet associeret med bronzealderens Unetice-kultur.

Herkomst[redigér | redigér wikikode]

Skiven kom "pludselig" på det internationale antikvitetsmarked i 2001. Sælgeren påstod, at den var blevet fundet af illegale skattejægere med en metaldetektor i 1999. Da de blev pågrebet, viste de arkæologerne flere ting fra samme fundsted (bronzesværd, to skovøkser, en mejsel og stykker af spiralarmbånd), som er blevet anvendt til datering. Bronzesværdene er de første europæiske fund med indlagte guldornamenteringer fra omkring 1600 f.Kr.. Deres oprindelse er ved at blive undersøgt.

Formodet findested[redigér | redigér wikikode]

Findestedet blev udpeget af de anholdte metal-detektorister til et forhistorisk område som omkranser toppen af en 252 m høj bakke i Ziegelroda-skoven, kendt som Mittelberg ("bakken i midten"), omkring 60 km vest for Leipzig. Herfra ses solen ved hvert solhverv gå ned bag Bloksbjerg, det højeste bjerg i Harzen, omkring 80 km mod nordvest. Findestedet ligger 23 km fra Goseck-ringen, et solobservatorium bygget omkring 4.900 f.Kr.

Ægthed[redigér | redigér wikikode]

Solvognen

Del af en serie om
Bronzealderen


Mikrofotografier af himmelskiven for at se metalkrystallernes korrosionsformer viser, at den ikke kan være fremstillet ved et falskneri. Der er henvisninger under kilderne til mikrofotografierne. En grundstofanalyse med røntgenstrålefluorescens udført af E. Pernicka fra Universitetet i Freiberg viser, at kobberet kommer fra Mitterberg i Østrig, mens guldet kommer fra Karpaterne.

Alligevel mener flere, at himmelskiven er et falskneri, fordi kunstners stil er ukendt.

Er skiven ægte, kan der argumenteres for, at astronomi blev anvendt for ca. 3600 år siden.

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]