Hirohito

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hirohito

Hirohito in dress uniform.jpg

Personlig information
Født 29. april 1901Rediger på Wikidata
TokyoRediger på Wikidata
Død 7. januar 1989 (87 år)Rediger på Wikidata
TokyoRediger på Wikidata
Dødsårsag PancreaskræftRediger på Wikidata
Hvilested Tokyo, Musashi Kejserlige MausoleumRediger på Wikidata
Højde 165 cmRediger på Wikidata
Religion ShintoRediger på Wikidata
Far Taishō-kejserenRediger på Wikidata
Mor TeimeiRediger på Wikidata
Søskende Nobuhito Takamatsu,
Takahito Mikasa,
Yasuhito ChichibuRediger på Wikidata
Ægtefælle KōjunRediger på Wikidata
Børn Shigeko Higashikuni,
Atsuko Ikeda,
Kazuko Takatsukasa,
Sachiko,
Akihito,
Takako Shimazu,
HitachiRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Royal SocietyRediger på Wikidata
Beskæftigelse Diplomat, marinbiolog, militærpersonRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Andreasordenen,
storbånd af Paulowniablomsternes orden,
storkors med kæde af Republikken Italiens fortjenestestorden (9. marts 1982),
ridder af den Gyldne Vlies,
Grand Cordon af Chrysanthemums Højeste Orden,
med flereRediger på Wikidata
Signatur
Showa shomei.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hirohito (29. april 19017. januar 1989) var den 124. kejser af Japan med kejsernavnet Shōwa herskede over Japan fra 1926 til 1989, og var dermed den længst siddende japanske kejser nogensinde. I Vesten kendtes han bedst under navnet Hirohito.

2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Shōwa betyder oplyst fred, men ironisk nok skulle Shōwa ende med at være kejser under anden verdenskrig. I hvor høj grad kejseren var aktivt involveret i hændelserne, der førte frem til verdenskrigen, er stadig kilde til uoverensstemmelse, men det står klart, at militæret i trediverne havde kontrol med hele landet. Kejseren, der ansås for at være en levende gud, blev flittigt brugt af militærregimet som et instrument til at opildne nationalismen. I Vesten anser man i dag kejseren for at have været en magtløs marionetfigur, der udnyttedes af de styrende kræfter, mens man i visse af de asiatiske nabolande, som blev invaderet, anser ham for krigsforbryder på linje med Mussolini og Hitler.

Efter krigen og den japanske kapitulation blev Shōwa selv sat til, over radioen at informere det japanske folk om, at han ikke var en levende gud, og således aflivedes den traditionelle folketro på kejserens guddommelighed. General Douglas MacArthur, som repræsenterede den allierede besættelsesmagt af Japan efter kapitulationen i 1945, indrømmede kejser Hirohito og dennes familie immunitet ved den efterfølgende krigsforbryderdomstol i 1946[1]. Flere kilder, blandt de mest prominente Herbert P. Bix[2], mener, at den japanske kejser spillede en aktiv rolle i krigen og næppe ville være frikendt, hvis skyldsspørgsmålet om hans ansvar for krigsforbrydelser[3] var prøvet ved en domstol. Selv om mange ønskede kejseren dømt for krigsforbrydelser, lod USA, nærmere bestemt general Douglas MacArthur, ham beholde sin titel og position i den nye forfatning, men magten blev reelt opløst, således at han ligesom europæiske monarker kun reelt optræder som et symbol for staten, og ikke længere er statsmagtens øverste. USA lod ham blive på posten for at undgå instabilitet og angreb på de udstationerede amerikanere. [4] USAs strategi var at "fortælle japanerne, at de og kejseren blev narret af de militære". I virkeligheden havde Hirohito givet sin tilslutning til krigens vigtige afgørelser, også angrebet på Pearl Harbor. Der fandtes ingen samlende ledergruppe i Japan under "femtenårskrigen", som man dér kalder anden verdenskrig; Hirohito sad alene ved magten krigen igennem. [5]


Forrige:
Taishō (Yoshihito)
Japansk kejser
1926-1989
Følgende:
Tennō Heika (Akihito)


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ International Military Tribunal for the Far East - Wikipedia, the free encyclopedia
  2. ^ Herbert P. Bix: Hirohito and the Making of Modern Japan (2001). Se også Bix interview http://www.harpercollins.com/author/authorExtra.aspx?authorID=13941&isbn13=9780060931308&displayType=bookinterview
  3. ^ Bix lægger blandt andet vægt på kejserens personlige autorisation til brugen af giftgas – der var forbudt i følge den internationalt ratificerede Geneve-Protokol af 1925 og blev respekteret af de krigsførende europæiske lande, herunder Nazi-Tyskland. Bix, side 361. Hans aktive eller passive accept af masakren i Nanking, hvor omkring 20.000 kinesiske krigsfanger blev henrettet. Bix, side 333.
  4. ^ "Hvad blev der af... Hirohito?", i HISTORIE, nr. 11, 2010, Bonnier Publications International A/S, side 13.
  5. ^ Henrik Arnstad: Skyld (s. 148-9), forlaget Spartacus, Oslo 2010, ISBN 978-82-430-0523-5