Homo Sovieticus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Главполитпросвет № 331
Glavpolitprosvet 331

Homo sovieticus (russisk: Гомо советикус, pseudolatin for "sovjetmennesket") er en sarkastisk og kritisk betegnelse af den mennesketype – med sin særegne tænke- og væremåde – der blev fremelsket af ideologien i det tidligere Sovjetunionen og hele Østblokken. Udtrykket homo socialisticus blev første gang benytte af den religiøse filosof Sergej Bulgakov (russisk: Серге́й Булга́ков) i 1918. Udtrykket homo sovieticus blev benyttet af den russiske disidentforfatter Aleksandr Zinovev, da han skrev bogen med titelen "Homo sovetikus" (russisk: Гомо советикус). Bogen udkom som undergrundslitteratur i 1970, i Vesten i 1982 og i Rusland i 1991. I bogen findes også udtrykket homosos (russisk: гомосос).

Udtrykket det sovjetiske meneske blev udbredt i Sovjetunionen af den officielle presse for at fremhæve de positive egenskaber ved borgerne i Sovjetunionen, som voksede takket være sovjetmagten; i modsætning hertil blev udtrykket homo sovieticus kun brugt uformelt, i private samtaler, og var en betegnelse for de negative elementer i det sovjetiske folk, der var skabt af sovjetmagten, ligesom udtrykket blev benyttet i den officielle sovjetiske satiret.

Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.