Hou Skole (Aalborg Kommune)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hou Skole)
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg

Hou Skole er en folkeskole beliggende i Hou, en by 30 km øst for Aalborg.

Der lå en oprindelig skole i byen. En ny skole blev påbegyndt før 2. verdenskrig, men byggeriet blev afbrudt da tyskerne besatte byen, således de ikke skulle få gavn af bygningerne. Efter befrielsen blev bygningerne færdiggjorte.

Lærerne gennem tiden[redigér | redigér wikikode]

Ledende skolelærere ved Hou Skole gennem tiden:

Periode Navn Stilling Uddannelses sted Anmærkning
1720 - 1776 Christen Gundersen Skoleholder -
1776 - 1797 Christen Christensen Skoleholder - Søn af forgænger Christen Gundersen
1797 - 1813 Lars Andersen Skoleholder - Skrædder ved siden af embedet
1813 - 1817 Anders Madsen Skoleholder -
1817 - 1821 Ivar Henriksen Skellet Skoleholder -
1821 - 1843 Peder Christian Pedersen Møller Skoleholder Ikke kendt Byens første uddannede lærer
1843 - 1849 Søren Mortensen Krogsgaard Skoleholder Snedsted Seminarium
1849 - 1872 Jens Christian Ellermann Skoleholder Snedsted Seminarium
1873 - 1884 Jens Georg Sørensen Skoleholder Ranum Seminarium
1884 - 1885 Vikar kaldet "Sejerø" Vikar Ikke kendt
1885 - 1914 Peder Jørgensen Førstelærer Skårup Seminarium
1914 - 1921 Carl Mathias Eriksen Førstelærer Blaagard seminarium Bliver efterfølgende førstelærer i Aalebæk ved Hals
1922 - 1942 Hans Christian Harstoft-Jørgensen Førstelærer Skårup Seminarium
1943 - Jacob Jacobsen Førstelærer K.F.U.M.s seminarium
        - 1962 Gustav Emmer Førstelærer Ikke kendt
1962 - 1993 Børge Holck Andersen Førstelærer Ikke kendt
1994 - Heine Sørensen Inspektør Ikke kendt
        - 2004 Ole Møller Inspektør Ikke kendt Kommer fra en stilling som skoleinspektør ved Hals Skole
2004 - Anna Marie Nør Hansen Inspektør Ikke kendt

Historie[redigér | redigér wikikode]

Der har været skole i Hou gennem mange hundrede år, dog ikke i den form den har i dag.

Det tidligste kendte omtale af en skole i Hou er i 1640erne i Tingbøgerne fra Birketinget i Hals. I 1646 fortælles i tingbogen at houboerne mødes til bøn morgen og aften. Denne bøn ledes af skolemesteren.

Skolemesteren hedder i 1647 Jens Jensen. Han omtales i Tingbogen da han der bliver indledt en sag mod ham da han ikke kan betale sin husleje. Men han har ingen værdier som han kan betale sin bøde med, og dette bekræftiges af flere houboer der er indkaldt som vidner. Men han er ikke alene om at blive stævnet; i december 1649 stævner han lokale mænd fordi de skylder ham skolepenge. Efter noget tid forlader han byen – måske på grund af de store problemer med at indkræve de lokales gæld.

Prinsesseskolen[redigér | redigér wikikode]

Hvor de tidlige år for skolevæsenet i Hou øjensynligt var præget af spinkel økonomi og megen besvær, kommer der i 1719 styr på skoleforholdene. Her sørger Prinsesse Sophie Hedvig for undervisning af børnene i Hou. Prinsessen ejer på dette tidspunkt Hals Sogn. Den 28. august 1719 befaler prinssessen fra hendes gods i Dronninglund, at der bliver oprettet 7 skoler i Dronninglund Sogn, samt 1 skole i Hou og 1 skole i Hals. Der bliver samtidig udfærdiget et omfagnsrigt regelsæt for hvorledes skolelæreren skal undervise. De 9 skoler blev hurtigt kendt under fællesbetegnelsen Prinsesseskolerne.

I 1720, hvor prinsesseskolen står færdig, bliver Christen Gundersen ansat som lærer. Christen er på dette tidspunkt 21 år gammel, og stammer sandsynligvis fra Dronninglund Sogn. Der har til skolen hørt noget fæstejord, da skoleholderen i 1730 står nævnt i Jordebogen for Dronninglund Gods. Christen bliver gift med Kirsten Thomasdatter af Hou, og de får sammen 5 børn – hvoraf den sidstfødte, Christen Christensen, skal vise sig at blive Christens efterfølger. Gundersen er lærer på skolen frem til 1776, han dør få år senere i 1780 – 81 år gammel.

I 1741 er Biskop Brorson på besøg i Hou, og i begge tilfælde klager han over ungdommens manglende respekt og begrænsede kunnen. Christen Gundersen lover biskoppen bedring. Ved næste besøg, et par år senere, erkender biskoppen en klar forbedring – omend børnene kunne være dygtigere.

I 1747 er der dog fortsat problemer, og biskoppen erkender at manglen er hos skoleholderne. På trods af denne nedslående melding fortsætter Gundersen i hans gerning. Og i 1754 og 1757 bliver det da også konstateret at der er sket forbedringer.

I 1765 gik der 15 drenge og 12 piger på skolen – i alt kun 27 elever.

Tilbageslag[redigér | redigér wikikode]

Omkring 1775 bliver Dronninglund Gods købt af Nicolai Duus, som dog hurtigt sælger Hou fra. Før denne tid har lærerens løn være betalt af godset, men nu må Houboerne pludselig betale skolepenge af egen lomme. Pludselig er skolevæsenet sat halvtreds år tilbage i tiden – til tiden før prinsesseskolen.

Ved folketællingen 1787 fremstår Christen Christensen (40 år) som "Huusbeboer og Skoleholder". Han har kone og to børn boende ved ham.

Ved folketællingen i 1801 fremstår Lauritz Andersen (45 år) som "skoleholder". Hans kone bor ved ham.

Ny skole bygges[redigér | redigér wikikode]

Baseret på beskrivelserne i folketællingerne, må der først i århundredet blive oprettet en skolebygning i Hou, herfør har skolen snarere foregået i stuehuset på en lokal gård.

Ved folketællingerne 1834 og 1840 er Peder Christian Møller (hhv. 38 år og 43 år) lærer ved skolen. Han bor på skolen sammen med sin kone. Peder Christians aktiviteter i lokalsamfundet strækker udover hans gerning som skolelærer. Han opretter i Hou det første folkebibliotek i Vendsyssel, og han forfatter bl.a. hæftet "Oeconomisk skildring af Hou ved Hals", hvor han beskriver fiskeriet i byen gennem året – et unikt indblik i datidens samfund.

Ved folketællingen 1845 er Søren Mortensen Krogsgaard lærer ved skolen. Han bor her sammen med sin kone, deres fælles barn, samt en tjenestepige.

Ved folketællingerne 1850, 1855 og 1860 er Jens Christian Ellermann lærer ved Hou Skole. Han stammer fra Aalborg, og bor på skolen sammen med sin kone Marie, deres fælles barn, konens søster og en plejesøn.

Skole påbegyndes, landet besættes[redigér | redigér wikikode]

Året før Danmarks besættelse bliver arbejdet på en ny skole i Hou påbegyndt. Da besættelses styrkerne rykker ind, sættes arbejdet i bero. På dette tidspunkt er murerne blevet rejst, og taget blevet lagt på, men den er endnu ikke klar til brug. Alligevel flytter tyskerne ind, og bruger skolen som deres hovedkvarter i Hou.

I 1941 er der 3 lærere ansat ved skolen. Førstelærer H.C. Harstoft-Jørgensen, anderlærer A.M. Vestervig og forskolelærerinde Kristiane Jensen. De er dog alle syge i denne periode, hvorfor vikarer er hentet ind. Vikarerne var lærer J. C. Jacobsen, lærerinde Grethe Nielsen samt lærer Helge Ovesen.

Under krigen bliver undervisningslokalerne i den gamle skole inddraget til indkvartering af flygtninge. Derfor må skolegerningen rykkes over i husflidsskolen, der ligger i en selvstændig bygning.

Danmark befries, Hou får ny skole[redigér | redigér wikikode]

Efter befrielsen bliver skolen færdiggjort og taget i brug.

I 1946 er lærer J. C. Jacobsen blevet fast ansat ved skolen.

Skolerne gennem tiden[redigér | redigér wikikode]

Der har frem til i dag været fem skoler i Hou. Den første skole bliver opført i 1719, og den sidste er den nuværende skole.

Der har været skolegang i byen før den første skole blev opført, dette har sandsynligvis foregået på forskellige gårde.

Skolen opført i 1719 (Prinsesseskolen)[redigér | redigér wikikode]

Skolen blev opført i 1719 på foranledning af Prinsesse Sophie Hedvig. Skolen var placeret midt i Hou by.

Bygningen er lavet i bindingsværk, og består af 6 fag. Huset er stråtægt og med skrå gavle. Skolestuen er i de 3 af fagene; de resterende udgør skoleholderens bolig.

I 1754 beskriver skoleholderen skolebygningerne som i god stand. Endvidere skriver han at inventaret består af 2 store egetræsborde, 3 fyrretræsbænke og en ubrugelig kakkelovn. Skolen råder på dette tidspunkt kun over 1 bog – en bibel.

Prinsesseskolen ender sine dage med at stå i flammer, men det vides dog ikke hvornår dette sker. Der findes ingen indberetninger fra denne tid.

Sider fra bogen "Samlinger af Publique og Private Fundationer og Gavebreve" af Hans Hofman[1]

Skolen opført før 1800[redigér | redigér wikikode]

Der bliver oprettet en skole til erstatning for skolen der brændte ned, men præcis hvornår der er blevet bygget en ny er der ingen optegnelser over.

I år 1800 indberettes af Pastor Obel, at Hou Skole holdes i god stand. Dette kan sammenlignes med skolen i Hals, der beskrives som i en elendig stand; her har de fortsat deres prinsesseskole fra 1719. Samtidig nævnes også at der til skolen hører et stykke jord til græsning, men dette er dog ikke meget værd.

I 1807 er Hou Skole blevet tildelt et stykke hedejord i forbindelse med udskiftningen. Jorden kan benyttes til græsning af 1 ko og 4 får.

Skolen opført i 1818[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Aalborg Provstis arkiv er der blevet oprettet en skole i Hou i 1818, der er dog ikke nogen indberetning om at den gamle skulle være nedbrudt eller brændt.

Bygningen var lavet i bindingsværk, taget var med knækgavle og var stråtægt. Bygningen bestod af et klasselokale, samt lærerens lejlighed. Der var mod nord entilbygning med 3 små kamre med et ganske lille vindue til hvert.

Skolens inventar bestod af nogle lange flade border, med tilhørede bænke, samt en pult. Skolen råder på dette tidspunkt over en bibel, nogle kopier af det Nye Testamente, nogle læse og regnebøger. Skolen råder endvidere over Europa-, Danmarks- og Palæstinakort.

I 1828 indberetter Sognepræsten at Hou Skole er meget vellidt af lokalbefolkningen, og i 1829 bliver skolen tildelt ekstra hedejord, såldes der kan græsses 2 køer og 6 får.

Da skolen er fyrre år, i 1858, bliver det indberettet at skolen er gammel og skrøbelig, samt at lærerboligen er meget indskrænket.

Skolen bliver nedbrudt i 1878. Bindingsværk bliver benyttet til at opbygge den lokale gårdmand Rasmus Jensens stuehus. Dette stuehus ligner angiveligt skolen meget, men hvorvidt dette stadig eksisterer vides ikke.

Skolen opført i 1878[redigér | redigér wikikode]

Skolens nederste etage består af en førstelærerbolig samt to skolestuer til undervisning. Den øverste etage er andenlærerboligen indrettet. Forskolelærerinden underviser første årgang i sit eget hjem.

Skolen opført i 1944 (Nuværende)[redigér | redigér wikikode]

Den nye skole er beliggende midt i Hou by. Den er bygget i røde mursten som en tolænget bygning. I den ene længe er en gymnastiksal og tilhørende omklædningsrum, samt bibliotek og husgerningslokale. I den anden længe er fem undervisningslokaler samt kontor, køkken og lærerværelse.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Hæftet "Lærer i Hou under 2. verdenskrig" (1997), udgivet af Hals Museum.
  • Folketællinger for Hals Sogn.
  • "Fra Himmerland og Kjær Herred" – 1946 og 1947, afsnittene "Ved Skov og Strand" af Kristian Værnfelt.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 57°3′30.35″N 10°22′20.99″Ø / 57.0584306°N 10.3724972°Ø / 57.0584306; 10.3724972