Jordebog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jordebog fra Tyrol fra 1288

En jordebog er en fortegnelse over de ejendomme, der hører til et gods eller en ejer[1].

Jordebøgers indhold[redigér | rediger kildetekst]

Jordebøger kan være uens indrettet fra gods til gods, men er i hovedreglen opbygget således:

  1. landsby for landsby angives
  2. de under godset hørende fæstegårde og -huse med angivelse af
  3. aktuel(le) bruger(e) (eller om ejendommen er ubesat – "ødegård")
  4. værdiansættelse i hartkorn og
  5. landgildeafgifter (rug, byg, havre, smør, får, gæs, høns, æg osv.)[2].

Studiet af jordebøger[redigér | rediger kildetekst]

Jordebøger spiller en stor rolle for demografiske, godshistoriske, egnshistoriske, landbrugshistoriske og slægtshistoriske studier[3].

Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Eksempler på jordebøger[redigér | rediger kildetekst]

De ældste jordebøger:

De ret enestående og enkeltstående kongelige jordebøger:

Nyere jordebøger[redigér | rediger kildetekst]

England[redigér | rediger kildetekst]

Domesday Book (dansk: Dommedagsbogen) ca. 1086, mindre kendt som Winchester-bogen (latin: Liber de Winlonia). Optegner normanner-kongen Wilhelm Erobrerens gods i England.

Norge[redigér | rediger kildetekst]

Også i Norge var jordebøger i tidligere tid stærkt i brug og kaldtes her fra først af jordeskråer. Det ældste opbevarede fragment af en sådan er fra ca. 1200 og oplyser om det gods, der tillå en vis kirke i Nidaros. Overhovedet var det de gejstlige stiftelser, bispestolene, kapitlerne, klostrene, som, følgende udlandets eksempel, først anvendte jordebøger. Af de til nutiden opbevarede er de bekendteste: Codex diplom. Munkalivensis fra 1427, tilhørende et bergensk kloster, og ærkebiskop Aslak Bolt’s Jordebog, fra ca. 1440, tilhørende ærkebispesædet i Nidaros.[4]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Frandsen, s. 18
  2. ^ Lassen, s. 57 og 59
  3. ^ Se fx Lassen, s. 55-78
  4. ^ "Jordebog". Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIII, s. 175

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Karl-Erik Frandsen: "1536-ca. 1720" i: Claus Bjørn (red): Det danske landbrugs historie II: 1536-1810; Landbohistorisk Selskab; Odense 1988; ISBN 87-7526-074-3
  • Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur, nr. 5: Aksel Lassen: "Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark"; Universitetsforlaget i Aarhus 1958;

Se også[redigér | rediger kildetekst]