Hypotek

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

En hypotek er et ældre ord for et pant i fast ejendom.[1] Pantet er et underpant, dvs. at låneren bevarer den daglige råderet over pantet (modsat et håndpant, hvor kreditor overtager den pantsatte genstand). Ved et underpant tinglyses i stedet typisk kreditors rettigheder til pantet. Et lån med sådan et pant kan kaldes et hypoteklån. Hypoteklån har spillet en væsentlig rolle i realkredittens historie.

Hypotekbanker er forretningsbanker, der yder lån mod sikkerhed i fast ejendom. Så længe pantet ikke overbelånes, har sådanne banker dermed et meget sikkert tilgodehavende, hvorfor hypotekbankvirksomhed regnes for at være en meget sikker form for finansiel virksomhed.[1] Hypotekforeninger er en form for kreditforeninger, dvs. sammenslutninger af personer, der har lån i deres bolig. Hypotekforeninger spillede en mærkbar rolle i boligfinansieringen i Danmark fra slutningen af 1800-tallet til reformen af realkreditloven i 1970.[2] Lovgivningsmæssigt skelnede man mellem kreditforeninger, der kunne yde lån på op til 60 % af en ejendomsværdi, og hypotekforeninger, der kunne yde et supplerende lån (såkaldt 2.lagsprioritering) op til 75 % af panteværdien. Hypotekforeningslån var således mindre sikre end kreditforeningslån.[2]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Peter Wendt (2002): Den finansielle sektor, s. 50. Handelshøjskolens Forlag, 12. udgave.
  2. ^ a b Realkredittens historie. Finans Danmarks hjemmeside, besøgt 7. januar 2019.