Realkredit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Realkredit er lån mod sikkerhed i fast ejendom. I Danmark er sikkerheden stort set altid i form af et tinglyst pantebrev.

I Danmark ydes realkreditlån af realkreditinstitutter inden for visse lånegrænser. Da realkreditinstitutter efter Lov om Finansiel Virksomhed har eneret til at benytte betegnelser som »realkreditinstitut«, »realkreditaktieselskab« »eller »realkreditfond« og andre navne, som kan give indtryk af, at virksomheden er et realkreditinstitut, gives andre former for realkredit i Danmark normalt et andet navn. Andre former for realkredit, der derfor ikke betegnes realkreditlån, er fx bankers boliglån og sælgerpantebreve.

Finansiering af realkreditlån sker på baggrund af, at når der optages et realkreditlån i eksempelvis et hus, så udstedes der obligationer på det tilsvarende beløb, hvoraf der udbetales renter til ejerne. Obligationerne sælges på det åbne kapitalmarked og det er derved muligt for alle og enhver at investere i disse.

Renten på obligationer påvirker tydeligt incitamentet til låntagning og herigennem også prisdannelsen for ejendomme samt incitamentet til at bygge og renovere ejendomme.

De fleste realkreditlån er fastforrentede lån, der kan konverteres. At konvertere et lån betyder at indfri lånet før tid. Det kan blandt andet gøres ved at indbetale obligationsrestgælden til den kommende termin til kurs 100 eller ved at opkøbe obligationerne på markedet til en eventuelt lavere kurs.

Lån med sikkerhed i fx biler og løsøre vil også kunne omfattes af definitionen af realkredit; men dette er af samme årsag i Danmark ikke en almindelig betegnelse. På tysk (og tidligere også på dansk) bruges ordet imidlertid i den bredere betydning.