Spring til indhold

Hyundai i30 (FD)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hyundai i30 (FD)
Hyundai i30 (2007−2010)
Produktion
ProducentHyundai Motor
KoncernHyundai Kia Automotive Group
Modeli30
Andre navneHyundai Elantra Touring
Produktionsår20072012
ProduktionsstedNošovice, Tjekkiet
Ulsan, Sydkorea
Karrosseri og platform
TypeLille mellemklassebil
Karrosseriformer5-dørs hatchback
5-dørs stationcar
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeKia cee'd
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,4−2,0 liter (80−105 kW)
Diesel:
1,6−2,0 liter (66−103 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2650 mm
Længde4250 mm
Bredde1800 mm
Højde1488 mm
Kronologi
ForgængerHyundai Elantra
EfterfølgerHyundai i30 (GD)
Hyundai i30 (2007−2010)
Hyundai i30cw (2008−2010)

Hyundai i30 er en lille mellemklassebil fra den sydkoreanske bilfabrikant Hyundai Motor. Den første generation, kaldet FD, blev i den femdørs serieversion præsenteret på Geneve Motor Show i marts 2007, og kom på markedet i juli 2007.

Med i30 indførte Hyundai i Europa nye betegnelser for deres modeller. Siden foråret 2008 findes i30 også som stationcar (i30 cw). Siden efteråret 2008 sælges modellen også i USA under navnet Elantra Touring.

I fabrikantens modelprogram afløste modellen i Europa Elantra, og var placeret mellem minibilen Accent og den store mellemklassebil Sonata.

I forsommeren 2010 fik i30-serien et facelift. Her blev bl.a. frontpartiet modificeret med kølergrill a la SUV'en ix35.

Frankfurt Motor Show 2011 præsenterede Hyundai en ny udgave af i30, som kom på markedet i foråret 2012. Den nye i30 er vokset i dimensioner og bagagerumsvolumen. Til de tekniske nyheder hører bl.a. knæairbag til føreren, adaptivt kurvelys, instrumenter med højopløseligt TFT-LED-målere og elektrisk parkeringsbremse.

Hyundai i30 er ligesom søstermodellen Kia cee'd specielt udviklet til Europa og er tænkt som mærkets volumenmodel. Designet i Hyundais europæiske designcentrum i Rüsselsheim, blev modellen siden november 2008 bygget på Hyundai Motor Manufacturing Czech's fabrik i Nošovice, Tjekkiet. De førhen til Europa importerede biler blev bygget i Ulsan, Sydkorea. Til andre eksportmarkeder som f.eks. Australien bygges i30 fortsat i Ulsan.

På fabrikken i Nošovice blev der i 2010 bygget ca. 130.598 Hyundai i30 og i30cw.[1]

I forsommeren 2010 gennemgik i30 et facelift, hvor frontpartiet og hækskørterne blev modificeret.

I forbindelse med faceliftet blev de forskellige udstyrsvarianter udvidet og garantien forlænget fra tre til fem år:

  • Classic fik som standardudstyr tågeforlygter, gearskifteindikator samt en nydesignet gearknop.
  • Comfort fik derudover elektrisk indklappelige sidespejle, automatisk klimaanlæg, midterarmlæn bagi med drikkevareholdere og Coming Home-funktion.
  • Style har fartpilot, bakalarm, regnsensor samt forrudeviskerafiser.
  • Premium-modellen udgik, da dens features nu er en del af de øvrige udstyrsvarianter.

i30 deler platform og teknisk basis med den i januar 2007 introducerede Kia cee'd. Begge biler blev bygget på samme samlebånd i Nošovice, Tjekkiet og fandtes med de samme motorer.

Motorer og gearkasser

[redigér | rediger kildetekst]

Alle motorvarianter trak på forhjulene, var placeret foran på tværs og rådede over antispinregulering, som var en del af det standardmonterede ESP-system. Motorerne har fire cylindre og 16 ventiler, og opfyldte Euro4. 1,4- og 1,6-litersmotorerne har siden august 2010 opfyldt Euro5. På dette tidspunkt blev 2,0-litersmotorerne taget af programmet, da de ikke kunne opfylde den fra januar 2011 krævede Euro5-norm, og 1,4- og 1,6-litersmotorerne kunne også fås med start/stop-system (i30 blue), som reducerer brændstofforbruget.

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
1.4 4 16 1396 80 (109) / 6000 137 / 5000 11,6 187 2007 − 2012
1.6 4 16 1591 90 (122) / 6200 156 / 4200 10,9 192 2007 − 2010
1.6 4 16 1591 93 (126) / 6300 157 / 4200 11,0 192 2008 − 2012
2.0 4 16 1975 105 (143) / 6000 186 / 4500 10,6 205 2007 − 2010
Dieselmotorer
1.6 CRDi 4 16 1582 66 (90) / 4000 240 / 1900 − 2600 13,9 172 2008 − 2012
1.6 CRDi 4 16 1582 85 (115) / 4000 255 / 1900 − 2750 11,6 188 2007 − 2012
1.6 CRDi 4 16 1582 94 (128) / 4000 260 / 1900 − 2750 11,0 197 2009 − 2012
2.0 CRDi 4 16 1991 103 (140) / 3800 305 / 1800 − 2500 10,7 205 2007 − 2010

Styretøj og bremser

[redigér | rediger kildetekst]

Alle versioner var udstyret med en hastighedsafhængig, elektrohydraulisk servostyring med tandstangsstyring. Kun dieselmodellen med 90 hk havde elektrisk servostyring.

2-kreds bremsesystemet havde skivebremser på alle fire hjul (indvendigt ventileret foran) og bremseforstærker.

Udstyr frem til forsommeren 2010

[redigér | rediger kildetekst]

i30 blev frem til 2010 solgt i fire forskellige udstyrsvarianter: Classic, Comfort, Style og Premium. Premium-modellen udgik i rammerne af faceliftet i 2010 og dens udstyr integreret i de øvrige udstyrsvarianter.

Bilen havde som standard i alle udstyrsvarianter seks airbags, ABS, ESP, kørecomputer, cd/mp3-afspiller med USB- og AUX-tilslutning, el-ruder foran samt centrallåsesystem. I de højere udstyrsvarianter kom der flere udstyrsdetaljer, som ikke kunne fås enkeltvis. Så f.eks. kunne sædevarme kun fås til Style og Premium i kombination med mere ekstraudstyr indeholdt i disse versioner. Udover udstyrsvarianten kunne kun lakeringen vælges frit af kunden. Deurdover tilbød Hyundai ekstraudstyr til eftermontering, som f.eks. parkeringshjælp, alufælge samt navigationssystemer.

Udstyr fra forsommeren 2010

[redigér | rediger kildetekst]

Siden faceliftet i forsommeren 2010 har udstyrsvarianterne forandret sig lidt. Ændringerne berørte følgende udstyrsdetaljer:

Classic Comfort Style
Tågeforlygter
Gearskifteindikator
Elektrisk indklappelige sidespejle -
Klimaautomatik -
Midterarmlæn bagi med drikkevareholdere -
Coming Home-funktion -
Fartpilot - ekstra
Bakalarm - ekstra
Regnsensor - -
Forrudeviskerafiser - -

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]