Ig Nobelprisen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En levende frø, der svæver i et magnetfelt. Eksperimentet blev udført af André Geim fra universitetet i Nijmegen og Sir Michael Berry fra University of Bristol, hvilket indbragte dem Ig Nobelprisen i fysik i 2000.
En gruppe forskere modtog i prisen i fysik i 2011 for at påvise, hvorfor diskoskastere, men ikke hammerkastere, bliver svimle.

Ig Nobelprisen er en parodiNobelprisen, der uddeles hvert år i oktober omkring samme tidspunkt, hvor de rigtige Nobelpriser offentliggøres. Ig Nobelpriserne uddeles for at hædre bedrifter, der "først får folk til at le, derefter til at tænke". Priserne er til tider udtryk for kritik eller satire, men også regulær (men "mærkelig") videnskabelig forskning bliver hædret. Prisuddelingen arrangeres af det videnskabelige, humoristiske tidsskrift Annals of Improbable Research, og uddeles af en gruppe, der inkluderer rigtige Nobelprisvindere ved en ceremoni i Harvard University's Sanders Theater.

De første Ig Nobelpriser blev uddelt i 1991 for opdagelser, der "hverkan kan, eller bør, gentages". Det erklærede mål er dog i dag et andet, nemlig "at fejre det usædvanlige, hædre det fantasifulde - og anspore interessen for videnskab, medicin og teknologi".[1] Kategorierne skifter fra år til år, men er ofte indenfor tilsvarende kategorier som de rigtige nobelpriser, herunder fysik, kemi, medicin, litteratur, fred m.v. Der er dog også uddelt priser inden for emner som 'Aviation', 'Science Education', ‘Visionary Technology', 'Computer Science' og 'Fluid Dynamics'; sidstnævnte pris er bl.a. blevet uddelt til en gruppe forskere, der beregnede, hvorledes tryk opbygges i en pingvin, når den skal have afføring.[2]

Navnet er et ordspil på det engelske ord "ignoble" (for uædel), og Alfred Nobels efternavn.

Prisen omtales ofte som en "alternativ Nobelpris".[3][4] Ved selve prisuddelingen medvirker som regel flere modtagere af "den rigtige" Nobelpris.

Som eksempler på prisvindere er 'Fluid Dynamics Prize' uddelt til forskere, der har studeret, hvorfor man spilder kaffe, når man går med en kaffekop,[5] Kemiprisen til opfinderne af en brandalarm, der vækker sovende med luftbåren wasabi,[6] og Vilnius' borgmester, der modtog Fredsprisen ved at påvise, at man kan løse problemet med ulovligt parkerede luksusbiler ved at køre dem over med en tank.[7]

Hvor Ig Nobelprisen i de første år primært blev givet som led i kritik eller latterliggørelse (Dan Quayles undervisningspris i anledning af de mange offentlige fortalelser, fredsprisen til brintbombens fader Edward Teller og Michael Milkens økonomipris for opfindelsen af junk bond'en), er Ig Nobelprisen ved senere uddelinger primært givet til seriøse forskere (bl.a. den "rigtige" nobelprismodtager Andre Geim), der har forsket i mere kuriøse emner eller har opnået pudsige forskningsresultater (eksempelvis den neurovidenskabelige pris, der i 2011 blev givet til forskere, der ved at påvise hjerneaktivitet i en død laks konkluderede, at gængse neurovidenskabelige målinger var usikre[8] og anatomiprisen givet til et hold forskere, der påviste, at chimpanser kan genkende hinanden ud fra billeder af deres bagdel).[9]

Danske prismodtagere[redigér | redigér wikikode]

  • 1995 - Public Health – Til Ruth Nielsen fra Danmarks Tekniske Universitet og Martha Kold Bakkevig fra Sintef Unimed i Trondheim, Norge, for "Impact of Wet Underwear on Thermoregulatory Responses and Thermal Comfort in the Cold."[10]
  • 2004 - Biologi – Til gruppe af forskere, bl.a. Magnus Wahlberg fra Aarhus Universitet, for forskningsresultat, der viser, at sild tilsyneladende kommunikerer ved at prutte.[11][12]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]