Sild

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sild ?
Clhar u0.png
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Osteichthyes (Benfisk)
Orden: Clupeiformes (Sildefisk)
Familie: Clupeidae (Sildefamilien)
Slægt: Clupea
Art: C. harengus
Videnskabeligt artsnavn
Clupea harengus
Linnaeus, 1758
Sildestime.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Sild (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sild)

Silden (Clupea harengus) er en fisk i sildefamilien. Det er en overfladefisk, der lever i store stimer, hvor der kan være op til en million eksemplarer. Silden findes på begge sider af det nordlige Atlanterhav. Ud for Nordamerika findes silden fra Cape Cod til Labradorkysten, Sydgrønland og Island. Ved Europa findes den fra Biscayen til Barentshavet og Hvidehavet. Der findes sild ved alle danske kyster og i Østersøen når den helt ind i Bottenhavet.[1]

Clupea harengus-stime
Foto Karin Kils

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Silden er en slank fisk, der sjældent bliver over 35 centimeter lang. Skællene er tynde og en sidelinje mangler. Den har underbid og glat gællelåg, og kendes fra brislingen bl.a. på, at rygfinnnerne sidder længere fremme end bugfinnerne.[1]

Den levende sild er blågrøn på ryggen, mens sider og bug er sølvskinnende uden pletter. Den døde sild er mere blålig på ryggen og nedadtil rent sølvhvid. Ligesom de fleste andre fisk er silden altså mørk på oversiden og lys på undersiden. På den måde er den mindre synlig i vandet fra alle vinkler, fordi lyset i havet altid kommer oppefra.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Sildens gydning kan forekomme på alle årstider. Den foregår som massegydning, hvor alle fisk gyder æg og sæd samtidig. Æggene er cirka 1,5 millimeter store og tungere end vand, så de synker til bunds. Efter 10-14 dage klækkes de, og de 7 millimeter store larver søger op til overfladelagene for dér at leve af dyre- og planteplankton. Larven er gennemsigtig og meget langstrakt. Ved en længde på 4 centimeter begynder skællene at dannes og kroppen får sildefacon. Væksten er hurtigst i Nordatlanten ved Island og Norge, hvor den er kønsmoden 3-7 år gammel med en længde på 25-35 centimeter. I Østersøen er den tidligere kønsmoden, men vokser mindre.

Sildene æder plankton, f.eks. krebsdyr som vandlopper og krill. De æder også en del fiskeæg og fiskeyngel. De fleste af disse smådyr lever af planteplankton. Der er derfor særligt mange sild i de områder, hvor planteplanton er almindeligt. I f.eks. Vadehavet er der mange af de smådyr, som silden lever af.

Naturlige fjender[redigér | redigér wikikode]

Mange andre dyr lever af sild. Allerede som æg er den yndet føde for fx torsk, kuller og andre bundfisk. Småsildene jages i de øvre vandlag af fx makrel, hvilling, torsk, tobis og måger. Generelt bliver den forfulgt af alle havets rovfisk samt nogle pattedyr. Flere eksempler er laks, hornfisk, hajer, sæler og marsvin. Desuden er silden meget efterstræbt af mennesker inden for fiskeriet..

Sildens historiske betydning[redigér | redigér wikikode]

Sildefiskeriet i Øresund kendes fra kilder tilbage i 1000-tallet, men menes at have taget fart omkring år 1200 hvor Saxo, nok med en vis overdrivelse, beskriver hvordan der i fangstsæsonen var så mange sild, at de kunne fanges med de bare hænder.

I senmiddelalderen havde fangsten af sild en helt afgørende betydning for økonomien i Nordeuropa, og særligt fangsten i Øresund var essentiel. Den udgjorde intet mindre end den tredjestørste handelsvare på europæisk plan (efter korn og klæde), og sammen med fiskeri af torsk var silden af dobbelt så stor betydning som Danmarks næststørste eksportvare: stude. [2] Det store sildemarked blev holdt i Falsterbo som blev et nordeuropæisk handelscentrum, men også Københavns vækst som handelsby har i høj grad været betinget af sildefangsten. Hovedindtægterne gik dog til hanseatiske købmænd som havde monopol på handelen med de – hovedsageligt – dansk fangede fisk.

Beregninger viser, at der i slutningen af 1300-tallet sandsynligvis har været eksporteret 27.000 tons sild årligt eller 300.000 tønder saltet sild. Med et skønnet lokalt forbrug oveni, blev det til omkring 36.000 tons i alt. [2] Til sammenligning var fangsten omkring år 1900, med langt mere moderne fangstmetoder, på omkring 20.000 tons. Den saltede sild var en eftertragtet handelsvare, ikke mindst pga. middelalderkristendommens mange fastedage. Op mod halvdelen af årets dage var mod middelalderens slutning fastedage, hvor man ikke måtte spise kød, og her var fisk det oplagte alternativ – for den del af befolkningen, der havde råd. Den fede sild fra Øresund blev anset for at være af særlig god kvalitet, og blev handlet for omkring den dobbelte pris af sild fra Limfjorden.

Sildene blev saltet i tønder med salt fra nordtyske saltminer og eksporteret ned gennem Europa via de tyske hansestæder. I toldregistre fra 1398-1400 for hanseforbundets vigtigste by, Lübeck, kan man se, at sild var den vigtigste handelsvare af alle. Forskere fra History of Marine Animal Populations (HMAP) har kaldt middelalderens sildefiskeri "the most commercially important fishery in the world". [3]

I midten af 1500-tallet kom det danske fiskeri af sild i krise, og gradvist blev handelen overtaget af nederlandske nordsøfiskere – sandsynligvis affødt af hanseatiske købmænds dårlige forvaltning af deres monopol på sildehandelen ved Østersøens markeder, og af at større nederlandske skibe ikke behøvede at bruge øresundshavnene som mellemstation undervejs til de baltiske havne. [2] Sildefangsten skiftede dermed gradvist til at have Nordsøen som sit hovedområde, og i den danske økonomi overhalede landbruget fiskeriet som den største eksportsektor.

Da sildestimene undlod at komme ind til kysten ved slutningen af 1500-tallet, mente biskoppen i Bergen, Absalon Pedersson Beyer, at det var Guds straf, fordi lensherren havde taget sildetienden fra bygdepræsterne. [4] En anden norsk gejstlig, Peder Claussøn Friis, [5] fandt årsagen til sildens forsvinden i folks utaknemlighed for Guds gaver og usædelige opførsel. Han mente også, at Gud havde advaret folk med en underlig sild, der var blevet fanget i 1587 som et varsel om, at han ville tage denne rige gave fra dem, hvad han da også gjorde. [6]

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Hans Hvass (red.), Danmarks Dyreverden. Bind 4, Fisk, side 60-65. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
  2. 2,0 2,1 2,2 http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Institutter/Ihks/Forskningsenheder/CMRS/Materials/Holm1998.pdf
  3. World's most important commercial fishery: Historical Discovery: Discovery Showcase: Marine Life Discoveries, Census of Marine Life
  4. Øystein Rian: For Norge, kjempers fødeland (s. 56), Samlaget, 2007, ISBN 978-82-521-6691-0
  5. https://nbl.snl.no/Peder_Clauss%C3%B8n_Friis
  6. Øystein Rian: For Norge, kjempers fødeland (s. 78)
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: