Ikke-kodende RNA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Skitse af et molekyle U1 spliceosomal RNA
Tre ribozymer: leadzyme, hammerhead ribozyme og twister ribozyme

Ikke-kodende RNA (eng. non-coding RNA, ncRNA) er alle andre RNA’er end mRNA, messenger RNA, dvs RNA, der ikke oversættes til protein.

Den DNA-sekvens, som et ikke-kodende RNA er transskriberet fra kaldes ofte et RNA-gen. Antallet af RNA-gener er ukendt, men undersøgelser tyder på, at der er i tusindvis af dem. I det menneskelige genom er der identificeret 4250 RNA-gener.

En del af disse ikke-kodende RNA-molekyler har enzymatisk funktion og betegnes som ribozymer.

Familier af ikke-kodende RNA[redigér | redigér wikikode]

Funktionelt vigtige typer af ikke-kodende RNA omfatter følgende[1][2]

  • ribozym
  • tRNA eller transfer RNA
  • rRNA eller ribosom RNA
  • microRNA eller miRNA
  • siRNA
  • piRNA
  • snoRNA
  • snRNA (fra eng. small nuclear RNA) eller U-RNA: U1 spliceosomal RNA, U2 spliceosomal RNA, U4 spliceosomal RNA, U5 spliceosomal RNA og U6 spliceosomal RNA
  • exRNA
  • scaRNA
  • XistRNA
  • HOTAR (HOX transcript antisense RNA)

Funktionen af mange af de nyligt identificerede ikke-kodende RNA’er er endnu ikke blevet fastlagt, men ikke-kodende RNA menes at udgøre en del af de molekylære årsager til sygdomme som kræft, autisme og Alzheimers.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]