Ildfast ler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lille ovn i ildfast ler.

Ildfast ler er betegnelsen for lerarter, der kan tåle opvarmning til høj temperatur, normalt omkring 1.650 °C, uden at smelte.[1] Sten af ildfast ler anvendes især som foring i ovne, samt til beklædninger og belægninger, der skal være slidstærke og kunne modstå frost. I modsætning til sædvanlig ler har ildfast ler et højt indhold af silicium- og aluminiumoxid, og et lavt indhold af jernoxider og alkalimetaller, foruden at den er kalkfri.[2]

Egenskaber[redigér | rediger kildetekst]

Ildfaste lere klassificeres normalt efter den temperatur, hvorved de begynder at smelte, som den fx kan måles med segerkegler. De lødigste ildfaste lere smelter først ved temperaturer over 1.775 °C , men betegnelsen ildfast ler dækker også mindre lødige lere med et smeltepunkt over 1.515 °C.[3]

I mineralogisk henseende indeholder ildfaste lere en så stor andel kaolinit, at indholdet af aluminiumoxid er 30-45%, og det samlede indhold af silicium- og aluminiumoxid er mindst 93%.[4]

Forekomster i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark kendes ildfast ler fra forekomster på det sydvestlige Bornholm. Dels forekommer der ved Bagå nord for Rønne lerlag fra Jura-perioden, som tidligere blev udvundet og på Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik forarbejdet til ildfaste sten og klinker, dels findes der ved Nygård øst for Rønne kaolin, også kaldet pibeler,[5][6] som blev udvundet og på Den kongelige Porcelainsfabrik forarbejdet til porcelæn og ildfaste sten.[2]

På øerne Mors og Fur i Limfjorden forekommer lag af moler fra Eocæn-etagen, som egentlig ikke i mineralogisk forstand er en ler, da den ikke er domineret af lermineraler, men derimod af siliciumoxid, i form af kiselalger. Moler er siden begyndelsen af 1900-tallet udvundet til fremstilling af ildfaste sten, men også til en række andre anvendelser, fx kattegrus, absorberende granulat og fortykningsmiddel.[2]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Arne Noe-Nygaard (1955): Geologi - Processer og Materialer, Gyldendal, 399 sider, her s. 169
  2. ^ a b c Gunnar Larsen og Finn Surlyk (2006): Råstoffer: mineraler, energi og vand, s. 439-484 i: Gunnar Larsen (red., 2006): Naturen i Danmark. Geologien, Gyldendal, 549 sider, ISBN 87-02-03027-6, s. 456-459
  3. ^ Minerals Zone, World Mineral Exchange. Arkiveret 2011-07-14 hos Wayback Machine Retrieved 2011-6-23.
  4. ^ ildfast ler, artikel på lex.dk
  5. ^ Ler, artikel i Salmonsen
  6. ^ pibeler, artikel på lex.dk
GeologiSpire
Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.