Spring til indhold

Ingeborg Refslund Thomsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ingeborg Refslund Thomsen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
21. april 1953 – 14. maj 1957
ValgkredsHaderslev m.fl. amters Amtskreds
Medlem af Landstinget
Embedsperiode
14. april 1947 – 20. april 1953
ValgkredsLandstingsvalgt
Personlige detaljer
Født17. juli 1891
Sønderborg, Slesvig-Holsten, Kongeriget Preussen
Død24. marts 1972 (80 år)
Aabenraa, Danmark
GravstedAabenraa Kirkegård
Politisk partiDet Radikale Venstre
ÆgtefælleKresten Refslund Thomsen
MorHelene Iversen
FarH.P. Hanssen
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Ingeborg Refslund Thomsen (født 17. juli 1891 i Sønderborg, død 24. marts 1972 i Åbenrå) var en dansk politiker og forfatter. Hun var medlem af Landstinget fra 1947 til 1953 og af Folketinget fra 1953 til 1957 for Det Radikale Venstre.[1]

Refslund Thomsen var født Sønderborg i 1891. Hun var datter af redaktør og senere minister H.P. Hanssen og hustru Helene Hanssen (født Helene Lucie Iversen) der begge var aktive i den danske sag i Slesvig i tiden 1864.[2] Familien flyttede fra Sønderborg til Åbenrå i 1893 hvor faren blev chefredaktør for den dansksprogede avis Hejmdal.[3] Refslund Thomsen gik i tysk folkeskole og for at lære dansk sprog, kultur og historie bedre gik hun på Hejls Efterskole nær SKamlinglingsbanken i sommeren 1904, Ubberup Højskole ved Kalundborg i vinteren 1907-1907 og Marie Kruses Skole i Købenahvn 1907-1908. Hun blev student fra Kolding højere Almenskole 1908-1910 og tog filosofikumKøbenhavns Universitet i 1911.[4][2]

Hun blev gift 26. september 1911 med Kresten Refslund Thomsen som var en ven af familien og redaktør på Hejmdal. Efter 1. verdenskrigs udbrud i 1914 redigerede hun Hejmdals søndagstillæg og fra 1916 til 1918 var hun og hendes døtre i Königsberg (det nuværende Kaliningrad) hvor hendes mand var udstationeret i tysk tjeneste.[2] Efter genforeningen i 1920 blev Kresten Refslund Thomsen udnævnt til amtmand over Åbenrå Amt, og familien flyttede til embedsboligen Brundlund Slot i Åbenrå.[2] Refslund Thomsen var aktiv i genforeningsarbejdet efter 1920: Hun var medlem af bestyrelsen for Sønderjysk Hjælpefond, medlem af Komiteen til Støtte for sønderjyske Børnehaver, formand for Børnehjemmet Lyshøj og formand for Dansk kvindesamfund i Åbenrå.[5][4] Hun markerede sig imod krav om grænseflytning og nazismen i 1930'erne .[5] Refslund Thomsen var også optaget af kvindesagen og havde allerede i sin eksamensstil ved studentereksamen argumenteret for valgret til kvinder.[2]

Refslund Thomsen blev folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Åbenråkredsen i 1939. I 1947 blev hun valgt til Landstinget af Landstinget og var landstingsmedlem fra 14. april 1947 til folketingsvalget 21. april 1953 hvor hun blev valgt til Folketinget.[1] Hun blev genvalgt ved septembervalget i 1953 og genopstillede ikke ved valget i 1957[5] Refslund Thomsen blev i 1947 som landstingsmedlem den første kvinde var der medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn.[2]

I 1960'erne var hun en kendt foredragsholder og fortæller i radio og tv.[5]

Refslund Thomsen fik 5 døtre: Nanna (1912), Vibeke (1914), Gudrun (1915), Estrid (1922) og Ingeborg (1924).[2] Hun døde i 1972 i Åbenrå og er begravet på Åbenrå Kirkegård.[5]

Hun blev udnævnt til ridder af Dannebrog i 1964.[2]

Udvalgt bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]

Refslund Thomsen udgav flere bøger, blandt andre:

  • De fire onde Aar (1933) sammen med redaktør Svend Thorsen om tiden under 1. første verdenskrig.[5]
  • Et dansk Kvindesind – Helene Hanssen (1941) om sin mor.[5]
  • Min barndomsgade (erindringsbog, 1957)[2]
  • Hjemme i Nordslesvig (erindringsbog, 1961)[2]
  1. ^ a b Ingeborg Refslund Thomsen (RV), Folketinget, 31. maj 2022, hentet 2. februar 2023
  2. ^ a b c d e f g h i j Hanne Christensen (20. oktober 2022), "Ingeborg Refslund Thomsen", Dansk Kvindebiografisk Leksikon, hentet 2. februar 2023 – via Lex.dk
  3. ^ "Thomsen, Ingeborg Refslund, 1891-1972, politiker", Grænseforeningens leksikon, Grænseforeningen, hentet 2. februar 2023
  4. ^ a b Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. III, København, s. 238
  5. ^ a b c d e f g Helge Larsen (18. juli 2011), "Ingeborg Refslund Thomsen", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave), hentet 2. februar 2023 – via Lex.dk

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]