Ingeniørvidenskab
ingeniørvidenskab er praksissen med at anvende naturvidenskab, matematik og ingeniørlignende designprocesser[1] til at løse problemer inden for teknologi, øge effektivitet og produktivitet samt forbedre systemer. De traditionelle ingeniørdiscipliner er bygningsingeniør, maskiningeniør, elektroingeniør og kemiingeniør. Det akademiske fagområde ingeniørvidenskab omfatter en bred vifte af mere specialiserede underdiscipliner, som hver især kan have et specifikt fokus på anvendelsen af matematik og naturvidenskab. I moderne praksis spænder ingeniørarbejde over mange ingeniørområder, som omfatter design og forbedring af infrastruktur, maskiner, køretøjer, elektronik, materialer og energisystemer.[2]
Som menneskelig aktivitet har ingeniørarbejde eksisteret siden oldtiden og begyndte med de seks klassiske simple maskiner. Eksempler på store ingeniørprojekter fra oldtiden omfatter imponerende strukturer som pyramiderne, elegante templer som Parthenon og vandtransportsystemer som skrogbyggede fartøjer, kanaler og romerske akvædukter. Tidlige maskiner blev drevet af mennesker og dyr, senere af vind. Krigsmaskiner blev udviklet til belejring. I Europa førte den naturvidenskabelige revolution og den industrielle revolution til, at ingeniørarbejde blev en videnskabelig profession og medførte fortsatte teknologiske fremskridt. Dampmaskinen gav langt større kraft end dyr og muliggjorde mekanisk fremdrift af skibe og tog. Yderligere videnskabelige fremskridt førte til anvendelsen af ingeniørvidenskab inden for elektriske, kemiske og luft- og rumfartsrelaterede områder samt brugen af nye materialer for øget effektivitet.
Ordet ingeniør stammer fra det latinske ingenium.[3] Ingeniører følger typisk et etisk regelsæt, der lægger vægt på ærlighed og integritet samt fokus på offentlig sikkerhed og velfærd. Ingeniøropgaver indebærer at finde optimale løsninger under givne begrænsninger, hvor test og simulationer anvendes før produktion. Hvis et produkt fejler efter implementering, anvendes forensisk ingeniørarbejde til at analysere årsagen og finde en løsning. En stor del af denne produktlivscyklus understøttes i dag af computerbaseret software, fra design til test og produktion. I større skala finansieres processen typisk af virksomheder, investorer eller staten, hvilket gør viden om økonomi og forretningsforståelse nødvendig.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Ingeniørarbejde har eksisteret siden oldtiden, hvor mennesker udviklede opfindelser såsom kile, løftestang, hjul og talje m.m.[4]
Den engelske betegnelse for ingeiørvidenskab er engineering, og det stammer fra ordet engineer, som går tilbage til 1300-tallet, hvor en engine’er (bogstaveligt: en person, der bygger eller betjener en belejringsmaskine) betød “en konstruktør af militære maskiner”.[5] I denne, nu forældede, betydning henviste en “engine” til en militær maskine, dvs. en mekanisk anordning anvendt i krig (for eksempel en katapult).[6] Bemærkelsesværdige eksempler på denne forældede brug, som stadig findes i dag, er militære ingeniørkorps, f.eks. U.S. Army Corps of Engineers.
Selve ordet “engine” er endnu ældre og stammer i sidste ende fra det latinske ingenium (ca. 1250), som betyder “medfødt egenskab, især mental evne, og deraf en snedig opfindelse”.[7]
Senere, da design af civile konstruktioner som broer og bygninger udviklede sig til en teknisk disciplin, blev begrebet bygningsingeniørkunst indført for at skelne mellem dem, der arbejdede med sådanne ikke-militære projekter, og dem, der arbejdede inden for militær ingeniørkunst.
Områder for ingeniørfag
[redigér | rediger kildetekst]Områderne er listet alfabetisk.
- Akustik
- Biokemi
- Biomedicinsk teknologi
- Bioteknologi
- Bygningsdesign
- Byggeledelse
- Bygningskonstruktion
- Computerteknologi
- Elektroteknik, Elektronik
- Energiteknologi
- Genetisk teknologi
- Geoteknik
- Hjerneingeniørvidenskab
- Informationsteknologi
- Kemiteknik
- Kommunikationsteknologi
- Landbrugsteknik
- Luftfartsteknik
- Maskinteknik
- Materialeteknologi
- Medikoteknik
- Miljøteknik
- Måleteknik
- Nanoteknologi
- Olie- og gasteknologi
- Plastteknologi
- Produktionsteknik
- Radioteknologi
- Rumfartsteknik
- Skibsteknik
- Softwareteknologi
- Søfartsteknik
- Telekommunikationsteknologi
- Transportteknik
Ingeniørvidenskabsrelaterede emner
[redigér | rediger kildetekst]Emnerne er liste alfabetisk.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Hammack, William; Anderson, John (16. februar 2022). "Working in the Penumbra of Understanding". Issues in Science and Technology. National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine and Arizona State University. Arkiveret fra originalen 3. august 2023. Hentet 3. august 2023.
- ↑ definition of "engineering" from: "English Dictionary". Cambridge Academic Content Dictionary. Cambridge University. Arkiveret fra originalen 2021-02-16. Hentet 2021-02-16.
- ↑ "About IAENG". iaeng.org. International Association of Engineers. Arkiveret fra originalen 26. januar 2021. Hentet 17. december 2016.
- ↑ Chondros, Thomas G. (2017). "Natural Philosophy and the Development of Mechanics and Engineering from the 5th century B.C. to Middle-Ages". FME Transactions. 45 (4): 603-619. doi:10.5937/fmet1704603C.
- ↑ "engineer. Oxford English Dictionary
- ↑ Engine. Online Etymology Dictionary
- ↑ Origin: 1250–1300; ME engin < AF, OF < L ingenium nature, innate quality, esp. mental power, hence a clever invention, equiv. to in- + -genium, equiv. to gen- begetting; Source: Random House Unabridged Dictionary, Random House, Inc. 2006.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Uppfinningarnas bok publiceret af Projekt Runeberg.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |