Republikken Ingusjetien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ingusjien)
Gå til: navigation, søg
Republikken Ingusjetien
Респу́блика Ингуше́тия
ГIалгIай Мохк
Republik
Flag of Ingushetia.svg
Republikken Ingusjetiens flag
Coat of Arms of Ingushetia.svg
Republikken Ingusjetiens våbenskjold
Land Rusland Rusland
Føderalt distrikt Nordkaukasiske
Økonomisk region Nordkaukasiske
Hovedstad Magas
Areal 3.685 km² (nr. 82)
Indbyggertal ↑ 472.776[1] (nr. 75)
Grundlagt 4. juni 1992
Lovgivende forsamling Statsråd
 - Præsident Junús-bek Jevkúrov
(Forenede Rusland)
Tidszone UTC+3
(MSK)
Ingusjien placering i Rusland
Ingusjien placering i Rusland
Hjemmeside: Officiel hjemmeside

Republikken Ingusjetien (også kendt som Ingusjien; ingusjisk: ГIалгIай Мохк, tr. Ğalğaj Moxk; russisk: Респу́блика Ингуше́тия, tr. Respúblika Ingusjétija) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation. Republikken Ingusjetien har et areal på 3.685 km² og 472.776(2016)[1] indbyggere. Hovedstaden i republikken er Magas, der med sine 5.841(2015)[2] indbyggere, er det absolut mindste administrative center i Den Russiske Føderation.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Ingusjetien er beliggende på de nordlige skråninger af Kaukasus i det Nordkaukasiske føderale distrikt. Republikken grænser op til de russiske republikker Tjetjenien og Nordossetien–Alania samt Georgien.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Omkring 700 år f.v.t. omtales ingusjeternes forfædre, Nakhcho-folket, første gang. Nakhcho-folket levede i bjergene i det, der er nutidens Ingusjetien og Tjetjenien.

1200-1400 forekom angreb og invasioner fra tatarer og Timur Lenk med flere.

Mellem 1600-1861 spredtes Islam fra Dagestan via Tjetjenien og blev antaget modvilligt af ingusjeterne; den sidste landsby blev først muslimsk i 1861.

Omkring år 1800 blev Nakhcho-folket delt i ingusjeter og tjetjenere.

I 1810 blev Ingusjiien en del af det russiske imperium.

I 1918 støttede befolkningen bolsjevikerne under den russiske borgerkrig.

I 1936 etableredes den Autonome Socialistiske Sovjetrepublik Tjetjeno-Ingusjs ASSR efter diverse mellemstadier. Den ingusjetiske kultur blev stærkt undertrykt. I 1944 blev den ingusjetiske befolkning deporteret til Centralasien efter, at Stalin beskyldte dem for at have samarbejdet med tyskerne. Slavere flyttede ind i området. Den Ingus-Tjetjenske republik blev opløst og delt mellem Dagestan, Nordossetien og Georgien. I 1957, efter Stalins død, blev republikken genoprettet og ingusjeterne fik lov at vende tilbage til hjemlandet. De måtte tilbagekøbe deres tidligere ejendomme fra de nye beboere. En vestlig provins – Prigorodnyi – blev ikke givet tilbage, men forblev nordossetisk. Dette skabte megen bitterhed og var et vigtigt grundlag for den uro, som senere fulgte.

Ingush03.png

Efter sovjetunionens opløsning i 1991 udskiltes Ingusjetien fra Tjetjenien og blev en selvstyrende russisk republik. I oktober 1992 udbrød uroligheder mellem ingusjetere og ossetere i Prigorodnyi-provinsen. Urolighederne endte med, at titusinder af ingusjetere blev drevet fra deres hjem og måtte flygte til Ingusjetien. Sammen med flygtninge fra Tjetjenien har flygtningene senere skabt store problemer for den allerede hårdt belastede ingusjetiske økonomi.

Republikkens befolkning består hovedsageligt af ingusjetere (375.537; 94,1%), som er nært beslægtet med republikkens næststørste folkegruppe, tjetjenere (19.765; 4,6%).[3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Russisk geografi Stub
Denne artikel om russisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 43°12′N 44°58′Ø / 43.2°N 44.97°Ø / 43.2; 44.97