International Electrotechnical Commission

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. maj 2014, 21:02 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

International Electrotechnical Commission (IEC) er et standardiseringsorgan som beskæftiger sig med elektriske, elektroniske og relaterede teknologier. Mange af IECs standarder bliver udviklet i fællesskab med ISO.

IEC blev dannet i 1906 og har (2008) mere end 70 medlemmer. IEC's medlemmer er nationale standardiseringsorganer. Danmark er i IEC repræsenteret af Dansk Standard. IEC var oprindeligt placeret i London men flyttede i 1948 til Genève.

IEC har været aktiv inden for standardisering af måleenheder, f.eks. gauss, hertz og weber. IEC var de første til at foreslå Giorgi-systemet som en standard for måleenheder. Dette system blev med tiden til SI-enhederne.

IEC har siden 1938 arbejdet med standardisering af sprogbrug inden for elektronik og relaterede emner og udgiver International Electrotechnical Vocabulary.

IEC standarder er nummererede og har navne på formen IEC <nummer> <titel>, f.eks. IEC 60411 Graphical Symbols. Standarder udviklet sammen med ISO anvender ISO nummerering, f.eks. ISO/IEC 7498-1:1994 Open Systems Interconnection: Basic Reference Model.

Medlemskab

Medlemsorganisationer omfatter bl.a.:

  • BrasilienComitê Brasileiro de Eletricidade, Eletrônica, Iluminação e Telecomunicações (Cobei)
  • DanmarkDansk Standard
  • CanadaStandards Council of Canada
  • FrankrigUnion Technique de l'Électricité et de la Communication (UTE)
  • IndienBureau of Indian Standards (BIS)
  • ItalienComitato Elettrotecnico Italiano
  • JapanJapanese Industrial Standards Committee
  • KinaStandardization Administration of China (SAC)
  • RuslandFederal Agency for Technical Regulation and Metrology (ГОСТ)
  • SpanienComite Nacional Español de la CEI
  • TysklandDeutsche Kommission Elektrotechnik Elektronik Informationstechnik im DIN & VDE (DKE)
  • UKBritish Standards Institution (BSI)
  • USAAmerican National Standards Institute (ANSI)

Se også

Eksterne henvisninger