World Sailing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

World Sailing er et internationalt sejlsportsforbund. Det er anerkendt af den Internationale Olympiske Komite, som den instans der på verdensplan regulerer sejlsporten, herunder fastsætter regler for kapsejlads.

Forbundet, der oprindeligt hed The International Yacht Racing Union (IYRU) og senere,indtil december 2015,[1] International Sailing Federation ofte forkortet ISAF, blev stiftet den 14. oktober 1907 ved et møde i Paris. Egentlig ville man oprindeligt kun lave et sæt ensartede måleregler for kapsejladser. Den 5. august 1996 blev navnet ændret til International Sailing Federation. Følgende landes sejlsportsforbund deltog som stiftende medlemmer: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Norge, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig-Ungarn. Der er i dag (marts 2013) 139 medlemmer.

I begyndelsen, indtil 1946, valgte man en formand. I dag er titlen præsident, og den nuværende, der blev valgt i 2016, er Kim Andersen (Danmark).[2]

Danmark er repræsenteret i World Sailing ved Dansk Sejlunion.

ISAF Hall of Fame[redigér | redigér wikikode]

Den 5. november 2007 udnævnte ISAF de første seks medlemmer af sejlsportens Hall of Fame.[3] Det er lidt uklart hvor tit der skal udnævnes nye medlemmer.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ ISAF Changes Name to World Sailing. sailingscuttlebutt.com. 8. december 2015. Hentet 14. november 2016. 
  2. ^ Dansker vinder knivskarpt præsidentvalg i World Sailing. Ritzau. Politiken. 13. november 2016. Hentet 14. november 2016. 
  3. ^ The ISAF Sailing Hall of Fame (Engelsk) Hentet 23. marts 2013.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Sport Stub
Denne artikel om sport er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.