Irlands historie 1801-1922

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Artiklen indgår i en serie om Irlands historie

I perioden 1801 til 1922 udgjorde Irland en bestanddel af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland(UK). Irland blev i næsten hele perioden styret direkte fra det britiske parlament i London. Irland kæmpede med store økonomiske problemer, tydeligst illustreret under kartoffelpesten i 1840´erne. Der foregik i den sidste del af det 19. århundrede, en energisk men forgæves kamp for irsk hjemmestyre, der efterfølgende blev overskugget af en moderat nationalisme ført an af militante separatister.

I 1922, efter afslutningen på Den irske uafhængighedskrig, udtrådte de 26 sydlige og vestlige grevskaber fra det Forenede Kongerige og dannede Den Irske Fristat. De 6 nordøstlige grevskaber, der blev til Nordirland, forblev inden for Det forenede Kongerige.

Unionsloven og katolsk frigørelse[redigér | redigér wikikode]

Irland begyndte det 19.århundrede stadig tydelig påvirket af den irske opstand i 1798. Fanger blev stadig deporteret til Australien og sporadiske kampe i Wicklow foregik stadig. I 1803 var der sågar endnu en mislykket opstand anført af Robert Emmet. Unionsloven i 1800, der forfatningsmæssigt gjorde Irland en del af den britiske stat, var et forsøg på at imødekomme kritikken bag opstanden i 1798[1] og for at forebygge at der skulle opstå en base der kunne destabilisere Storbritannien i kraft af en udenlandsk invasion.

I 1800 vedtog det irske-, såvel som det britiske, parlament Unionsloven der, fra 1.januar 1801, nedlagde den lovgivende forsamling i Irland og i stedet forenede kongeriget Irland med kongeriget Storbritannien og i stedet dannede det forenede kongerige Storbritannien og Irland. Efter et mislykket forsøg, blev loven endelig vedtaget, endskønt det skete via en masse bestikkelse af parlamentsmedlemmer i begge kamre, der blev givet engelske og Kongelige adelstitler og andre "opmuntringer".[2]

Irland blev efterfølgende regeret af myndigheder der blev udpeget i det britiske. Det gjaldt den stedfortrædende premierløjtnant af Irland (Lord Lieutenant of Ireland), der blev udpeget af kongen og derudover valgte den engelske premierminister den ledende premierminister i Irland (Chief Secretary of Ireland). I løbet af det 19. århundrede, overtog det britiske parlament kongens tidligere udøvende såvel som lovgivende funktion i forhold til regeringen. Af denne grund blev den ledende premierminister vigtigere end den stedfortrædende premierløjtnant, der blev en mere symbolsk figur. Efter at man havde nedlagt det irske parlament, blev irere valgt til at sidde i parlamentet i Westminster. Den britiske administration – der i forskønnende tale kendtes som "Dublin Castle" – forblev domineret af protestanter frem til den irske uafhængighed i 1922.

Grunden til at Unionen forekom mange katolikker tiltrækkende var at der blev lovet dem en afskaffelse af de tilbageværende straffelove (der diskriminerede katolikker), og at man blev lovet katolsk frigørelse. Kong George III satte imidlertidig en stopper for dette, da han ikke ville godkende katolsk frigørelse da han mente det gik imod hans kroningsed hvor han havde lovet at beskytte den anglikanske kirke i England. En kampagne anført af advokaten og politikeren Daniel O´Connell og hans Katolske Selskab førte til at den katolske frigørelse opnåede indrømmelser i 1829 så katolikker kunne sidde i parlamentet. Efterfølgende fortsatte en bevægelse der kaldtes Ophævelse-Selskabet, under ledelse af samme O´Connell, med at arbejde for ophævelse af unionsloven og for en reetablering af irsk selvstyre, – men uden succes. O´Connells politiske midler var overvejende fredelige, hvor han arrangerede store masseforsamlinger for at vise den offentlige tilslutning. Selvom O´Connell ikke fik genetableret det irske selvstyre høstede han politiske frugter i kraft af etableringen af lokalt selvstyre i provinser og grevskaber og fik indført fattigdomslove.[3]

Den Store Hungersnød[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Det unge uerfarne Irland/ Det irske Forbund[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Jordbevægelsen og landbrugets genopståen[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Hjemmestyrebevægelsen[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Social-, og Arbejdskonflikter[redigér | redigér wikikode]

Omend at nationalisme var det dominerende tema i irsk politi, var sociale og økonomiske spørgsmål langt fra fraværende og blev stærkt aktuelt i de første årtier af det 20. århundrede Dublin var en by der var præget af store ekstremer af fattigdom og rigdom, havende nogle af de værse slumområder i det britiske imperie. Byen havde et af verdens største "Red-Light-districts" kendt som Monto(efter dets centrale gade Mountgomery Street, i den nordlige del af byen).

Arbejdsløsheden var høj og lønninger og arbejdsforhold generelt ringe i Irland. Som reaktion dannede socialister som James Larkin og James Connolly fagforeninger efter syndikalistiske principper. I Belfast oplevede man i 1907 en omfattende strejke, blandt havnearbejderne og organiseret af Larkin, med 10.000 strejkende og et politi der gjorde mytteri, et sjældent tilfælde af mobilisering på tværs af nationalister og unionister i Ulster.

Militant Separatisme[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Påskeopstanden 1916[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Påskeopstanden 1916
Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Uafhængighedskrigen 1919-21[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den irske uafhængighedskrig

Borgerkrig 1922-23[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Demografiske ændringer[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Noter og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. "Irish Rebellion". Britannica Online. (2008). Hentet 2008-05-11. 
  2. Alan J. Ward, The Irish Constitutional Tradition p.28.
  3. "Daniel O'Connell". 2008. http://www.bookrags.com/biography/daniel-oconnell/. Hentet 2008-06-26. 

Nutidsbibliografi[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Ekstra læsning[redigér | redigér wikikode]

  • (Engelsk) The life of John Mitchel, William Dillon, (London, 1888) 2 Vols.
  • (Engelsk) Life of John Mitchel, P. A. Sillard, James Duffy and Co., Ltd 1908
  • (Engelsk) John Mitchel, P. S. O'Hegarty, Maunsel & Company, Ltd 1917
  • (Engelsk) Irish Mitchel, Seamus MacCall, Thomas Nelson and Sons Ltd 1938
  • (Engelsk) John Mitchel First Felon for Ireland, Edited By Brian O'Higgins, Brian O'Higgins 1947
  • (Engelsk) John Mitchel Noted Irish Lives, Louis J. Walsh, The Talbot Press Ltd 1934
  • (Engelsk) John Mitchel, A Cause Too Many, Aidan Hegarty, Camlane Press
  • (Engelsk) Life of John Martin, P. A. Sillard, James Duffy & Co., Ltd 1901.
  • (Engelsk) The Politics of Irish Literature: from Thomas Davis to W.B. Yeats, Malcolm Brown, Allen & Unwin, 1973.
  • (Engelsk) Thomas Davis, The Thinker and Teacher, Arthur Griffith, M.H. Gill & Son 1922.
  • (Engelsk) Brigadier-General Thomas Francis Meagher His Political and Military Career,Capt. W. F. Lyons, Burns Oates & Washbourne Limited 1869
  • (Engelsk) Young Ireland and 1848, Dennis Gwynn, Cork University Press 1949.
  • (Engelsk) Daniel O'Connell The Irish Liberator, Dennis Gwynn, Hutchinson & Co, Ltd.
  • (Engelsk) O'Connell Davis and the Collages Bill, Dennis Gwynn, Cork University Press 1948.
  • (Engelsk) Smith O’Brien and the “Secession”, Dennis Gwynn, Cork University Press
  • (Engelsk) Meagher of The Sword, Edited By Arthur Griffith, M. H. Gill & Son, Ltd. 1916.
  • (Engelsk) Young Irelander Abroad The Diary of Charles Hart, Edited by Brendan O'Cathaoir, University Press.
  • (Engelsk) Rossa's Recollections 1838 to 1898, Intro by Sean O'Luing, The Lyons Press 2004.
  • (Engelsk) Labour in Ireland, James Connolly, Fleet Street 1910.
  • (Engelsk) The Re-Conquest of Ireland, James Connolly, Fleet Street 1915.
  • (Engelsk) Thomas Davis: Essays and Poems, Centenary Memoir, M. H Gill, M.H. Gill & Son, Ltd MCMXLV.
  • (Engelsk) The Fenians in Context Irish Politics & Society 1848-82, R. V. Comerford, Wolfhound Press 1998
  • (Engelsk) William Smith O'Brien and the Young Ireland Rebellion of 1848, Robert Sloan, Four Courts Press 2000
  • (Engelsk) Ireland Her Own, T. A. Jackson, Lawrence & Wishart Ltd 1976.
  • (Engelsk) Life and Times of Daniel O'Connell, T. C. Luby, Cameron & Ferguson.
  • (Engelsk) Young Ireland, T. F. O'Sullivan, The Kerryman Ltd. 1945.
  • (Engelsk) Irish Rebel John Devoy and America's Fight for Irish Freedom, Terry Golway, St. Martin's Griffin 1998.
  • (Engelsk) Paddy's Lament Ireland 1846-1847 Prelude to Hatred, Thomas Gallagher, Poolbeg 1994.
  • (Engelsk) The Great Shame, Thomas Keneally, Anchor Books 1999.
  • (Engelsk) James Fintan Lalor, Thomas, P. O'Neill, Golden Publications 2003.
  • (Engelsk) Charles Gavan Duffy: Conversations With Carlyle (1892), with Introduction, Stray Thoughts On Young Ireland, by Brendan
  • (Engelsk) Clifford, Athol Books, Belfast, ISBN 0 85034 1140. (Pg. 32 Titled, Foster's account of Young Ireland.)
  • (Engelsk) Envoi, Taking Leave of Roy Foster, by Brendan Clifford and Julianne Herlihy, Aubane Historical Society, Cork.
  • (Engelsk) Michael Collins, The Man Who Won The War, T. Ryle Dwyer, Mercier Press, Ireland 1990
  • (Engelsk) A History of Ireland, Mike Cronin, Palgrave Publishers Ltd. 2002
  • (Engelsk) The Falcon Family, or, Young Ireland, by M. W. Savage, London, 1845. (An Gorta Mor) Quinnipiac University


Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.