Islændingesagaerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Egil Skallagrímsson i et manuskript af Egils saga fra 1600-tallet.

Islændingesagaerne (islandsk: Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden. De er de bedste kendte eksempler på islandsk litteratur.

De fokuserer primært på historie, særligt genealogi og familiehistorie. De afspejler den kamp og konflikt som opstod i de tidlige bosættersamfund på Island.

Afbildning af Grettir, der er klar til kamp, fra et islandsk manuskript fra 1600-tallet.

Der blev nedskrevet en lang række islandske sagaer, men størstedelen stammer fra 1200- og 1300-tallet. "Forfatterne" eller snarere personen som har nedskrevet sagaerne er ukendt. En enkelt saga, Egils saga antages af nogle forskere[1][2] at være skrevet af Snorri Sturluson, der nedstammer fra sagaens helt, men det er ikke endeligt fastslået. I moderne tid er standardudgaven af de islandske sagaer blevet kendt som Íslenzk fornrit.

Liste over islændingesagaer[redigér | rediger kildetekst]

Detaljer af et manuskript fra 1200-tallet.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Egil's Saga, engelsk oversættelse, Penguin Books, 1976, introduktion af Hermann Pálsson og Paul Edwards, p. 7
  2. ^ Sigurður Nordal skrev følgende om Egils saga: "This matter will never be settled fully with the information we now have. … As for me, I have become more and more convinced, as I gained a better understanding of Egils saga that it is the work of Snorri, and I will henceforth not hesitate to count the saga among his works, unless new arguments are presented, which I have overlooked."

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]