Jan Land

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra J.P.N. Land)
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er forældet
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Artiklen stammer hovedsageligt fra Salmonsens Konversationsleksikon, hvis stil, grammatik og sprog afviger fra nutidigt dansk.
Jan Land

J.P.N. Land.jpg

Personlig information
Født 23. april 1834Rediger på Wikidata
DelftRediger på Wikidata
Død 30. april 1897 (63 år)Rediger på Wikidata
ArnhemRediger på Wikidata
Statsborger i Nederlandene
Uddannelse og virke
Medlem af Det Kongelige Nederlandske VidenskabsakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, musikolog, universitetslærer, historiker, filosofRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universiteit Leiden (1872-1896), Amsterdam Universitet, Athenaeum Illustre Amsterdam (1864-1872)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jan Pieter Nicolaas Land (født 23. april 1834 i Delft, død 1. maj 1897 i Arnhem) var en hollandsk orientalist, filosof og musikhistoriker.

Land studerede i Leiden filologi, filosofi og teologi. Særlig var den oldsyriske litteratur genstand for hans studium, og man skylder ham gode udgaver af flere vigtige, hidtil uudgivne og lidet kendte syriske skrifter, af hvilke han afskrev adskillige i London (udgivne i hans Anecdota Syriaca, 4 bind, London 1862—75). Allerede 1856 havde Land i Leiden udgivet et fortræffeligt skrift: Johannes, Bischof von Ephesos. Fra 1859 opholdt han sig i Amsterdam, først som det nederlandske bibelselskabs sekretær, siden, fra 1864, som professor i østerlandske sprog og filosofi ved Amsterdams Athenæum; 1872 forflyttedes han til Leiden som professor ved universitetet. I 1869 udgav Land i Amsterdam Hebreeuwsche Grammatica, I (på engelsk 1876 i London).

Af hans filosofiske arbejder må særlig nævnes hans værker om Spinoza: Ter Gedachtenis van Spinoza (Leiden 1877; på engelsk, London 1882), Baruch de Spinoza Opera (udgivet med Vloten i 2 bind, Haag 1882—83) og Inleiding tot de wissbegeerte (Haag 1889), Arnold Geulincx: Opera philosophica (Haag 1891—93); af hans musikhistoriske: Correspondance et æuvres musicales de Constantin Huygens (udgivet af Land og Jonckbloet, Haag 1882), Recherches sur l'histoire de la gamme arabe (Leiden 1884), Over onze kennis der Javaansche Muziek (Haag 1891) med mere.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.